Svar: De syge og gamle i familien
Kære Rikke
Tak for dit brev og alle dine tanker - det er et meget relevant emne, og som du skriver, ofte svært at tale med børn om syge, gamle og døende familiemedlemmer - men ikke desto mindre relevant ...
Børn har ligesom os voksne behov for at sige farvel. Det er derfor rigtig godt at I holder fast i at være sammen med jeres familiemedlemmer, selvom det er svært og selvom drengene har svært ved helt at forstå, hvordan de skal vise hensyn, og svært ved at forstå, hvorfor personerne ændrer sig, ændrer udseende osv. Det at være sammen med de syge og ældre er også en del af den proces, at blive klar til at sige farvel og forstå at det er slut, når det ender sådan ...
Men når det er sagt, så skal I naturligvis også prøve at finde balancen, for jeres drenge har heller ikke brug for at blive bange og kede af det. Det er vigtigt at de ikke bliver skræmt, så når I taler om hvor syge bedsteforældrene er og taler om at de skal dø osv. så er det vigtigt at I bruger ord og forklaringer, som passer til deres alder. Og det er her rigtig godt, at I er åbne og ærlige, uden at skræmme og at det falder jer naturligt (som det nu kan), at tale med jeres børn om disse svære emner. Det er rigtig vigtigt at I svarer på deres spørgsmål og anerkender deres følelser og deres undren.
Jeg tænker at det kan være en rigtig god idé at læse bøger om emnet og der findes rigtig mange børnebøger på biblioteket. Du kan få en bibliotekar til at hjælpe dig med at søge på forskellige emner og finde gode bøger. Jeg har fundet et par titler, som du måske kan bruge:
"Da Hr. Madsen blev gennemsigtig", af Paul Maar. En billedebog om Hr. Madsen der får en sygdom, så han bliver mere og mere gennemsigtig, indtil han en dag er helt forsvundet. Den anbefales for de 4-7 årige.
"Store træ er syg", af Nathalie Slosse. En billedebog om Pindsvinet, Lille Fyr, og Store Træ, som er bedste venner, men en dag opdager lægen, at Store Træ er alvorlig syg. Lille fyr må igennem mange hårde dage, før Store Træ igen bliver rask. Den anbefales for de 3-5 årige.
"Godt humør og grin er den bedste medicin", af Uli Geissler. Doktor Lattermild kurerer dyrenes forskellige sygdomme og skavanker med latter og grin i stedet for medicin. Den er for de 3-7 årige.
Der findes rigtig mange og du kan også låne børnebøger om døden. Det kan hjælpe jeres drenge til at sætte lidt ord på, hvad de selv tænker og tror. Det ...
... kunne f.eks. være bøger som "Den hvide engel", "Da Idas farfar fik vinger" og"Bedstemor i Himlen".
I kan også læse billedbøger som f.eks. "Små døde dyr" om Ester der finder en død humlebi og sammen med sin lillebror og en ven laver en begravelse. Eller bogen "Op med humøret Emil" om Emil der mister sin kanin Belladonna, men mor hjælper ham med at finde sin egen måde at sige farvel på, og så går det bedre. At læse om kæledyr og døden kan også være en måde at tale om døden på :)
Og så findes der også børnebøger, som handler om alderdom .. Så en tur på biblioteket og finde nogle emner, som I kan tale ud fra, vil være en god idé. Og så gøre det du allerede gør - være åben, parat til at svare, være anerkendende - der er ikke nogen dumme spørgsmål, det er helt okay at spørge.
Nogle gange vil du måske ikke vide, hvad du skal svare og her kan det være en idé at stille et modspørgsmål. Det kan være hvis de spørger "hvad der der, når man dør?" og du kan så sige "det ved jeg ikke helt, hvad tror du der sker?" og så tage udgangspunkt i det de tænker ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er også vigtigt at betrygge dem, så de ikke bliver bange - hvis de f.eks. spørger "hvornår dør du og far?", så kan du svare "der er ingen der ved, hvornår de dør, men jeg vil gøre alt for at blive 100 år, så jeg kan være sammen med dig" eller lignende.
I de konkrete situationer, hvor I er sammen med bedsteforældrene, så er det helt fint at du som nu prøver at forklare lidt inden, så de er forberedte. I kan også tale om hvordan man ser forskel på folk - hvordan kan man se om der er tale om en baby, et barn, en voksen eller en gammel. Og hjælpe drengene med selv at sætte lidt ord på disse ting, samt hvilke hensyn man skal tage til forskellige personer. Ikke kun fordi man har forskellige aldre, men også fordi man er forskellige. I kan også vise dem billeder fra dengang bedsteforældrene var unge og yngre, så de på den måde ser, hvordan de også har set ud, ligesom I kan tale om, hvordan de er - sjove ting I har oplevet sammen, ting I er glade for at have oplevet sammen med dem.
Det er rigtigt at lillebror godt kan blive påvirket af storebrors reaktioner, men han bliver naturligt også påvirket af jeres måde at reagere på. Så det er også vigtigt at I opføre jer naturligt overfor de ældre, giver knus, siger goddag og farvel osv.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.