Svar: Lømmelalderen eller?

---

Kære Mor - med den allerdejligste unge i verden :)

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen:)

For mange forældre kommer det som en stor overraskelse, hvor selvstændige og egenrådige fireårige børn kan være. De fleste af os har hørt om, hvor svært det kan være med de 1-3 årige, der brager igennem selvstændighedsalderen, men at det kan være svært med en fireårige, kommer for mange som en overraskelse ...

Når det kan være svært at være forældre til en fireårig, så skyldes det ofte at de er ret gode til verbalt at sige, hvad de vil eller ikke vil. Det er super gode til at diskutere og nogle gange "stille sig på bagbenene" - og det kan være rigtig svært at tackle, når en fireårig bevidst gør det modsatte af, hvad man gerne vil have dem til, eller stiller sig med hænderne i siden og stædigt erklærer "du bestemmer ikke over mig, jeg bestemmer over mig selv!".

Der er dog ingen tvivl om at fireårige børn er skønne børn, de elsker at lege dagen lang, de begynder at opdage humor netop nu og I kan have en masse sjov med ham, som I ikke har haft før. Men det er også en meget følsom alder, hvor jeres dreng har rigtig meget brug for jeres anerkendelse. Han har rigtig meget brug for at føle sig betydningsfuld, han har brug for at vide at han har en vigtig rolle i jeres familie og han vil ofte opsøge jeres godkendelse.

I vil sandsynligvis opleve at han ofte vil have fokus på ting han mestrer ""se hvor højt jeg kan springe", "se hvordan jeg kan balancere", "se hvor hurtigt jeg kan cykle", "se min tegning, er den ikke flot" osv. Og det kan gøre så ondt i dem, når der så igen er noget de ikke kan. Det gør ondt at mærke, at kloserne ikke vil bygges som han vil, at den tegning han vil lave ikke kommer til at se ud, som han havde tænkt osv. Og så bryder verden sammen - han bliver frustreret, ked af det, vred.

Han har rigtig meget brug for at føle sig som en del af familien. Det er vigtigt for ham at føle at han er en del af fællesskabet og det er rigtig vigtigt at I anerkender dette og lader ham være en del af alt det der foregår. I oplever måske at han nogle gange gerne snakke 'voksensnak' og måske spørger han ind til, hvad I voksne taler om, hvad I ler af osv. fordi det er vigtigt for ham at følge med og føle sig som en del af det der foregår. Og nogle gange opstår der konflikter, fordi han ikke føler sig involveret. Nogle gange bryder verden samme for ham, fordi han føler at I sidder og taler over hovedet på ham og ikke hører, hvad han siger eller hvad han byder ind med - og det kan f.eks. udløse at han så heller ikke vil høre efter, hvad I siger...

Det er vigtigt at I inddrager ham i de daglige ting - det kan være at smøre madpakker, at dække bord, lave mad osv. Så han har en rolle i de ting der foregår. Og det er også en rigtig god idé at I har nogle faste regler. Regler giver tryghed og regler giver også retfærdighed. Det er helt naturligt at I har små konflikter i det daglige, det hører alderen til og I ...

---

---

... må naturligvis gerne holde fast i et nej og have regler for, hvordan man opfører sig. Og en regel er f.eks. at man ikke stikker af, når man går tur, fordi det kan være farligt. Hvis han f.eks. gerne vil køre på sin cykel imens I går og han gentagende gange kører fra jer og ikke stopper, når I siger stop, så er I nødt til at have nogle regler, fordi det er for farligt.

Her kan en regel f.eks. være at han skal stoppe, når I siger stop, ligesom han skal køre ved siden af jer, ikke må køre over en vej osv. uden at I er der. Og bryder han en sådan regel, så får han ikke cyklen med, næste gang I går tur, fordi reglen ikke blev overholdt. I må på den måde godt stille nogle krav og have lidt regler. Og ja - det vil naturligt udløse nogle konflikter en gang imellem, fordi det så ikke går, som han vil og så taler I om det "jeg kan godt forstå du bliver vred, det er også dumt, at du ikke kan få cyklen med" - så I viser ham, at I forstår det. Og samtidig også opstiller regler "hvis cyklen skal med, så skal du stoppe, når jeg siger stop".

Nogle gange skal han natuligvis have sin vilje, for når man oplever at tingene nogle gange er og bliver som man gerne vil have dem, så kan man naturligvis også bedre acceptere, hvis det en dag ikke går lige som man gerne vil ... Og når det er sagt, så kan børn i jeres drengs alder også nogle gange få det man kalder for kontrollerende anfald.

Kontrollerende anfald er hvis barnet græder og skriger helt vildt fordi det ved at det derved får sin vilje. Barnet har således lært at bare jeg "skaber mig længe nok", så får jeg det jeg vil have. Der er således ikke tale om at barnet er dybt fortvivlet. Barnet har ofte heller ingen tårer og ofte er barnet også i stand til at formulere sit krav "Jeg vil have den - Nu!"...

---

---

---

Denne type anfald kan man bedst behandle ved at sørge for at barnet ikke får publikum og ved at ignorere barnet. Ikke nødvendigvis sende barnet væk, men i stedet gå væk fra barnet. Hvis der ikke er nogen til at se, hvordan barnet opfører sig, ja så er det jo ikke længere sjovt at blive ved.

Man skal ikke forhandle med et sådan barn, men kort og godt holde fast i sit nej og derfor heller ikke give efter. Hvis man giver efter, så lærer barnet at bare det bliver ved længe nok, så får det sin vilje. Det går altså ikke at sige "nej, nej, nej, jamen så gør det da" fordi barnet har råbt og været krævende så længe, at man ikke orker at tage diskussionen mere ...

Og du skriver at jeres dreng "kammer helt over, hvis han ikke får sin vilje, kaster med ting, sætter sig ned og nægter at flytte sig, slår ud..." - og det er måske et kontrollerende anfald. I hvert fald kan det godt lyde sådan og her er det vigtigt at du holder fast i dit nej og i de regler I har - men naturligvis altid kun, hvis du generelt lytter til ham, inddrager ham og giver ham en følelse af at have værdi og have en vigtig rolle i jeres familie :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---