Annonce

Annonce

Svar: Tilbagemelding på amning+ søvn, og stadig luft i maven


9. juni 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Stine

Tak for dit brev :)

Det lyder som om at der sker lidt fremskridt hos jer, også selvom du skriver at lillepigen nu er blevet 14 uger og du synes det snart burde vende ... Det har du ret i, men hos nogle børn går det stille og roligt fremad og må så tage den tid det tager, hos andre børn, virker det som om at mave- og tarm nærmest fra den ene dag til den anden ændrer sig ... Og hos jer, lyder det som om at der sker små langsomme fremskridt - og det er hårdt, men det går den rigtige vej :)

Det lyder som om at din mælk nu har stabiliseret sig, så hun får hvad hun har behov for hos dig - hvis hun var sulten, så ville hun sandsynligvis sluge en flaske og det gør hun ikke. Du må naturligvis gerne forsøge med flasken fortsat, hvis du gerne vil have at hun kan tage imod en sådan. Hvis det er dejligt for jer, at hun kan blive passet eller du kan blive aflastet lidt, så er det en god idé at holde fast i at give flaske dagligt, ellers er der stor sandsynlighed for at hun vil vælge den ægte vare og ikke vil tage imod flaske senere hen.

Du fortæller at I har givet hende lidt kamillete i flaske og at det lykkedes efter lidt protester - det er helt fint. Det kogte vand kan nogle gange have god effekt på maven og være det, der skal til for at hun får lidt mavero og sover bedre. Det der er vigtigt er, at vandet ikke udgør så stor en del af hendes indtag, at det går ud over hendes indtag af mælk, så hun ikke får den mængde mælk hun har brug for, fordi det naturligt vil påvirke hendes vægt og trivsel. Men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer.

Det lyder som om at I har forsøgt alt for at minimere hendes luft i mave og tarm og det lyder som om at hun nok har et lidt umodent tarmsystem, som skal have tid. Jeg tænker at for rigtig mange børn ændrer det sig i 4 måneders alderen, hvor hun stille og roligt også kan begynde med lidt skemad. Det vil også hjælpe jer til at få lidt mere rytme ind i ...


Annonce

... dagen, hvor hun får skemad, vand af kop, får mælk (bliver ammet eller får flaske) og puttes til lur. Og i takt med at hun bliver ældre, får mere rytme om dagen, spiser mere varieret og maven naturligt også modnes, ja så får I mere ro på generelt.

Det er rigtigt at nogle oplever en reaktion på D-dråberne. Reaktionen kommer ofte inden for 1/2 time efter at barnet har fået dråberne. Der er dog ikke nogen undersøgelser der har vist, at der burde være en sammenhæng og sundhedsstyrelsen anbefaler at man fortsætter med D-dråber. Førhen i tiden foreslog man at forsøge med ACD dråber i stedet, fordi de er opslæmmet i en anden olie, men det er man gået væk fra, fordi der så kan være en risiko for at barnet får for meget A-vitamin.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammestillinger kan have noget at sige i forhold til, hvor meget luft hun sluger, når hun spiser, ligesom flasken hun tilbydes og flaskesutten også kan have noget at sige i forhold til hendes luftindtag. Det kan derfor nogle gange hjælpe at amme med flere ammestillinger, ligesom du også kan forsøge med en anden type flaske.

Det er vigtigt at du hjælper hende med at bøvse, når hun er færdig med at spise og hvis der ikke rigtig kommer en bøvs, så må du lade hende sove. Prøv så at lægge mærke til om hun efter 20-40 minutter begynder at ligge uroligt, virrer med hovedet, smasker osv. Det kan være tegn på at der er noget luft på vej, du kan her prøve at tage hende op, hjælpe hende af med luften og putte hende igen. Hvis hun vågner for meget af dette, så kan du også lade hende sove med hovedgærdet eleveret. Du kan lægge et lille sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen er løftet lidt op i hovedenden og hun ikke ligger helt fladt. På den måde kan luften bedre finde vej op og ud - og det giver mindre uro i maven, hvis luften kan komme ud som en bøvs, en hvis den skal ud som prutter:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.

Svedproblemer efter fødslen

Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.

Rød i hudfolder

Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce