Svar: Hun stikker af!

---

Kære søde du :)

Jeg er ganske overbevist om at jeres datter ikke stikker af, fordi hun hellere vil bo et andet sted eller ikke tror at I bryder jer om hende. Hun gør det sandsynligvis fordi hun er igang med en vis løsrivelsesproces, hun er jo rigtig godt igang med at udvikle sig selvstændighed og har en naturligt lyst til at udforske verden på egen hånd - og hun er stadig så lille, at hun ikke forstår, hvor bange du bliver, når hun pludselig er væk eller ikke forstår, hvor farligt det kan være, hvis hun løber ud på vejen ...

Og hun er nødt til at ville noget andet end dig - hun kan ikke udvikle sin selvstændighed, hun kan ikke finde ud af, hvem hun er og hvad hun kan, vil og står for hvis hun gør alt hvad du siger - hun er nødt til at ville det modsatte af hvad du vil, for at udvikle sig selv. Derfor skal du prøve at se det som noget positivt, at hun afprøver grænser - også selvom det er hårdt og du skal prøve at rumme det - det vil sige holde det ud, uden at tage det personligt.

Jeg får lidt på fornemmelsen at du i en periode, måske har syntes at det var lidt synd for hende at hun skulle være hjemme så meget - de to drenge leger sammen og har samme alder, hvor hun er ældre og I forsøger at tage mange hensyn, for at hun ikke skal "lide" ... og måske har I haft lidt for løs en line og skal til at sætte lidt grænser og have lidt faste regler.

Der kan f.eks. være nogle krav om, at når I går tur, så skal hun holde i barnevognen (du kan sætte en barnevognssnor på, som hun kan holde i). Når I går hvor der er trafik, så skal hun holde dig i hånden - og hun skal, selvom hun protestere højlydt.

Og du kan godt, inden I går præcisere, at det er sådan det er "når vi går på legepladsen, så skal du holde her" - så hun ved det, det er reglen. Og du skal også forklare "hvis du løber din vej, så er vi nødt til at gå hjem" - og så skal du gøre det, også selvom hun protesterer over det. ...

---

---

... Og når I så er hjemme og hun er faldet til ro, så sætter du dig sammen med hende, forklare hende stille og roligt, at I var nødt til at gå hjem, fordi hun ikke holdt i stroppen, som I havde aftalt. Så hun stille og roligt lærer at hvis man skal på legepladsen, så er det sådan reglerne er.

Det samme gælder, hvis hun f.eks. har en løbecykel, en scooter eller lignende, som hun vil køre på og drøner af sted, uden at du kan følge med. Hvis aftalen er at hun skal være ved siden af dig og hun ikke overholder dette og I har talt om det og du undervejs husker hende på det - og hun kører fra dig - ja så er det slut med at cykle eller kører på scooteren, - så tager I en pause fra den.

Når I er oppe at handle og hun stikker af, så kan det være en god idé at du inddrager hende i indkøbet, så hun hjælper til og har en vigtig rolle, når der skal handles. Hun kan være med til at komme tingene i vognen, veje grøntsager og frugt på vægten, lede efter ketchuppen på hylden. Måske kan du være heldig at finde et center som har deres egne små vogne til børn, så hun får sin egen vogn at køre med ...

---

---

---

Normalt er jeg ikke stor tilhænger af gå-seler, men det kan naturligvis overvejes, hvis hun gentagende gange stikker af. En sele forhindrer hende naturligvis ikke i at løbe sin vej, men det er begrænset, hvor langt hun kommer. Og med den alder hun har, vil hun sandsynligvis protestere over at skulle have selen på, hvor aftalen jo så er, at hun så skal holde i hånd og ikke stikke af - og hvis hun løber sin vej, så får hun selen på igen ....

Hun skal lære reglerne og er for lille til at forstå, hvor farligt det kan være, hvis hun ikke hører efter. Du skal naturligvis anerkende hendes lyst til at udforske, øve sin selvstændighed osv. men det må ikke skabe farlige situationer for hende, så er du nødt til at holde fast i at det er som du siger.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---