Annonce

Annonce

Svar: Natmad


4. juni 2013

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære M og D

Tak for jeres brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med jer.

Når jeg læser jeres brev, så er det jeg umiddelbart tænker, at I skal være opmærksomme på om jeres datter får mad og mælk / væske nok igennem dagen. Det kan godt være at hun har brug for lidt ekstra og derfor vågner og søger det om natten og det er vigtigt at hun får nok hele dagen igennem og ikke kun fyldes op om aftenen ...

Nogle børn vil naturligt i 9 måneders alderen lukke munden for skeen - de vil helst spise mad i stykker, de vil spise selv, spiser med fingrene eller med en gaffel og det er rigtig godt og dejligt, men det kræver rigtig meget energi og derfor bliver de ofte for trætte for hurtigt. Det betyder at hun ikke helt får spist det, hun har behov for, hvorfor hun så er nødt til at søge ekstra om natten.

En del børn vil, i kraft af deres øgede motoriske udvikling og separationsfase også søge flasken ekstra om natten, fordi det er trygheden de søger på denne måde. Og det er naturligvis vigtigt at give dem den nærhed og tryghed de søger, uden at få øget deres mælkeindtag yderligere.

Som tommelfingerregel vil det ofte være passende med 3 flasker i døgnet i 9 måneders alderen og i 10 måneders alderen skæres så ned til 2 flasker.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Det er stadig vigtigt med grød om morgenen.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og der gives frugtmos på ske, som fylder lidt op. Vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskellige pålæg, stykker af kogte grøntsager, godt kogte pastaskuer og lignende og der følges efter med grøntsagsmos - det kan være rest fra aftensmaden eller det kan være mos fra frost eller glas, igen så hun fyldes ekstra op. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Suppleres med lidt tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Igen gives mad i stykker og der følges efter med mos - frikadeller kan f.eks. ...


Annonce

... gives i stykker og kartofler moses med sovs og gives og "fylder op". Det kan også være retter som boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, pasta med kødsovs, lasagne eller lignende, hvor retten i sig selv fylder og gives i en konsistens, som I også hjælper hende med at spise. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten

Tilbydes godnatgrød som del af putteritualet - grød kan være godt i stedet for vælling, som hun lige nu er træt af :)

Flaske og puttes til natten 19.30-20. Der må gerne være mme i flasken og ikke vælling.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Sen aften 23-24: Flaske - og igen må der gerne være mme i flasken og ikke vælling. Hun kan dog også få vælling her, hvis hun gerne vil have det mere eller mindre i søvne .. Og herefter skal hun så gerne sove uden mælk til næste morgen tidlig. Hvis hun vågner og tydeligt er tørstig kan hun blive tilbudt lidt vand.

I skal være opmærksomme på at hun kan vågne om natten, på grund af alder og udviklingsspring og det vil være rigtig godt at I her prøver at lulle hende videre i søvnen med nærhed, kærtegn, stillingskift osv. og uden at give hende flaske i munden. Netop fordi det er trygheden hun måske søger og ikke nødvendigvis mælken - i hvert fald, hvis dagsindtaget følger ovenstående dagsplan:)

Det kan altså godt være alder og udviklingsspring, der gør at I lige nu oplever hende mere på "babystadie", det viser sig måske også ved at hun er mere klyngende, pivende, har svært ved at være alene - græder, når I går på toilettet eller ud i køkkenet osv.

Netop i den alder, hvor børn motoriske begynder at bevæge sig lidt mere og også udviser mere selvstændighed, vil man opleve at deres behov for tryghed og nærhed stiger. Fra at jeres datter har siddet på skødet, begynder hun at sidde på gulvet ved jeres fødder og hun bevæger sig stille og roligt længere og længere væk. Hele tiden kommer hun tilbage, skal lige have et lille kram, skal lige tankes op igen med lidt mod for atter at turde bevæge sig ud i verden. Og dette behov er der naturligt også om aftenen, når hun skal sove og i løbet af natten:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex

Bad, de første gange

Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.

Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:

- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.

- Det er en god idé at tilbyde barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce