Svar: Glæde af at starte i vuggestue
Hej med dig
Der er ingen tvivl om at børn har stor glæde af at være sammen med andre børn og når man er mellem 12-18 måneder, så er det rigtig dejligt at møde andre, der er "som en selv". Det er dejligt at spejle sig i de andre børn, kommunikere med de andre børn og lære af de andre børn.
Det er dog først omkring 2 års alderen at børn rigtigt begynder at lege med andre børn, indtil da leger de ofte ved siden af hinanden, men i 2 års alderen bruger de hinanden mere i leg, det man også kalder for rollelege.
Som udgangspunkt tænker jeg at jeres datter ikke har brug for at komme i vuggestue hver dag, men at hun sandsynligvis vil have glæde af at komme af sted en gang imellem. Det kan f.eks. være i en legestue, hvor hun har sin barnepige med, hvor hun møder andre børn og andre voksne, og oplever at være sammen med dem, men hvor hun stadig kan søge nærheden hos sin barnepige eller jer, når verden bliver lidt for voldsom for hende.
Man kan sige at den fødselsdag I har været til har været spændende for hende og det lyder som om at hun har følt sig helt tryg. Hun har haft den fordel, at mange af de andre børn har været ældre end hende og har derfor naturligt kunne tage et vist hensyn til hende - de har forstået hvad hun ville og reageret hensigtsmæssigt på hendes signaler. Og samtidig har I en datter der er ret kvik både motorisk og sprogligt og som derfor har kunne følge rigtig godt med i de andre børns leg.
I en vuggestue vil der måske ikke være samme aldersspredning, men flere børn på hendes egen alder - det kan naturligvis være rigtig dejligt, men det kan også give lidt udfordringer, fordi de ...
... måske vil mangle sprog. Mange børn vil i 1-2 års alderen reagere meget fysisk og de kan bide, slå, skubbe, tage legetøj fra hinanden osv. og det er der naturligvis også lidt læring i, men det kan også være lidt hård læring, hvis I forstår hvad jeg mener og derfor er det ikke sikkert at vuggestue dagligt og i flere timer, vil være ligeså vellykket som I har oplevet den fødselsdag I har været til...
Der er undersøgelser som viser at børn, der har gået i institution, klarer sig socialt og fagligt godt i skolen i forhold til børn, der har været hjemme - børn har godt af at komme ud og prøve at klare sig "på egen hånd", uden at forældrene altid er der og griber ind og hjælper ... Der er dog også undersøgelser som viser at man ikke skal sende sine børn for tidligt af sted, og at de netop har brug for den hjemlige trygge og faste base, fordi det netop gør dem trygge i deres møde med nye mennesker og situationer når de bliver ældre. Så det er altså en balance mellem at sikre dem hjemmet og den trygge base og samtidig også udfordre dem og lade dem prøve at klare sig uden mor og far - og hvornår det tidspunkt så passer bedst, tænker jeg må være op til den enkelte familie.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I jeres tilfælde tænker jeg at det måske ville være rigtig dejligt, hvis jeres datter kunne være i legestue, vuggestue eller lignende et par timer af gangen et par gange om ugen - så kommer hun ud og møder andre børn og voksne og samtidig kan hun også være der hjemme. Det kan være rigtig godt at udnytte, at I hos jer netop kan give den fleksiblitet, der er kan give hende begge dele.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.