Brev:
Snart 7½ mdr.: Har stadig overhovedet ikke lyst til skemad
Kære Helen
Tak for dit svar og dine altid gode og, ikke mindst, konkrete råd!
Det var noget af en øjenåbner for os, at du påpegede, at Julia nu virkelig skal til at spise skemad, for vores egen sundhedsplejerske har hele tiden lagt vægt på, at Julia vokser og trives så godt på modermælk. Når vi har været lidt ”utålmodige” efter at få Julia i gang med mere skemad, har vi fået at vide, at det slet ikke haster.
Derfor var din besvarelse lidt af et ”wake up call” for os, for når du skriver at man: ”godt kan få den tanke, at når bare, hun får modermælk og vælling, så får hun da noget”, men du samtidig påpeger, at Julia nu har brug for mere sufficient føde.
- Ja, så står det noget i kontrast til, at vi, af vores egen sundhedsplejerske, gang på gang blevet mødt med holdningen: ”Modermælk bare er SÅ godt”, og at: ”Tidligere ammede man børnene til de var 1 år.”
Når vi har spurgt til, om ikke Julia har brug for andet og mere end modermælk har meldingen været, at det ikke haster, og at så længe der er mælk nok til at gøre hende mæt og hun trives fint på modermælk, og så længe hun afviser skemad, skal man bare acceptere hendes valg.
I bagklogskabens meget klare lys, kan vi derfor godt ærgre os lidt over, at vi ikke satte ind med ”ske-madstræning” noget tidligere og forsøgte os med det lidt hyppigere for nu, hvor Julia er knap 7½ måned, er status stadig, at hun SLET ikke har lyst til skemad.
Vi har nu i en ca. uge forsøgt os med din madplan til hende, men uden held.
Derfor har vi brug for flere af dine tanker og overvejelser. Især har vi brug for nogle råd i.f.t. hvordan vi overhovedet får Julia i gang med skemad. Med andre ord: vil du komme med nogle idéer til, hvordan vi får sat skub i processen med mad fra ske, når nu første plan, som du gav os i dit seneste svar, desværre ikke er noget, vi kan få til at lykkes?
Nedenfor er hendes spise- og soverytme inkl. uddybende kommentarer:
- Ca. kl. 7: Vågner.
Det er vores opfattelse, at Julia på dette tidspunkt let kunne sove videre, men vi tager hende op, dels for at give hende morgenmad og dels for at forsøge at præge hendes indre ur til, at det er morgen ved denne tid. Julia har lige fra fødslen været udpræget B-menneske (eller en lille ugle, som du vist kalder det i din bog :-))
- Ca. 7.15: Julia bliver sat i sin høje stol (det er hun meget begejstret for :-)), får lidt frugt, eks. mango, fersken, abrikos eller melon, i hånden. Nogle gange vil hun godt smage på det, andre gange sidder hun bare og kører det lidt rundt på bordet, eller ignorerer det simpelthen.
Tidligere (dvs. før vi fik dine råd i sidste uge) ville hun være blevet ammet på dette tidspunkt, men nu får hun tilbudt havregrød, hvilket imidlertid overhovedet ikke har hendes interesse!
Uanset hvor meget vi forsøger at holde hendes opmærksomhed, være ivrige og opmuntrende i vores mimik, gestik og tale (jf. dine råd), og uanset, om hun selv for lov at sidde med skeen, uanset om vi tager os god tid til at få hende til at holde fokus… Uanset hvad: Julia har IKKE lyst til at åbne munden.
Hun kigger væk, eller kigger på os, men holder munden lukket.
Når vi nærmer os med skeen forsøger hun, i bedste fald, selv at gribe ud efter den, ikke for at komme den i munden, men for at skubbe den væk. Får hun fat i den, hamrer hun den ned i bordet i stedet for at føre den til munden, og i værste fald vender hun hovedet væk, når skeen kommer, klynker viser med mimikken, at ”det her har jeg bare ikke lyst til”.
Dit råd med: Åbne munden, ind med skeen, synke og så en skefuld mere, er derfor desværre slet ikke en mulighed :-(
Vi har prøvet at tage hende fra bordet og prøve igen efter 15-20 minutter, med helt uden resultat.
På et tidspunkt bliver Julia virkelig sulten, klynker, græder, og er uoplagt (hun er ellers en meget glad pige) og et eller andet skal hun jo have at spise….
Det er så her, vi tyr til vores nødløsning, som vi virkelig er trætte af, men som vi ikke kan finde noget alternativ til: Grød i flaske!
Når bare, det serveres i flaske, har Julia ingen forbehold, men griber selv ud efter den og spiser glad.
Efter vi fik dine råd i sidste besvarelse, er vi blevet mere opmærksomme på at forsøge at variere, hvad hun får tilbudt og vi har derfor lavet øllebrød, hvilket fint glider ned… I flaske vel at mærke. Ligeledes varierer vi grødtyperne: havregrød, flerkornsgrød, majsgrød mv.
Hvad angår grøntsagsmos har vi også forsøgt os, men her er sagen dog en anden, idet Julia ikke bryder sig om det, men i det mindste smager hun på det.
Vi bruger en vælling-sut til flasken, den har et hul, der er stort nok til at selv en forholdsvis tyktflydende grød kan suttes ud. Julia er jo amme-barn, så hun kan sagtens suge masser af grød ud af et lille hul i en flaske.
Vand i kop vil Julia godt smage på, men det bliver absolut kun til smagsprøver, hun synker kun meget sjældent noget og i så fald kun ganske få, små slurke.
- Ca. 8.30: Julia puttes til formiddagslur. Ammes ganske lidt, men spiser kun få slurke og vi tænker, det er for at stille tørsten.
Sover ca. 1½-2 timer
- Efter formiddagslur, ca. kl. 10: Forsøger med frugtmos og frugt i hånden samt vand af kop.
- Ca. 10.30/11.00: Frokost: forsøger med grøntsagsmos, grønt i hånden. Julia virker sulten, men vil kun MEGET sjældent smage på mosen.
Gives øllebrød eller anden grød i flaske, spiser ...
... godt.
- Ca. 12/12.30 (= 2-2½ time efter, at hun er vågnet af formiddagslur)
Ammes og puttes til middagslur. Sover ca. 2 timer.
- Ca. 14.30: Tilbydes vand af kop samt frugt i hånden og grød.
Virker også denne gang meget sulten, men har ikke lyst til skemad.
Gives måltid af flaske.
- Ca. 16.30/17.30 tager en powernap på ca. ½ time. Vi ser meget frem til, at Julia kan kvitte denne lur, men pt. kan det ikke lykkes for os at holde hende ”kørende” uden at hun bliver meget pyldret og tydeligvis træt.
- Ca. 18.00: Sidder med ved bordet og gumler på agurk, avocado, kartoffelbåd, pastaskrue el. lign.
Får grød eller øllebrød af flaske, ammes ofte efterfølgende for at stille tørsten (spiser ikke meget ved brystet)
Når hun får det i munden, ser hun lidt betuttet ud, men har dog lysten til at smage. Hvis hun får gumlet klumper af, forsøger hun at få det ud, hoster og laver ”bræklyde”.
- Ca. 21.30/22.30: Julia puttes til natten, ammes fra begge bryster.
- Natten: Pt. er den meget urolig og Julia vågner mange gange, op til hver halve time, når det er værst.
I mit tidligere brev skrev vi, at Julia blev ammet hver 3. time og at hun også blev ammet midt nat. Dette (amning midt nat) var dog ikke hver nat, og som regel sov hun 4-5, nogle gange 6 timer uden at få mælk, så dengang var vi på rette vej, hvad det angik.
Sådan er det ikke mere: Hvor hun før kunne puttes til ro igen enten ved at få sutten eller ved at vi lagde en hånd på hende, er hun for tiden meget svært at få til at sove videre.
Hun falder som regel til ro, når hun bliver taget op, men hvis det er mor, der forsøger at få hende til at falde til ro igen, leder hun af og til efter brystet og vil ammes. Det er typisk midt nat, nogle gange 2 gange pr. nat.
Hvis far forsøger, bliver hun ved at græde (højt!) til mor kommer og ammer.
- Ca. 5.00: Sidste amning, inden vi forsøger med morgenmad
Når hun vågner, er bleen (naturligvis) våd, men ikke så meget at man tænker: ”Hold da op, hvor har hun bare drukket meget i løbet af natten”.
Hendes bleer er også ok våde i løbet af dagen og hun har afføring hver dag, hvilket ikke volder hende problemer.
Vi er godt klar over, at Julia har indtaget meget modermælk indtil for nylig og at det naturligvis giver flere og vådere bleer end, når der gives mere grød.
Men vi får tanken om hun mon mangler væske nu, hvor hun ikke ammes så meget og hvor vand af kop ikke er det store hit. Vi er ikke i tvivl om, hvornår Julia gerne vil ammes og hvornår, hun bare vågner af andre grunde, for det er en ret markant måde, hun beder om mad på :-)
Som du kan se, har vi skåret ned på amningerne og op for grød, der nu er tykkere, og hvor vi bruger flere varianter, ligesom vi forsøger med grøntsagsmos.
Vi er også gået over til at prøve med skemad mange gange om dagen og at tilbyde disse først, dvs. ikke amning og derefter skemad, men først forsøg på skemad… og så en nødløsning.
Vi er, som nævnt, fuldt ud klar over, at dette ikke er vejen frem, men hvad skal vi stille op?
Det nytter jo ikke rigtig noget at gøre spisesituationen til en kamp, det får Julia i hvert fald ikke noget at spise af. Og som vi gør nu, oplever vi, at vi af og til presser hende, eller overskrider hendes grænser: Hun har jo ”sagt” (signaleret): NEJ TAK til ske.
Hvordan kommer vi videre herfra?
Ang. de natlige opvågninger hører det med til historien, at Julia pt. triller rigtig meget. Hun har med andre ord lært at bevæge sig rundt efter legetøj m.v. ved at trille, og ofte når hun vågner om natten ligger hun på maven og spjætter med arme og ben, som om hun ikke kan finde ud af at vende sig tilbage igen.
Endelig er der også tænder på vej. Vores sundhedsplejerske siger, at det måske er derfor, Julia ikke har lyst til skemad, da hun er øm i munden, men det kan jo næppe have været forklaringen al den tid, vi har øvet skemad, og vi synes heller ikke helt, det giver mening da Julia gerne vil sidde og sutte og gumle på skeen, når ikke, der er mad på den.
Vi ser frem til at høre fra dig og få dine overvejelser og råd :-)
Venlig hilsen
Julias forældre
Ps. Se evt. vores brev fra sidst ang. de forskellige tiltag, vi har gjort for at få Julia til at spise skemad :-)
----------------------------------------
Lige en opdatering: Siden vi skrev i fredags, er der sket en lille udvikling.
Vi har haft held til at få Julia til at smage lidt på noget frugtmos og noget havregrød. Begge gange har vi siddet med hende på skødet og først selv smagt på det, der var i hendes skål (naturligvis med en anden ske). Dette mens vi, i en opmuntrende tone, sagde ”Uhmmm, hvor det smager godt” :-)
Dernæst har vi ført Julias ske hen til hendes læber, og selvom hun har haft munden lukket i første omgang, har hun stukket tungen ud og slikket lidt på det, der var på skeen.
Hun skærer stadig lidt ansigter/ser lidt betuttet ud og kan også godt komme med ”bræk-lyde”, hvis hun får for meget i munden (vi taler her om måske ½ tsk.-fuld, så det er ikke de store mænger).
Samlet har hun måske spist, hvad der svarer til 1-2 tsk.-fulde pr. gang, så det er jo ikke fordi, det går fremad med lynfart, men vi synes dog, det er positivt, at hun i det mindste smager på maden.
Vi ser stadig frem til at høre dine råd og tanker ift. vores brev fra fredag, men ville lige opdatere med seneste nyt i ”sagen”
Bedste hilsner
Julias forældre
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.