Svar: Voldsomme søskendekonflikter

---

Kære mor

Tak for dit brev - jeg kan godt forstå du synes det er hårdt og jeg er helt med på, at I naturligvis ikke kan lave ting med drengene hver for sig fra fredag eftermiddag til mandag morgen. Derfor er der også nødt til at være lidt regler for, hvordan man er sammen og det er her naturligvis vigtigt at lillebror ikke får lov til at slå storebror!

Jeg tænker om drengene er ved at være så store, at de begge kan deltage i et familiemøde? Kan I sætte jer og tale sammen om, hvordan det er at være en del af jeres familie og hvad regler der skal gælde. Det er her vigtigt at I anerkender drengene og de følelser de evt. giver udtryk for, ligesom I også sætter ord på de ting, som I føler kan være svære. Så det bliver legaliseret, at det er okay at synes ens bror er irriterende, dum og at man nogle gange hellere vil lege alene ...

Og på samme måde skal I også sætte ord på, hvad opførsel I vil acceptere - at det ikke er okay at man slår hinanden eller er fysisk hårde ved hinanden. At når der er sagt stop, så betyder det at man stopper og hvis man ikke stopper, så er det nødt til at have konsekvenser. Det kan være at man f.eks. fjernes fra legen, ligesom at det at smide og kaste med legetøjet, kan have den konsekvens at legetøjet sættes væk.

Jeg kender godt følelsen af "krig i hjemmet", fordi børnene skændes og det kan være rigtig svært at rumme. Men måske vil det hjælpe dig, hvis du tænker at det også er noget begge drenge lærer noget af og hvis du netop forsøger at udnytte situationen sådan, at de lærer af det. Det er netop når de er oppe at slås, at de lærer at det ikke er okay - at man skal behandle hinanden pænt. Og måske lærer den ældste at sige fra hen af vejen og den yngste lærer, at man kommer længere ved at tale end ved at slå... Konflikter mellem søskende skal bruges til at lære at forstå den anden. De skal bruges til at lære andres grænser at kende - og nogle gange er konflikterne mellem søskende måske ekstra voldsomme, fordi de jo et eller andet sted også holder af hinanden og ofte ikke kan undvære hinanden.

Du skal prøve at holde dig i nærheden og hvis du mærker at det trapper op, så skal du naturligvis bryde ind - gerne inden en af dem forløber sig og det hele bliver for ...

---

---

... voldsomt. Men nogle gange skal du også lade dem forsøge at løse konflikterne selv, for nogle gange vil de måske godt selv kunne finde en løsning, som de begge kan leve med og acceptere.

Det er for sent at reagere, hvis de først er røget i totterne på hinanden, så du skal prøve at få dem til at se og lytte til hinanden før det bliver for voldsomt. Det er i konfliktens opstart, at de skal lære at stoppe op og finde en løsning - hvis de først bliver sure, så kan de ikke lytte og ikke lære. Og sker det så, at konflikten kommer og du må skille dem ad, så er det rigtig vigtigt at du bagefter prøver at tale med dem om, hvad der skete og får dem til at sætte ord på, hvordan I en anden gang kan løse tingene, så det ikke når dertil, hvor det bliver alt for voldsomt.

Det er rigtig vigtigt at du ikke gør dig til dommer og at det ene barn ikke får ret og det andet barn uret. Det er vigtigt at de begge føler sig mødt og forstået. De skal begge have taletid, det er vigtigt at de får lov til at sætte ord på, hvordan de hver især oplever konflikten, for nogle gange er det misforståelser, som gør at de bliver sure på hinanden.

---

---

---

Det er på samme måde også vigtigt at du hjælper dem med ikke at bære nag, men sørger for at de efterfølgende kommer videre. Og det betyder ikke nødvendigvis at de skal sige undskyld. For nogle gange kan det at sige undskyld gøre tingene værre, for hvem har skylden? Måske er de lige gode om det. Og ofte, hvis man kræver at de siger undskyld, så går der ikke ret lang tid, så er de igen igang med at skændes. Nogle gange vil det også kunne udløse, at man kan gøre hvad som helst, hvis bare man siger undskyld bagefter. I stedet er det bedre at få dem til at se, hvad det er der sker og hvad deres opførsel hver især gør ved den anden.

De skal begge lære at de ikke altid kan få deres vilje og at man skal give plads til hinanden - men det er vigtigt at du i denne proces viser dem begge respekt og forståelse. Du skal vise, at du godt ved hvad de vil, at du forstår hvad de vil - også selvom det ikke nødvendigvis kan blive som de vil. Ligesom du også skal holde fast i dit nej - selvom det så udløser et kontrollerende anfald :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---