Brev:
Baby vågner tidligt - dagsplan?
Kære Helen.
Tak for dit forrige svar. Vi er igang med at bruge barnevognen til lurene om dagen. Det går rigtig fint. Og tremmesengen er vi også igang med om natten, hvilket også går rimeligt :)
Ingen af stederne er det et problem for hende at falde i søvn selv, men når hun vågner ved skift af søvnstadie, er det stadig en kamp at få hende videre - dog sjældent om natten (heldigvis).
Nå, men nu til mine spørgsmål. Allerførst; hvordan tænker du, en dagsplan kan se ud for baby, der vågner kl. 6.10? (ja, ret præcist hver gang)
Af og til har hun brug for en 4. lur, og hun sover generelt tidligt dagen igennem.
I øjeblikket ser det nogenlunde sådan ud mht. søvnen.
Kl. 6.10: står op
Kl. 8/8.30: powernap på 40 min. i barnevogn
Kl. 11/11.30-13/13.30: middagslur i slyngevuggen
Kl. 15/15.30: powernap på 40 min. i barnevogn eller slyngevugge
Kl. 17/17.30: evt. powernap, men ofte springer hun den over
Kl. 19: puttes til nat
Mht. mad, så får hun flaske, og det svinger meget fra uge til uge i øjeblikket, hvor mange gange i døgnet hun spiser. I øjeblikket er det hver 2,5 time om dagen og hver 4. om natten. Hun får grød til middag og mos til aften.
Men hvornår skal jeg give hende middagsgrøden? Allerede kl. 9-10, så hun kan få flaske inden middagsluren? Eller vente til hun vågner fra middagsluren kl. 13/13.30?
Aftenmosen ligger rimelig fast omkring kl. 17.30, og flasken kl. 19, 23, 03 og 07 ligger også rimelig fast. Resten er ret skiftende :)
Grunden til, at middagsluren foregår i vuggen er for at kunne holde hende sovende. Hun har brug for een lang lur om dagen for at fungere ordentlig. Vi øver stadig i, at ...
... barnevognen kan klare jobbet i trillende tilstand, men det dur ikke helt endnu. Jeg har tidligere forsøgt at strække morgenluren i slyngevuggen, så hun har taget 1-1,5 time der, men hun får alt for meget søvn på den måde. Efter jeg er stoppet med at 'tvinge' hende til at sove to lange lure om dagen, er hun så meget nemmere at putte til natten :)
Et anden spørgsmål: hun har, som tidligere skrevet, alle dage vågnet ved skift i søvnstadie. Ja, nu er det endda også ved hver 25. minut og stadig også efter 40 min. Måske det er fordi hendes søvnmønster har ændret sig med alderen? Nå, men bliver hun mon i stand til selv at klare det på et tidspunkt? Kan jeg lære hende at komme videre selv eller er det noget, der (hvis det sker) kommer helt af sig selv med alderen?
Sidste spørgsmål; hun er en stor pige på nok snart 9,5 kg og har altid haft god appetit. Længden følger ikke helt med, så gode kinder og lårbasser. Du har tidligere skrevet, at hun ville skulle ha' ca. 1000-1350 ml i døgnet udover grød og mos. Må indrømme, at der de sidste uger er langt op til 1000 ml. I øjeblikket indtager hun ikke mere end 800-850 ml. til trods for, at hun heller ikke altid spiser mere end 4-5 skefulde grød. Vi er opmærksomme på, at hun ikke får for meget fast føde. Er det ok? Hun trives, er glad og veltilpas, og hun taber sig ikke. Nogle dage, spiser hun så op til 1050, så det er ikke fordi hun ikke kan :) Hvis jeg tilbyder hende flere gange efter hun har sagt fra første gang, spiser hun også lidt, men det kommer hurtigt op som gylp igen :)
Tak for en skøn brevkasse! Er SÅ taknemmelig for denne mulighed!
Med venlig hilsen
lillepigens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...