Svar: Vågner konstant - 5 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at I har haft nogle urolige måneder og en lidt svær start, hvor jeres dreng har grædt en del og det har naturligt været rigtig svært at finde ud af, hvad der skulle til, for at hjælpe ham. Det er naturligt frustrerende, for der er intet I hellere vil end at hjælpe ham til ro og hjælpe ham til at sove ...
Jeg tænker at med den alder han har nu, så er det rigtig godt at I nu er begyndt med lidt skemad og jeg vil anbefale at I giver ham ½ dl. skemad to gange dagligt - frokost og aften. Sammen med skemaden skal han have vand af kop og så skal han ammes inden hver lur.
Rytmen I har ser umiddelbart fin ud og det er rigtig fint med de to lure og en powernap sidst på dagen på ca ½ time. Denne 3 lur vil måske forsvinde på sigt, fordi han begynder at kunne holde sig vågen i lidt længere tid af gangen og derfor vil kunne sove lidt senere dagen igennem, men lige nu er det fint at I forsøger at følge den rytme I skitserer.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 04: Ammes og sover videre, tilbydes også brystet igen inden I står op ca kl 6-6.30, så dagen også starter med en ekstra amning.
Formiddag 8.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Tidlig Frokost 10.30-11: Tilbydes ½ dl grød, evt. med frugtmos som stopping, vand af kop. Må gerne få lidt agurk at gumle på.
Ammes og puttes til middagslur ca 12.30
Eftermiddag 15.30-16: Ammes
Powrnapper ½ times tid som nu
Aften 18: Tilbydes ½ dl. grøntsagsmos og vand af kop. Må gerne få lidt agurk at gumle på.
Ammes og puttes til natten ca. 19.30
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter videre
Du fortæller at amningerne om dagen altid har været en kamp og at de ofte tager 45 minutter hvor han klager, græder, vender sig væk. Du fortæller også at han har været indlagt på børneafdelingen, da han ikke tog så meget på ... Det lyder frustrerende for jer begge ... Du kan naturligvis overveje om det ville hjælpe jer at supplere amning med en flaske. Det kan give lidt ro at vide præcist hvor meget han indtager og derudover så mætter mme ofte mere end modermælk og far vil naturligt kunne begynde at tage lidt over, hvilket måske vil være ...
... rart for jer alle, når situationen er som den er og det har været sådan længe .. jeg kan godt forstå, hvis du synes det er hårdt og amning er godt - men jo ikke for enhver pris.
At han nu begynder at få skemad efter mere fast rytme, vil naturligvis også kunne give en anden ro og hjælpe til lidt mere rytme, struktur og dermed overblik. Det vil være rigtig godt, hvis han kan få en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og mælk af bryst eller flaske inden han så skal sove igen.
Han må gerne starte hver måltid med lidt agurk eller ligende i hånden som han sidder og gumler på og bliver opmærksom på at det er spisetid og du kan så følge efter med lidt skemad og vand af kop.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Rytmen om dagen spiller naturligt ind på nattesøvnen, men derudover er det også vigtigt at I nu prøver at arbejde på at jeres dreng ikke ligger med fri adgang til mors bryster om natten. Som jeg læser dit brev, så ammer du ham liggende og natten og efter amning, får han lov til at ligge og sove videre hos dig - og det at han ligger tæt ved dig forstyrrer måske også hans søvn og øger hans behov for brystet. Han kan jo dufte din mælk og selvom det kan gøre ham mere tryg, så kan det faktisk også nogle gange forstyrre.
Defor vil det være en god idé at I nu forsøger at putte ham i egen seng, når han har fået den mælk han har behov for og arbejder på at lære ham at sove lidt på afstand. Øv dette både om dagen og om aftenen - prøv at amme ham og derefter putte ham ned, hvor I ønsker han skal sove.
Når amningen tager rigtig lang tid så kan det nogle gange hjælpe at lægge en skiftning ind undervejs, så han ammes fra et bryst, skiftes og lægges til modsatte bryst. Nogle gange kan det også være en god idé at du ammer ham fra et bryst og når han så bliver urolig, protesterer osv. så tager du ham op, hjælper ham med at bøvse osv. og så lægger du ham til samme bryst, men i en ny ammestilling. Du kan f.eks. med fordel amme i den traditionelle stilling, hvor han ligger i dine arme, og når han så lægges til samme bryst, så vender du ham rundt, så han lægges til i tvillingestillingen. På den måde kan du nogle gange snyde ham og få ham til at die længere tid på et bryst af gangen og med større tålmodighed :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.