Svar: Den ble
Kære Mette
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at udnytte sommeren og netop muligheden for at gå uden ble. Fordelen ved at tage bleen af ham er, at han så mærker tydeligt, når han tisser og derfor får fornemmelsen for, hvad signaler det er han skal mærke efter og reagere på. Og samtidig kan I så hjælpe ham med at nå toilettet i tide.
Nogle gange hjælper det at synge sangen "mor, jeg skal tisse ..." og så løbe hurtigt til toilettet imens man synger "... skynd dig, skynd dig, ellers går det galt" osv.
Det vil også være en rigtig god idé fortsat at have faste toilettider - lige nu gerne morgen og aften, så det er det første han gør ,når han står op og det sidste han gør, inden han kommer i seng (eller i forbindelse med aftenbadet) og I må også meget gerne indføre fast rutine omkring toiletbesøg inden I kører hjemmefra om eftermiddagen eller lignende, hvis I skal ud at handle, besøge bedsteforældre osv. Og så er det vigtigt at I er konsekvente omkring det og jeg synes I skal tale med ham om at I nu vil hjælpe ham med at blive renlig, så han også selv er med i det projekt og har lyst til at indgå i et samarbejde omkring det.
Det kan være udmærket at forklare ham at det er tid til at lære dette nu, at I ved at det er svært, men at I vil hjælpe ham. Og også gerne sige, at nogle gange vil der ske uheld og det er okay, andre gange vil det lykkes og tilsidst lærer han det. I gør det sammen, det er et samarbejde. Nogle børn har glæde af at få at vide at de har en drilleblære. En lille pose med tis, som driller - så nogle gange tisser den i bukserne og nogle gange vil den ikke tisse, selvom man sidder på toilettet - men at I sammen vil hjælpe den ...
... til at lære hvordan man gør. Det at tale om drilleblæren kan fjerne den skyldfølelse som mange børn har, når de ikke kan leve op til kravene om renlighed og derfor bliver kede af det eller trækker sig og ikke virker interesseret, fordi det er for svært ...
Og ja - nogle gange kan belønningssystem også komme på tale. Dette dog ofte som det der skal til for lige at komme over sidste hurdle. Det kan være for at få barnet til at prioritere toiletbesøg og ikke "glemme at skulle tisse, fordi barnet er optaget af leg". Et belønningssystem kan være et klistermærke eller lignende, der sættes på et stykke papir og når papiret er fyldt, så udløser det en biograftur eller lignende, som barnet rigtig gerne vil - så der på den måde er en gulerod.
Med hensyn til afføring, så er det en rigtig god idé at I hjælper ham med at presse og se om han kan "prutte", når han sidder på toilettet. For mange børn er prutter noget af det sjoveste og hvis man kan prutte på toilettet, så er det skægt og netop når han prøver at prutte, så presser han og vil så mærke hvis der er lidt afføring på vej - og kommer der afføring så er det en succes og han kommer over den hurdle det ofte er at give slip på dette.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Børn vil ofte blive renlige med vandladning for afføring, men det vil være rigtig fint at forsøge at hjælpe ham med at presse på toilettet, når I alligevel træner at han tisser på toilettet, så afføringen bliver ligeså naturlig for ham.
I kan med fordel også læse bøger om hvordan han fungerer og hvordan maden og det han drikker kommer ud som afføring og tis - så han oplever at det er helt naturligt og ikke noget at være utryg ved :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.