Svar: Søvn og mad.
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Hvor er det dejligt at høre at jeres lille dreng trives så godt - han lyder til at være rigtig godt igang med sin udvikling, bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt og det går godt.
Det er helt naturligt at han lige nu har rigtig svært ved at finde fysisk ro og det er derfor en god idé at I lige nu prioriterer at sidde hos ham, holde hænderne på ham, så han falder til ro og lægger sig til at sove. Det er vigtigt, at han stadig forbinder det at skulle sove med noget trygt og dejligt.
Og ja - det er naturligvis lidt frustrerende, at der kommer sådan en periode, når han nu godt kan finde ud af at ligge selv, pludre og falde i søvn - men det er helt normalt og han vokser fra det. Det ændrer sig i takt med at han, som du så fint selv skriver, knækker koden og finder ud af også at vende sig fra mave til ryg.
Om han vænner sig til at I er der ... tja, måske ... og hvis han kan ligge selv, må han naturligvis gerne det - men at han kan det nu, er ikke ensbetydende med at han kan det, når han er 8-10 måneder gammel. Det er meget tænkeligt, at I til den tid alligevel skal være der, sidde hos ham og hjælpe ham med at overgive sig til søvnen - også selvom han i 5-6 måneders alderen har kunne det selv. Det handler om at han i 8-10 måneders alderen vil være meget mere bevidst om jer og i den alder øver sig i at separere sig, hvilket han kun kan, hvis I også er der, så han kan adskille sig ... Så at "træne denne uafhængighed nu" giver ikke garanti for at han ikke behøver jer senere. Og derfor tænker jeg at I naturligt skal være der, når han har brug for det og lade ham ligge og tumle lidt rundt selv, når han kan det.
Om dagen vil det være rigtig godt at I træner at være på maven og øver at trille fra mave til ryg - jo bedre han bliver til det om dagen, jo bedre vil han også kunne det om aftenen og natten.
De flste børn vil ikke sove med hovet ned i madrassen, men vil dreje hovedet til siden, så de kan få luft ... Og når barnet kan skifte stilling, vende og dreje sig selv, så er der ikke noget i vejen for at barnet falder i søvn på maven, hvis barnet sover bedst sådan. Risikoen for vuggedød og retningslinjerne omkring at børn skal sove på ryggen gælder så længe barnet ikke selv kan vende sig.
Det er rigtigt at jeg anbefaler at man i 6-7 måneders alderen giver barnet mad i hånden, som det selv kan gumle på. En blød frugtbåd kan f.eks. være en appelsinbåd, som barnet kan sidde og sutte på. Du kan også give ham f.eks. agurk - det kan være en agurkering, du skærer og som du sætter på hans tommelfinger, så kan han bedre holde fast i den. Det kan være en god idé at lave ristede rugbrødsbjælker, - de har en lidt hård kant og en blød midte, som han kan sidde og opbløde med spyt og ...
... øve sig mundmotorisk på og så vænner han sig til rugbrødssmagen.
Æblebåde vil jeg ikke give ham, det er for farligt, han får meget let bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen og æble er meget hårdt. Det har også lige været fremme at man ikke skal give rå gulerod. Når han får tænder skal du være ekstra opmærksom, da han så meget let får bidt stykke af.
Når han sidder med noget skal han naturligvis altid være under opsyn og du skal udskifte den brødskorpe, frugtbåd osv. som han sidder med jævnligt, så du hele tiden styrer, hvad det er han gumler på og hvordan konsistensen af det er. I 7 måneders alderen vil de fleste børn nyde at sidde med en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende.
MIt forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frisk frugt i hånden og får også lidt frugtmos, vand af kop. Har evt. brug for en lille amning eftermiddag, men det er ikke sikkert.
Powernapper evt. eller den springes over - det afhænger af hvor lange hans øvrige to lure er og hvor sent på dagen de ligger.
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet kan variere alt efter om han har sovet 2 eller 3 lure dagligt.
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Det betyder at han nu begynder at kunne sove igennem om natten, hvilket vil sige 5-6 timer uden mælk:)
Det er meget fint at holde mængden af skemad på ca 1 dl. grød eller mos af gangen og det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur sammen med vand af kop og så ammes inden han skal sove igen. På den måde skabes plads i maven til begge dele.
I 7 måneders alderen begynder mellemmåltiderne at fylde lidt mere og amningerne nedtrappes. Det betyder at han i 7 måneders alderen kan undvære amningen formiddag og eftermiddag og vil have brug for ca 4 amninger i døgnet. Disse fire amninger anbefaler jeg ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Jeg vil anbefale dig at du køber min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner osv. og kan slå alle fødevarer op og guides igennem skemaden fra nu og indtil han er 18 måneder gammel.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.