Brev:
Lytte og pudse næse
Kære Helen
Jeg læste spændt dit svar til en mor, hvis børns ører ikke virkede. Jeg syntes, at det var meget rammende beskrevet og meget genkendelig og dit svar satte tanker i gang.
Jeg synes, at der er situationer, hvor det er afgørende, at barnet lytter, og da kan jeg også komme i kontakt med ham - fx når vi cykler ude i trafikken.
Der hvor frustrationerne - altså mine - kommer, er, når jeg stiller spørgsmål, der mest er for hans skyld fx "vil du have smør eller marmelade på dit morgenbrød", "vil du selv putte det på" etc. Egentlig vil jeg ikke stille alle de spørgsmål, da jeg engang var til et foredrag om marte meo, hvor de sagde, at for mange spørgsmål bare forvirrer, så jeg prøver at holde igen. Men hvis jeg nu putter smør på, og han heller ville have marmelade, så bryder verdenen jo nogen gange sammen - og så vil han slet ikke spise.
Jeg har prøvet, som du skriver at sætte mig på hug, forsøge at få øjenkontakt, tage ham i hånden og sige hans navn til jeg får kontakt, men ...
... i tidsrummet fra han siger ja, til jeg kommer med spørgsmålet, så er opmærksomheden væk igen.
Jeg må indrømme, at jeg nogle gange bliver utålmodig, og så tager udgangspunkt i at tie er at samtykke. Er det den rigtige metode? Jeg har på fornemmelsen, at jeg mere jeg gentager spørgsmålene, jo mere taler jeg for døve ører. Jeg vil rigtig gerne høre din vurdering.
Og så har jeg et lille tillægsspørgsmål. I en alder af 4 1/2 kan han stadig ikke pudse næse, og nu hvor mange går rundt og småsnuer er det lidt problematisk. Vi øvede i efteråret, og da det lykkedes fik han en æske kleenex med lynet mcqueen til ligesom at animere ham til at prøve mere. Men jeg må ikke holde for det ene næsebor, og for det meste suger han ind i stedet for at puste ud. Jeg ved ikke, om det kan være fordi, hans næse er lidt bredere end gennemsnitsnæsen i Danmark? Hvis han slægter mig på, kan han risikere at få diverse allergier, og så er det ekstra vigtigt at kunne pudse næse...
På forhånd tak!
En spørgende mor...
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
Viden om børn:
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!