Svar: Vil ikke sove, og slet ikke i egen seng

---

Kære søde forældre :)

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng - dejligt at høre at I har fulgt med på sidelinjen og selv har fået lyst til at skrive - og især rigtig dejligt at høre at jeres dreng har det så godt, trods sin tidlige start på livet og at I nu venter jer igen - dejligt, fantastisk! :)

Der er flere overvejelser og flere ting I kan gøre i forhold til jeres dreng og sovevaner og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer, så må I selv vælge til og fra, hvad I synes I kan bruge.

Det er rigtigt at alder og udvikling spiller ind og lige nu, hvor jeres dreng begynder at gå rundt, så vil han naturligt have ekstra meget behov for at have jer i nærheden. Man kan sige at han er i en slags separation-gentilnærmelsesfase, hvor han på den ene side klynger sig, vil op i favn, men ligeså snart han kommer op, så vil han ned igen - han vil hjælpes og så vil han alligevel ikke hjælpes, men skubber jer væk. Og det hører alderen til.

Han er stadig så lille at han ikke forstår, hvor I går hen, når han ikke kan se jer og bliver derfor ked af det, når I rejser jer og går ud af værelset. Han forstår stadig ikke at I er inde i stuen og ikke længere væk end at I kan kaldes på og han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når I går, om I kommer igen om to minutter eller om 2 timer ... Han mærker bare at I går og netop fordi han lige nu øver sig i at separere sig fra jer og træner at være mere og mere på egen hånd, så vil han klynge sig ekstra til jer - og dette især, når han skal sove.

Derfor er det vigtigt at I prioriterer at sidde hos ham, læse lidt, synge en godnatsang og holde lidt i hånden - og det vil være rigtig fint, hvis han kan sove med et sådan ritual i løbet af ca 15 minutter. Naturligvis skal det ikke trække ud i en time eller mere. Hvis han har på fornemmelsen at I går fra ham, fordi han har oplevet dette flere gange, så vil han godt kunne ligge og holde øje med om I nu går - han kan godt ligge og holde sig vågen, for at sikre sig at I ikke forsvinder og for at få ændret på den erfaring, så er det vigtigt at I er der og i en periode på nogle uger, prioriterer at blive hos ham.

Jeg synes I skal prøve at putte ham så sent, at I med sikkerhed ved at han kan sove. Hvis I normalt putter ham kl 20 og han ikke sover før kl er 21, så skal I i en periode ikke putte ham før kl 21. Det er her vigtigt at holde fast i de sovetider han har om dagen, han skal ikke forlænge sin dagssøvn, men sove som han plejer og det er vigtigt at I holder fast i det ...

---

---

... ritual, der passer jer og ham fremover - godnathistorie, holde i hånden og synge en sang og han så falder i søvn. Når han kan dette, så kan I begynde stille og roligt at flytte hans puttetidspunkt lidt frem, så i stedet for at han falder i søvn kl 21, så bliver det kl 20.45, så bliver det 20.30, 20.15 osv. indtil puttetidspunktet rammer. Det er vigtigt at flytte puttetidspunktet med små skridt - og det betyder at I er nødt til at holde samme tidspunkt nogle dage i træk, før han så er parat til at få flyttet puttetidspunktet igen - og hele tiden er ritualet det samme.

Det kan være en måde at lære ham at sove i egen seng på og på eget værelse, som jeg kan høre at I rigtig gerne vil - og det er naturligvis helt okay.

Jeg synes også I skal overveje at putte ham i hans duniduo, som han sover i om dagen og er glad for at blive puttet i - den kan godt bruges i tremmesengen.

---

---

---

Jeg tænker også at I skal indføre en godnatgrød og mælk af kop og stille og roligt komme væk fra aftenflasken - men det er mindre vigtigt. Lige nu kan flaske evt. gives i sengen, så han ikke oplever at blive flyttet undervejs i putningen, men i stedet oplever at blive liggende, hvor han er lagt.

Og så synes jeg I skal overveje, hvor stort hans behov for tryghed er. I fortæller at han ofte sover rigtig godt, hvis han sover hos jer - men at I ikke sover godt - og jeg tænker at han måske har rigtig meget brug for at få den ekstra nærhed og fysiske kontakt. Løsningen kunne være en ekstra seng i soveværelset, koblet til forældresengen - hvis I har plads til det. Hvis han kan ligge i sin egen seng, der er sat sammen med jeres seng (så jeres seng lige bliver 1 meter bredere), så vil han få den tryghed han har brug for, I vil undgå at blive vækket hele natten og alle vil sove bedre - og når den lille ny baby kommer, så vil han ikke føle sig afvist og sendt ud af soveværelset - alle kan sove sammen.

Man kan godt praktisere det der kaldes samsovning og i mange familier er det faktisk løsningen og giver den ro og den søvn som både barn, børn og forældre har behov for - og det er helt okay. Det der kan være godt er at barnet sover i egen seng, så det ikke er sengen man deler, men rummet man deler og samtidig vil der naturligvis være mulighed for at jeres dreng, med den alder han har, kan kravle ud af sin seng og putte sig ind til jer, hvis det er det han har brug for - og I kan sove videre, behøver ikke stå op og gå ind til ham ... Det er også en mulighed.

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---