Svar: Gode råd til skemad - 6 mdr.
Kære Kathrine
Tak for dit brev :)
Det er dejligt at høre at det går bedre med søvnen hos jer, og det lyder meget fint at jeres dreng nu sover langt bedre om natten og trives med flaske en gang - det er rigtig fint at du er gået over til at give flaske med MME.
Netop når han får flaske, så har du jo fuldt styr på, hvor meget mælk han drikker og måske skal hans indtag af mælk sættes lidt ned nu - så han får lidt mindre i nogle af sine flasker eller så han begynder at springe en flaske i døgnet over. Det vil sandsynligvis være rigtig fint, hvis han nu får 5-6 flasker i døgnet.
Med den alder han har nu, må han få stort set alt og maden må meget gerne begynde at tage udgangspunkt i den mad, som I voksne spiser. Det vil være en rigtig god idé at lave mos af mange forskellige grøntsager - nogle børn får lidt kvalme af kartoffelmos, så hvis du bruger dette, så kunne du prøve at holde lidt pause med det og i stedet lave mos af andre grøntsager. Det kunne være mos af: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit. Hvis du bager rodfrugter i ovnen og derefter moser dem, så trænger den søde smag bedre frem og rigtig mange børn nyder netop den sødme, som rodfrugter naturligt indeholder.
Det kan også være en god idé at give ham lidt sovs. Det kan være kødsovs, millionbøf, eller mild karrysovs, f.eks. en ret som boller i karry må han også gerne få. Milde tørrede krydderier, som får maden til at smage er helt fint.
Mad i hånden er vigtigt. Det er dejligt for ham at sidde og gumle på noget, sutte saften ud af det, opbløde det med spyt osv. og jeg vil anbefale dig at du starter hvert måltid med at give ham lidt mad i hånden, som han selv sidder med og så følge efter med skemaden. Det sætter gang i spytsekretionen, han får masser af mundtimulation, hans lyst til at spise og også forberedelse på at det nu er spisetid hjælpes på vej. Prøv derfor med lidt agurk, ristede rugbrødsbjælker eller lidt bløde frugtbåde f.eks. en appelsinbåd eller lignende i hånden og derefter følger du så efter med skemad.
Det vil også være rigtig godt at du starter med at give ham skemad, når han vågner sammen med vand af kop og så giver ham flaske inden han skal sove. På den måde får du skabt plads i maven til begge dele. Og så er mange små måltider vigtigt. Han behøver ikke spise store mængder - lidt og tit er bedre en få og store portioner. Det er altså bedre at han spiser ½ dl. 3 gange dagligt end 1½ dl. en gang ...
... dagligt - selvom det mængde mæssigt er det samme.
Jeg vil anbefale en dagsplan der ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt bløde frugtbåde i hånden og du følger efter med ½-¾ dl havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Tilbydes lidt frugtbåde, agurk eller lignende i hånden og du følger efter med lidt frugtmos og vand af kop.
Evt. flaske - måske bare 100 ml eller måske kan den springes over
Puttes til formiddagslur ca 9-9.30
Frokost 11.30-12: Tilbydes ristede rugbrødsbjælker eller agurk i hånden og du følger efter med ½-¾ dl. grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 - tidspunktet variere efter hvor lang en formiddagslur han tager

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos og også ofte stadig en flaske med mælk
Powernappen springes måske over
Aften 17.30-18: Tilbydes lidt brødskorper eller lignende i hånden at gumle på selv, og du følger efter med grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være med udgangspunkt i jeres mad eller det kan være babymos på glas eller fra frost. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet her kan variere efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure dagligt
Sen aften 23.30: Flaske og sover videre uden mælk til næste morgen tidlig.
Det er vigtigt at I ikke presser ham til at spise og acceptere det der glider ned, men samtidig er det vigtigt at I også hjælper ham med at holde fokus på det at spise, så han lærer at det er spisetid. Det er en god idé at han sidder i sin høje stol og I sætter jer foran ham og hjælper ham med at holde fokus på skemaden. Det er vigtigt når du giver din dreng mad, at du ikke lægger bånd på dig selv. Du må meget gerne sidde og åbne munden, så han kan spejle sig i dig - når du sig mam-mam-mam, så åbner du naturligt munden og det er vigtigt at hjælpe ham med at holde fokus omkring det at spise.
Det er en god idé at I arbejder på nogle faste rutiner omkring måltiderne, så han ved at det er spisetid, når han sættes i stolen ved bordet. Ligesom det er vigtigt at I forsøger at følge så ens en plan for dagen som muligt - jo mere faste sove- og spisetider han har, jo mere vil I påvirke hans indre ur, så han netop begynder at føle sig sulten og parat til at spise når maden serveres :)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner osv. og guides igennem det næste år :) Der er bagerst et register, hvor du kan slå fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få at spise:)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder