Svar: Rytme
Kære AnneS
Tak for dit brev :)
Det lyder ganske rigtigt som om at din datter ikke helt får sovet nok og derfor ikke kommer igennem den dybe søvn - faktisk er netop det, at hun ofte vågner med gråd ofte tegn på at hun vågner direkte fra den dybe søvn og derfor ikke vågner udhvilet. Det er derfor helt rigtigt set af dig, at du skal prøve at hjælpe hende med at sove lidt længere lure.
Det lyder dog som om at det går bedre og at tingene har ændret sig stille og roligt i forhold til sidst du skrev. Hvor hendes lure nogle gange tidligere kun var på 15-30 minutter, så sover hun nu længere, ofte 45-60 minutter og når hun skal sove middagslur så lykkes det dig at holde hende sovende, så hun sover 2-3 timer imens du triller hende. Det er altså en stor fremgang og det er rigtig godt.
Og ja - hun må gerne sove 4 lure i stedet for tre, hvis hun trives bedst med det. Hun vågner tidligt og sover derfor tidligt dagen igennem - det er snarere en morgenlur end en formiddagslur hun tager og det er derfor helt okay, at hun kan have behov for en ekstra lur i løbet af dagen, igen også fordi hun jo stadig sover korte lure.
Når jeg ser på dine tider i løbet af dagen, så sover hun nattesøvn fra ca kl 20.30-06/06.30 = 10 timer og hun sover 45-60 + 2-3 + 45 + 20 = ca 4-5 timer i løbet af dagen samlet, det giver i alt 14-15 timer søvn i døgnet og det er fint i forhold til hendes alder.
Det er super at du ammer hende og jeg vil anbefale at du fortsætter med nogle gange prøver at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen - i stedet for at gå rundt med hende på din arm. Læg dig og am hende liggende, så du ammer hende i søvn der og på den måde hjælper hende til at sove og få lullet hende i ro. Hun får på den måde masser af nærhed og fysisk kontakt uden at du bærer rundt på hende og det kan hjælpe hende til at koncentrere sig bedre om brystet.
Nu hvor hun er 4 måneder kan du også overveje om det er tid til lidt skemad. Du må godt starte med lidt grød - bare et par skefulde til frokost, sammen med lidt vand af kop, og så se om det på sigt kan hjælpe jer til lidt mere rytme. Hvis hun åbner munden bevidst, når du giver hende d-dråber, vil hun måske være parat til lidt skemad nu ...
En plan for dagen, lavet ud fra dine angivne tider, kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover lidt videre i mors seng, får gerne en ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 8.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Formiddag/(frokost) 10: Tilbydes smagsprøver af lidt grød, f.eks. majs eller hirsegrød, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 11
Ammes når hun vågner af sin lange lur og ammes igen inden hun så puttes til eftermiddagslur kl ca 16
Aften 18: Har lige nu brug for en powernap og det er helt okay, senere vil der kommet et skemåltid ind her. Ammes efter behov.
Ammes og puttes til ...
... natten 20-20.30 - tidspunktet variere efter hvorvidt hun sover powernap kl 18 og hvor lang den er ... Mange børn vil i denne alder die hyppigt ved brystet i løbet af aftenen og det er okay, på den måde fylder de sig op til natten.
Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster
Midt nat 03: Ammes
Du har tidligere skrevet at du oplever at have masser af mælk og at mælken sprøjter. Hun tager rigtig godt på og du har lidt mistanke om at hun måske for for meget mælk eller for for meget af den vandholdige mælk ... Derfor har du nogle gange malket ud, for at hjælpe hende med at få tømt brystet og så sover hun bedre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at du hjælper hende med at blive fyldt godt op med mælk hele dagen igennem og at du f.eks. prøver at skifte ammestilling undervejs i et måltid. Start med at amme hende i den traditionelle stilling, hvor hun ligger i din favn og når hun så slipper eller måske ikke virker så interesseret, så lader du hende bøvse og så lægger du hende til samme bryst igen - men i tvillingstillingen. Det kan gøre at hun spiser lidt længere tid og får den federe mælk med ud - og derefter så også sover bedre.
Du må godt prøve at køre en rytme hvor hun ammes fra et bryst, når hun vågner, hvor du hjælper hende med at spise effektivt og inden hun så puttes, så tilbyder du toppen fra modsatte bryst. Når hun så vågner af sin lur - eller næste gang hun skal spise, så starter du på det bryst, hvor hun tog toppen sidst, hjælper hende med at spise effektivt fra den side og tilbyder så igen modsatte bryst før hun atter skal sove.
Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børn ofte sovemønster. I den alder, er børn mere opmærksomme på verden, de følger tydeligt med, de bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor eller en fremmed osv. Det betyder at børn i denne alder meget let lader sig forstyrre - og især når de skal spise. De ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.
Det betyder at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, at barnet skal ammes lidt hyppigere og hjælpes til at koncentrere sig om brystet om dagen - det sikrer barnet mælk nok og giver en bedre søvn både om dagen, men også om natten, for hvis hun har fået mælk nok hele dagen igennem, så behøver hun ikke søge det hver 2 time om natten, men begynder der at kunne sove lidt længere søvnstræk...:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.