Svar: Udfordret nattesøvn
Kære Lone
Tak for dit brev :)
Du skal naturligvis sikre dig, at din datter ikke har ondt - så du er sikker på at hun ikke vågner, græder, sover uroligt osv. fordi hun feks. har ondt i ørerne, har blærebetændelse eller andet.
Derudover tænker jeg at du nu gerne må øge hendes måltider om dagen - ikke at hun skal have mere at spise hver gang, for hun skal stadig ammes 6 gange i døgnet, som du fortæller at du gør, men hun må godt begynde at få lidt mellemmåltider ud over hendes øvrige måltider, ligesom hun også skal have mad i hånden.
Det er naturligvis helt okay at hun stadig har behov for en powernap sidst på dagen. Hun er tydeligt træt og bliver overtræt, hvis ikke hun får dette afbræk og det skal hun således have. Jeg tænker at her vil tiden naturligt også arbejde for jer - hvis det er nogen trøst:)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover her måske en times tid.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller mos fra glas eller frost), suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13, sover her 1.5 time, men må også gerne sove mere, hvis hun kan (underforstået - du skal ikke vække hende:))
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånen at gumle på selv, vand af kop.
Powernapper ½ times tid,så eftermiddagen ikke bliver for lang - hvis hun en dag pludselig vælger at sove en ekstra lang middagslur, så kan denne powernap springes over og den fleksibilitet må der være :)
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten - det kan nogle gange være en idé at amme af to omgang om aftenen, - din mælk er mere koncentreret om aftenen og det betyder at hun via flere amninger får små mængder koncentreret mælk i maven, det giver en god mæthed og kan gøre at hun så kan sove et længere søvnstræk om natten.
Først på natten 01: Ammes og sover uden yderligere amning til næste morgen tidlig. Hvis hun først går i seng kl 21.30, vil det være naturligt at hun igen har brug for amning først på ...
... natten...
Det kan være en god idé at holde mængde af skemad om dagen på ¾-1 dl. grød eller mos af gangen, så hun har plads nok i maven til mælken og derfor ikke behøver søge brystet ekstra om natten, for at få sit behov for mælk dækket. Det handler ikke kun om at hun skal have mælk, men også om at hun skal have væske nok og hvis skemaden kommer til at fylde for meget, så kan det gøre at væskebehovet dækkes om natten i stedet.
Som skrevet kan det nogle gange være en idé at amme af to omgang om aftenen og det samme gælder faktisk inden middagsluren. Nogle gange kan man have effekt af at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det vil sige, så hun får frokost, ammes, kommer i bad, ammes igen (så hun fyldes ekstra op igen efter bader) og derefter puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal også være opmærksom på at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige registrerer, hvor hun lægges og at hun ikke har brystet i munden. Du kan prøve at lægge dig med hende og amme hende liggende, lade hende slippe brystet, trille om på siden og falde i søvn - og så blive hos hende, så hun stadig kan mærke dig eller stille og roligt liste dig væk og lade hende ligge, hvor hun ligger - naturligvis sikre at hun ikke kan trille ned og komme til skade.
Det samme gælder, hvis hun er vant til at falde i søvn i jeres favn og blive vugget i jeres arme for at sove - så vil hun naturligt savne dette og vågne, blive ked af det. Det handler om søvnassociationer og om at hun skal kunne genkende det sted hun falder i søvn, når hun vågner om natten, netop fordi hun naturligt sover let. Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat, retter på os, trækker dynen op, sparker den af, triller om på den anden side - putter os ind til vores partner osv. Og små børn vågner også og registrere at alt er som da de faldt i søvn. så hvis jeres datter forbinder det at sove med at være i favn, så vil hun naturligt ikke kunne komme videre i søvnen uden at I tager hende op, vugger hende, går rundt med hende, fordi det er sådan hun har lært at sove ... Igen kan det være en god måde at lægge sig med hende, så hun starter med at få nærheden og trygheden, stadig mærker at I er der, men samtidig også lære at I ikke behøver gå rundt med hende og ikke behøver være i bevægelse - ligesom det også kan være en fordel at koble hendes seng til jeres seng - jvf. tidligere svar :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre