Svar: Stædig søn

---

Kære Anja

Tak for dit brev, velkommen tilbage - og stort tillykke med at I venter en lille pige :)

Det lyder som om at jeres dreng er i en god institution, hvor de er meget opmærksomme på ham og på at han skal støttes, når noget er svært. Det lyder rigtig fint at man har prioriteret en støttepædagog og det er rigtig dejligt, at I kan mærke at det har gjort en forskel og at jeres dreng trives langt bedre i institutionen nu. Det er også rigtig godt at I drøfter med en børnepsykolog, hvordan I videre kan støtte ham bedst muligt :)

Derudover tænker jeg at der måske er flere ting som gør sig gældende. Og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.

Det er meget normalt at børn græder eller protesterer, når de skal i institution. De græder, skælder ud, vil ikke af sted. Og når de så hentes, så protesterer de igen og vil ikke med hjem. Man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener institutionen og hjemmet mødes.

Det er svært at skulle af sted om morgenen. Det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være sammen med dig og det er ikke særlig sjovt, at skulle af sted i børnehave. Jo længere tid barnet går i institutionen, jo mere tryg jeres dreng er ved stedet, jo flere legekammerater osv. han har, jo lettere bliver det naturligt også at skulle af sted - jo gladere og tryggere vil han naturligt være, præcis som du også mærker, at det går lidt bedre nu, hvor han har fundet sig en ven i børnehaven og også er begyndt at kunne bruge pædagogerne lidt mere. Han kan dog stadig godt være ked af at skulle af sted, protestere - og det kan naturligt blive forstærket af, at du jo går hjemme og han kan godt føle det uretfærdigt, at du kan være hjemme og han så skal af sted ... Når han først er kommet af sted, så er han dog glad for børnehaven, glad for at være der og har det hyggeligt og sjovt.

Og når du så henter ham, så er det galt igen. Så kommer ofte en ny protest - nu havde han det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal han så hjem. Det er her man taler om, at der opstår et dobbelt socialiseringsrum - en lille konflikt. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, både når skal af sted og også når man bliver hentet igen. Og det er dette skift, jeres dreng måske har lidt svært ved. Han protesterer over at skulle hjem, fordi han har svært ved at finde ud af at skifte situation og han har måske brug for lidt tid til dette skift. Ha skal lige lege færdig, han skal lige gynge en sidste gange, rutsje en gang mere eller vise dig klodserne, bilerne eller hvad han nu har leget med, så han får afsluttet dagen - og derefter er han så parat.

Jeg tænker at man måske kunne arbejde på at forklare ham, hvornår du kommer og hvad der skal ske, når du henter ham. At du f.eks. taler med ham om at du henter ham "når de har fået eftermiddagsmad", så han ved at det er tidspunktet du kommer på. Du kan også tale med ham om, at når du henter ham, så forventer du at han går med hjem - at han godt lige kan lege færdig, men at I skal af sted og at du ikke kan bruge halve til hele timer i institutionen. Det kan være en god idé at I taler om, hvordan reglerne er, så han også ved, hvad du forventer af ham - ligesom I kan tale om, hvad der så sker, hvis han ikke vil med hjem.

Kunne det f.eks. være en mulighed, at du vælger at gå og så kommer tilbage 1 time senere? Ikke gå i protest, men for at anerkende, at han ikke er klar til at blive hentet, når du kommer "okay, så gør jeg og kommer igen om en time, så kan du lege færdig" ...

---

---

... og samtidig også give ham en erfaring med om, at du rent faktisk går og ikke venter en time på at han er færdig med at lege.

Jeg tænker at han jo også har en alder, hvor han naturligt gerne vil bestemme og ikke synes at du skal bestemme over ham og netop omkring hentning og det at skulle hjem, ja her kan han jo nægte at gå med - og det er naturligt interessant også at undersøge, hvad det gør ved dig. Han søger naturligt grænser og vil naturligt prøve sig selv af i forhold til dig. Det er interessant for ham at mærke, hvad han kan gøre ved dig, hvordan han kan få en reaktion fra dig - det er en læring han skal igennem.

Derudover tænker jeg også at han naturligt lige nu godt kan føle sig lidt på usikker grund. Han ved godt at lillesøster er på vej og han mærker at hun allerede fylder, selvom hun endnu ikke er født. Hun giver nogle begrænsninger - hun gør at du ikke længere løfter ham, der er ikke længere plads på dit skød på samme måde. Du kræver mere af ham, han skal kunne flere ting, være mere selvhjulpen. Han oplever også at I taler om hende, taler om maven, om at hun sparker osv. Og mange vil naturligt have stor fokus på din mave og din graviditet - og det gør ham usikker og kan give mange tanker og følelser, som han naturligt ikke kan sætte ord på. Det kan være en følelse af:

- Vil mor og far stadig elske mig
- Vil mor og far stadig se mig
- Vil mor og far stadig give samme plads til mig
- Vil mor og far foretrække mig eller bliver lillesøster den foretrukne

---

---

---

Det er helt naturligt og når han føler denne usikkerhed, så vil han nogle gange opføre sig "dårligt". Det er faktisk, når børn opfører sig allerværst, at de har allermest brug for os og nogle gange er hans protester, gråd, vrede, frustration, diskussion ikke nødvendigvis udtryk for at han er stædig eller bevidst vil være imod dig, men er langt mere udtryk for at han har rigtig meget brug for at du ser ham, at du forstår ham, at du lytter til ham, at du viser ham, at han betyder langt mere end alt andet.

Og det er rigtig vigtigt at du fortæller ham dagligt, hvor meget han betyder for dig, hvorfor han er noget særligt og at ingen nogensinde kan tage hans plads. Det er rigtig vigtigt at han hver dag hører, hvor meget du elsker ham og at han er noget helt specielt og at du slet ikke ved, hvad du skulle gøre, hvis ikke du havde ham. Jo mere han føler at du er der for ham, jo bedre vil han naturligt også kunne lytte til dig, når du nogle gange så må sætte grænser og er nødt til at hindre ham i ting han vil eller gør. Ligesom han naturligt også vil være bedre til at lytte til dig - I skal lytte til hinanden :)

Du fortæller at du lige nu er arbejdsløs og det kan naturligt fylde en del og give lidt spekulationer. Lillesøster kommer dog om en måneds tid og du har derfor barsel lige nu - og prøv at udnytte at du har tiden. Brug ikke din tid på at spekulere på fremtiden, men prøv at udnytte nuet og være der for begge børn. Lad ham have dage, hvor han kommer senere af sted og dage, hvor han hentes lidt tidligere. Lad ham også have en dag, hvor han måske kan være hjemme, - ikke fordi I skal lave en masse, men fordi han også skal opleve, at det er kedeligt at være hjemme. Men lad ham også have en rytme, hvor han kommer af sted, kender rutinerne og derfor også får den tryghed der ligger i at vide, hvad der skal ske.

Prøv at prioritere at lave ting sammen med ham - "dig og mig" - så han igen føler at du prioriterer ham og synes det er dejligt at være sammen med ham :)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---