Svar: Puttetid - 3 år, 10 mdr.
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
Måske kan det godt lade sig gøre at putte alle børn i samme værelse og måske vil det netop være rigtig dejligt for dem alle tre at sove sammen .. I hvert fald vil de to ældste ofte føle det mest fair at alle børn sover sammen, når nu de voksne sover sammen og ingen vil føle sig udenfor ... Og at tingene er retfærdige er af stor betydning og det gælder f.eks. også rutinerne omkring putning.
Derfor kan det være en god idé at I laver en aftale om f.eks. at sidde hos dem, når de skal sove - læse historie højt - og de ligger i deres senge og I sidder. I viser dem billeder, de kan følge med, I er der, prioriterer netop tiden ved sengekanten om aftenen, men det er nu sådan, at de er i deres senge og I sidder ved siden af.
Derudover tænker jeg at det vil være en rigtig god idé at I opholder jer i nærheden og laver noget praktisk. Det jeg kalder for strygetøj metoden. Det er vigtigt at I laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen, det kan også være at sidde og lavet noget arbejde, som at skrive på computer eller lignende - men det skal være noget, hvor børnene kan se og høre at I er igang med noget - at sidde stille og læse i en bog dur ikke.
Det er vigtigt at I laver det praktiske på værelset eller lige uden for døren. Det er vigtigt at børnene stadig kan se jer og at I kan se dem. Dette fordi de så ikke behøver stige ud af deres senge, for at sikre at I er der.
Så starte med at putte dem med godnathistorie osv. De skal puttes kærligt, nænsomt og det skal forbindes med en hyggestund at komme i seng. Det skal være et tidspunkt på dagen, som de ser frem til, noget der er dejligt. Efter historien kysser I godnat og så stiller I jer og laver praktiske ting.
De betyder at jeres børn kan kalde "mooaar?!" og du vil kunne bekræfte "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". De kan også sætte sig op, gøre tegn til at ville stige ud af sengen osv. og du kan så sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" eller lignende og på den måde holde fast i at det er sovetid nu og de trygt kan sove, for I er der stadigvæk. Og samtidig viser I at I ikke kan sidde hos dem i en time og vente på at de sover, men at I faktisk har noget praktisk der skal lave.
Det er vigtigt at I netop signalerer at I skal lave noget andet, når de skal sove. Og det at lave noget praktisk signalerer at når ...
... de skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjov for dem, men det er ret kedeligt det der foregår. Det er ikke sådan at I forældre sidder og hygger alene inde i stuen - som de naturligvis gerne vil være en del af, de bliver ikke holdt uden for. I signalerer at når de sover, så har I noget kedeligt arbejde at lave.
Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra deres værelse, fordi I har et praktisk formål med det. I kan f.eks. sige "jeg henter lige noget mere vasketøj, så kommer jeg igen" og det gør I så. Formålet med at gå er altså praktisk og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om at pigerne skal sove, som det andet gør.
Stryge-tøj-metoden giver altså mulighed for at I er der, men samtidig er der på afstand, så de lærer at være trygge ved at være i deres seng og lærer at de roligt kan ligge og sove der, imens I order vasketøj, tømmer opvaskemaskine eller på sigt bare er i stuen om aftenen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Da jeres ældste datter er utryg ved mørke, så er det vigtigt at hun har lys på værelset og der er forskellige muligheder til forskellige priser. For nogle hjælper det at købe en stjernehimmel - I kan købe klistermærker, der lyser op, når lyset slukkes. I kan også købe en Cloud B turtle lampe, en lyskæde eller lignende, som kan lyse op i værelset og give den ro, der er nødvendig.
I kan også prøve at tale med jeres ældste datter om, hvad forslag hun selv har til, hvordan hun kan sove bedre - det kan godt tænkes at hun selv har en idé om, hvad det er hun har brug for og hvad der vil hjælpe hende. Jeres mellemste datter på fire vil måske også kunne sætte lidt ord på, hvordan hun vil sove bedst .. Nogle gange er det simple løsninger som "jeg vil gerne sove med fars pude" eller "jeg vil gerne putte med din t-shirt" eller lignende, så de på den måde har noget hos sig, der dufter af forældrene og som giver lidt følelse af at I stadig er der ...
Lillesøster skal måske være omkring 1 1/2 år før hun rigtigt har glæde af strygetøj metoden, men det kan forsøges. I kan også prøve at indføre det hos de to ældste først og når det fungerer der, så kan lillesøster flytte ind og sove sammen med dem.
Jeg håber I kan bruge mine tanker her lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...