Svar: Dejlig dreng på 3 år, der slår rigtig meget

---

Kære Helene

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dreng og velkommen til :) Da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg jo ikke hvordan jeres drengs opvækst har været igennem de sidste 3.5 år, hvordan I opdrager osv. Men jeg vil give dig lidt tanker med på vejen og så kan du selv vælge til og fra, hvad du mener passer på jer og jeres situation:)

Når børn slår, når børn bider, sparker, river i hår, skubber osv. så er det ofte fordi de mangler ord. Og du fortæller at de i børnehaven har sagt, at jeres dreng ofte vælger at slå i stedet for at bruge sit sprog. Og det er naturligvis vigtigt at hjælpe ham med at komme igennem forskellige konflikter og lære ham, hvordan man kan gøre dette, uden at man behøver slå eller reagerer så voldsomt fysisk.

Men ud over at han måske mangler ord og har svært ved at sige fra med ord, når han oplever verden svær, så handler det også om andre ting:

1. Det kan være vrede der løber af med ham. Det kan være netop opstået vrede, at han i en situation bliver vred og med det samme slår. Det kan også være opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som han til sidst ikke kan kontrollere. Det kan f.eks. være det der sker, når han går forbi lillebror eller en anden og "ud af det blå", pludselig slår, skubber, sparker. Det kan være opsparet vrede, som får afløb i den situation

2. Det kan være forsvar, situationer, hvor han føler sig trængt op i en krop, hvor han oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her" og derfor fysisk siger fra. Det kan være at han rent fysisk føler sig presset og ikke kan komme væk, det kan også være at han psykisk føler sig presset og ikke ser anden udvej end at slå fra sig.

3. Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på ham, at I eller andre ikke ser, ikke hører, ikke lytter - og derfor må han gøre opmærksom på sig selv på en fysisk måde.

4. Det kan være det eneste der virker. Når han slår, så får han en reaktion, han får opmærksomhed og kontakt og det søger han, derfor slår han.

5. Det kan være en erfaring som han har med sig, at I eller andre voksne f.eks. river ham væk ved at tage ham i armen, at han har fået små rap over fingrene imens I har sagt nej eller lignende. Altså at han har oplevet at andre har brugt eller bruger fysiske reaktioner for at lære ham, hvad han må eller ikke må. Børn spejler sig i os og gør ofte det vi gør og ikke det vi siger.

6. Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden - Hvis der er voldsom leg mellem nogle af drengene i børnehaven, så kan han lærer at skubbe, sparke, slå osv. ved dette, hvorfor det her kan være en god idé at arbejde på at finde nye legerelationer til ham.

7. Det kan være fuldstændig impulsivt, nogle børn kan godt pludselig finde på at sparke, bide, slå - uden at man kan forklare hvorfor.

8. Det kan være kommet så langt at han begynder at leve op til rollen som den der skubber, slå eller bider. Han kan være kommet ind i en vane, hvor hans adfærd bliver forstærket af gentagende irettesættelser og hvor det næsten forventes af ham, at han reagerer sådan. Han kan let havne i rollen som den "ingen gider lege med", fordi han altid reagere så fysisk - hvilket er meget trist, hvis det sker, for det kan fastholde ham i rollen og han hjælpes ikke videre ...

Det er også sådan at små børn bliver født med en umoden hjerne, der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil som barnet oplever med sine forældre. Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der sætter barnet i stand til at beherske vrede, være venlig og finde ud af, hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglede omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng ...

---

---

... har gjort samme fra han var helt spæd og indtil nu og også de næste år frem - vil naturligt påvirke ham, hans hjerne, hans udvikling og hans liv fremover.

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når din dreng slår, sparker osv. så sker der en aktivitet i pattedyrhjernen - man kan sige at han reagerer næsten "dyrisk" og da denne del af hjernen styres af den rationelle del af hjernen, så er det den du med din reaktion skal aktivere. Og det gør du ved at vise ham det du gerne vil lære ham, nemlig lydhørhed, indføling, anerkendelse. Du må naturligvis godt sige nej og sige fra, hvis han slår - så han lærer at det er forkert, men det er vigtigt at han ikke bliver bange for dig eller føler sig forkert. Du skal derfor passe meget på med, hvordan du skælder ham ud og det er meget vigtigt ikke at bære nag.

Det tager tid at lære at mestre sin vrede og styre sine følelser, uanet om det er fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, forsvarer sig, har lært sig at det virker at slå, handler impulsivt eller hvad det nu drejer sig om.

---

---

---

Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.

Man kan godt lære børn visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem. Og leg er et vigtigt redskab til dette - Barnet skal opleve at det nogle gange må være med i legen, andre gange må det ikke, atter andre gange må man kun være med, hvis man spiller en bestemt rolle osv.

Jeres dreng skal altså lære, hvad det gør ved andre når han slår, han skal se at den anden bliver ked af det, føle at han bliver afvist, at de andre ikke vil lege med ham osv. Ligesom han skal lære at man gerne vil ham, når han er sød og god. At han er rar at være sammen med, når man leger godt. Derfor ligger der en vigtig rolle for jer og for pædagogerne i at have fokus på at give ham ekstra opmærksomhed, når han gør det som man gerne vil have mere af.

Når man har en dreng som jeres dreng, så kommer man ofte ind i en rutine, hvor han altid får skæld ud og får at vide at han gør ting forkert. Der er ofte meget mere skæld ud end rosende ord og man glemmer at fortælle ham, hvad man vil have i stedet for. Derfor er det meget vigtigt at I begynder at sætte ord på alt det gode han gør. Hvor dejligt det er at være sammen med ham, når I er det på en god måde.

Det handler også rigtig meget om at støtte hans selvværd og give ham en følelse af at han er en dejlig dreng ...

Som du kan læse i mit svar, er der rigtig mange ting der spiller ind og rigtig mange overvejelser og også ting man kan tage fat i - Rom blev ikke bygge på en dag og måske er det for svært for jer at gøre det hele selv. Du kan prøve at kontakte kommunen, hvor du bor og høre om der er mulighed for at få rådgivning, evt. af en familievejleder. Du kan også tale med børnehaven om problematikken og drøfte med dem, hvordan I fælles kan hjælpe jeres dreng bedst :)

Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---