Svar: Vågner meget tidligt - 4 mdr.
Kære Nanna
Tak for dit brev :) Og hvor dejligt at høre at du kunne bruge mit sidste svar :)
Det er naturligt at din dreng har brug for flaske aften, sen aften og midt på natten. Hvis han kan sove fra midnat til kl 04/05, så er det super fint og som du kan forvente af hans alder. Jeg kan godt forstå at det er frustrerende, hvis han nogle gange vågner og får flaske kl 23 og andre gange først kl 02 - du får jo vækket din søvn hver gang og det er rigtig hårdt. Derfor kan du godt forsøge at give ham en flaske mere eller mindre i søvne sen aften kl 23 - altså vente med at gå i seng til han har fået sin flaske der og på den måde arbejde på at han sover sit længste søvnstræk, først på natten, så du på den måde sikrer dig selv lidt sammenhængende timer. Du kan altså godt give ham flaske selvom han ikke nødvendigvis melder sig.
Derudover kan du prøve at give ham flasken i sengen kl 04/05. Altså lade ham ligge, hvor han sover og ikke tage ham op. Det lyder som om at han vågner når han flyttes fra din favn og ned i seng og der protesterer - og nogle gange kan det derfor være bedre at lade ham få flasken, hvor han ligger. Det er her vigtigt at du eleverer hans hovedgærde, så han ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden, så hele madrassen løftes lidt op. Han må ikke sove med hovedpude, men madrassen kan godt eleveres, så han ...
... ligger højere med hovedet.
Med hensyn til rytme, så vil det være en rigtig god idé at du arbejder på at han nu sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og så en powernap sidst på dagen. Alt efter hvor sent denne 3 lur ligger vil hans puttetidspunkt variere. Nogle børn sover to gode lange lure formiddag og eftermiddag og sover sent hele dagen igennem, hvorfor den 3 lur måske først ligge omkring kl 18-19 - andre børn sover lidt tidligere og luren ligger derfor også før, og hos andre så modsat og luren ligger senere - og tidspunktet af hans 3 lur har naturligt betydning for hvornår han går i seng for natten og også hvornår han står op om morgenen.
En dagsplan kunne måske se således ud:
Tidlig morgen 06/06.30: Flaske, vågner og dagen starter
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Flaske og puttes til midagslur ca kl 13.30

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort powernap på måske 20-30 minutter
Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten kl ca 20 - tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger
Sen aften 23-24: Flaske og sover videre
Nat 04: Flaske og sover videre
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej - jeg vil også anbefale dig at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om børn og mad"....:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.