Brev:
Vil KUN have bryst - og barslen er ved at slutte
Kære Helen,
Vi skriver til dig fordi, vi har en datter på 7 måneder (Andrea), der nægter at spise andet end modermælk fra brystet.
Da Andrea var knap 2 uger, fik hun trøske. Desværre udviklede det sig meget, og det var meget smertefuldt for hende at amme, og det endte i en såkaldt ammestrejke (meget lang og kedelig historie med, at vi i samråd med lægen stoppede behandlingen, fordi det efter sigende var væk – og så blussede det op til vilde størrelser). Det betød, at hun kun kunne lægges til, når hun var døsig. Omvendt kunne hun ikke falde i søvn, når hun var sulten. Hun havde trøsken/ammestrejken fra hun var ca. 2 – 5 måneder.
Disse måneder var et sandt helvede, hvor vi KUN var hjemme, og vuggede en træt og sur baby døsig, så hun kunne blive ammet. (var hun ikke døsig nok, skreg hun højt og længe, når hun opdagede brystet – men var hun FOR døsig, kunne hun heller ikke tage brystet, fordi hun sov for meget).
Endelig kom vi trøsken til livs, og ved hjælp af en ammerådgiver, fik vi genetableret amningen. Vi var LYKKELIGE. (vi blev rådet til, at Andrea fik stillet sit suttebehov hos mig, og ikke via sutten, som hun ellers var glad for, så den skar vi væk, pånær når hun skulle sove. Hun manglede den tilsyneladende ikke mere end en dags tid, og allerede samme aften ville hun for første gang amme hos mig, uden at være døsig, og siden da, gik det hurtigt fremad).
Vores sundhedsplejerske opfordrede os til, så småt at starte på skemad, da Andrea var 4 mdr – grundet ammestrejken.
Første gang vi tilbød hende (kartoffel+gulerodsmos) var hun ca 4½ måned. Hun spiste med stor appetit, og alting lovede godt. Men lige siden da, har Andrea ikke ville have nogen form for mad. Hun vil KUN have bryst.
Hendes dag ser nogenlunde således ud netop nu:
6.00 amme og sover videre
7.00 vågner
7.30 bliver tilbudt grød
8.30 amme + formiddagslur (typisk længde = ½-1 time)
9.30 vågner
11.00 ammes
13.00 ammes
13.00 middagslur i barnevognen – her går vi ofte tur med hende, og luren er på alt fra ½-2½ time. Dog er luren altid kort, hvis ikke vognen ruller HELE tiden, eller hvis luren foregår derhjemme. I så fald er luren på ½ time
15.00 ammes
17.00 sen eftermiddagslur +ammes
17.30 vågner
18.00 bliver tilbudt grød
20.00 ammes + puttes til nat i egen seng (meget nyt ca. 1 uge – indtil nu, har vi ellers vugget hende i søvn).
Dagsrytmen er ca tider.
Vi har siden tilbudt hende stort set alt vi har kunnet komme i tanke om. Grød/mos af alverdens konsistenser og smagsvarianter. Men hun bliver mere og mere ked af, at skulle have mad, for hver dag der går. Og fra at hun ”bare” ikke åbnede munden, er hun nu begyndt at græde, når hun opdager, at hun skal have mad.
Vi har også prøvet, at have hende siddende i både skråstol, tripp trapp, på skødet og på legetæppet (så hun ikke opdagede alt det "kedelige" med hagesmæk osv, som minder hende om, hvad der nu skal ske) – men de fleste gange har været ved spisebordet, nogenlunde samtidig med, at vi andre har spist. (de gange hun har grædt bare ved synet af tripp trapp stolen, har vi blot tilbudt hende legetøj, så hun ikke udelukkende forbandt den med ”noget dårligt”).
Hun bliver også tilbudt, at sidde med rugbrødsbjælker, agurkestænger eller en ske i hånden imens hun tilbydes grød/mos – og dén del kan hun godt lide (men hun synker stort set aldrig rugbrød/agurk – hun vil gerne have det i munden, men opfatter det tilsyneladende mere som legetøj). Hun stejler og klynker, hver gang skeen kommer, og hun åbner ALDRIG munden for skeen, med mindre hun selv fører den (og når hun selv tager skeen op til munden, så er maden altid røget af på vejen, fordi hun ikke kan styre det, og i øvrigt heller ikke vil have det.)
Til at starte med troede vi, at det måske skyldtes, at amningen først var kommet så sent i gang – men nu er vi mere bekymrede- især over, at hun nu er så gammel, at modermælk slet ...
... ikke dækker hendes behov mere.
Vi har også – på sundhedsplejerskens opfordring – prøvet at putte ketchup i – uden effekt.
Vi har også forsøgt at give hende købe mad, del fordi det er sødere, og dels fordi det gjorde det nemmere for os, at tilbyde langt flere smagsvarianet (mos + grød). Men det gider hun heller ikke.
Frugtmos er heller ikke et hit - hverken alene eller med andet mad.
Det er KUN brystet der duer. Hun tager heller ikke flaske. Heller ikke med udmalket mm.
Vi har også prøvet at opbløde rugbrød i modermælk og tilsætte massive mængder modermælk til fx grød, så det ville smage velkendt for hende. Men lige meget hjælper det.
Hun vil gerne have sutteflasken ind i munden, og bider i den, som hun ville gøre med et hvert andet stykke legetøj. Nogen gange ender hun med, at sutte en enkelt gang på sutten – og det er KUN når der er vand i – og det er som sagt kun et enkelt sut hun tager – selvom hun gerne vil have den i munden, så hun kan bide i den.
Vi prøvede derfor at tilbyde hende vælling på sutteflasken, for på den måde, at tilvende hende rigtig mad. Men hun stejler, hvis der ikke er vand i sutteflasken. Så ender det med klynk og gråd. Uanset hvor meget ”fandango” vi spiller (opfordrer hende ved at sig mmmmmm, smile, lave synkebevægelser, lade som om vi spiser maden med stor velbehag, aflede hendes opmærksomhed når hun skal til at græde osv).
Til gengæld er hun rimelig glad for, at drikke vand af kop. Ikke vanvittig vild med det, men hun hader det heller ikke. (hun gider ikke drikker udmalket modermælk eller erstatning fra kop).
Mors barsel slutter med udgangen af maj, og far skal overtage fra 1.6.2013. Vi er meget nervøse for, hvordan det skal gå, for indtil videre, er det ikke lykkes far, at made Andrea, når mor ikke har været hjemme. Vi har prøvet, at made hende både hver for sig og sammen – uden hun har reageret positivt på noget af det.
I søndags var hun alene med far i 4-5 timer, og hun spiser ingenting før mor kommer hjem og tilbyder brystet.
I søndags blev hun således ammet kl. 9.00 og først igen kl. 15.30 – og sådan var det også søndagen før, hvor mor tog væk i nogen timer.
Der er sket den kedelige ting, at Andrea har slået ud (røde pletter i ansigtet), langt de fleste gange hun har fået mad. Særligt har vi lagt mærke til, at hun slog meget ud, da hun forleden fik pæregrød. ”Heldigvis” skulle vi til kontrol hos børnelægen dagen efter - grundet ammestrejken – og hun sagde, at det måske kunne være mælkeallergi eller fødevareallergi. Og det skal vi i udredning for (af samme grund tilbydes hun ikke længere købemad, da vi bedre kan styre indholdet, når maden er hjemmelavet og modermælkserstatningen er hypoallergen og udleveret af børnelægen forleden dag, da mistanken om mælkeallergi opstod).
Men hun har også fået børneeksem på hagen (som børnelægen bekræftede). Og har den sidste uges tid, kløet sig virkelig meget, og det påvirker nattesøvnen.
Jeg ved ikke, om noget af alt dette, kan betyde noget. Og du må virkelig undskylde, at det er blevet så langt. Vi har svært ved, at finde ud af, hvilke oplysninger du skal bruge. Så sorter endelig de oplysninger fra, som er irrelevante for dig.
Hvad skal vi gøre Helen. Umiddelbart kan vi ikke se, at overgangen kan blive blid og nænsom – som vi jo gerne ville have. Men i stedet bliver det måske lettere ”traumatisk” for hende, at mor og bryst pludselig er væk hele dagen, og far (som hun ikke har været sammen med en HEL dag alene) er den eneste der er der.
Vi tænker, at det bliver en masse skrig og skrål og en meget ulykkelig pige. Og det ønsker vi ikke for hende. Men hvad kan vi gøre, for at undgå den ubehagelige situation?
Vi glæder os rigtig meget, til at læse dine tanker.
Med venlig hilsen,
Andrea´s forældre.
Ps: Andreas data: Født 21.10.2012 ¬- 54 cm lang og vejede 3705 g ved fødsel og er nu knap 70 cm og vejer 7400 g.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.