Svar: Reaktion på mælk og søvn

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som en rigtig god idé at I får jeres dreng udredt og det vil være rigtig godt at drøfte hans kost med børnelægen. Men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer :)

Mælkeallergi er den hyppigste form for fødevareallergi hos børn. Og når et barn har mælkeallergi, så tåler barnet ikke proteinerne i mælken. Når man skal finde ud af om et barn har mælkeallergi, så vil man tage en blodprøve eller lave en priktest på huden. Hvis barnet ikke tåler mælkeprotein, vil barnet ofte danne IgE-antistoffer og det er dem man måler ved blodprøve eller priktest. Et barn kan dog godt have mælkeallergi uden at man på det pågældende tidspunkt kan måle IgE-antistoffer. Derfor stilles diagnosen først endeligt, når barnet har haft en mælkefri periode - det vil sige været igennem en periode, hvor barnet ikke har fået nogen form for mælk via sin kost. Herefter laver man så en provokation - det betyder at man igen giver barnet lidt mælk og så ser man hvordan barnet reagerer. Dette forgår altid i samarbejde med læge eller børneafdeling.

Hvis man har allergi overfor mælkeprotein, så tåler man heller ikke fåremælk eller gedemælk. Og det har intet at sige om mælken er økologisk eller ej. De fleste børn vil godt kunne tåle modermælk, men nogle gange ser man at barnet reagere på det mælkeprotein, der kan være i modermælken, fordi moderen som en naturlig del af sin kost, drikker mælk. Hvis et barn ikke tåler mælk, skal det tilbydes speciel modermælkserstatning, hvor proteinerne er spaltet. Og mange børn vil have brug for modermælkserstatning til de er 3 år.

Laktose er ikke mælkeprotein, men derimod mælkesukker og det forekommer helt naturligt i mælk og i mælkeprodukter. Hvis man lider af laktoseintolerance eller laktosemalabsorption, så skyldes det at man har for lidt af enzymet laktase i tarmen. Laktase spalter laktosen, så den kan optages fra tyndtarmen.

Laktoseintolerace kan både være medfødt og det kan komme senere i livet. Er den medfødt vil barnet reagere på amning, da modermælk indeholder laktose. Og barnet vil ofte mistrives. Laktose findes også i mælk fra får og geder.

Hvis man har laktoseintolerance, så skal man nedsætte mængden af mælk og mælkeprodukter til den mængde mælk, som man kan tåle. Mange tåler 1½-2½ dl mælk eller mælkeprodukt - men reagerer, hvis de får mere end dette. Syrnede mælkeprodukter indeholde ofte mindre laktose end almindelig drikke mælk og de syrnedes produkter tåles derfor ofte bedre.

Det er læge eller børneafdeling som stiller diagnosen.

Hvis jeres dreng har laktoseintolerance, så er det som sagt begrænset, hvor meget mælk han vil kunne tåle - de anbefalede 1½ - 2½ dl mælk svarer til mellem 7-12 gram laktose dagligt. Jeg tænker derfor at det vil være fint at du prøver at ...

---

---

... variere mellem laktosefri produkter og almindelige komælksprodukter - så han får så stor en variation som muligt. På arla.dk kan du finde en pjece over indholdet af laktose i et udvalg af Arlas produkter.

Når det anbefales først at give minimælk omkring 3 års alderen, så er det fordi fedtindholdet er meget lavt og små børn har stadig brug for meget fedt. Dette kan dog også sikres via indtag af f.eks. fisk og ved at bruge forskellige vegetabilske olier osv. i madlavningen.

Man kan købe laktaseenzym på apoteket, som kan fjerne laktosen fra mælken. Om man vil anbefale dette til børn, tør jeg desværre ikke svare på, men det vil være en god idé at drøfte dette med børnelægen.

Med hensyn til nattesøvn og opvågninger, så kan dette både skyldes hans mavesmerter, oppystethed osv. på grund af hans reaktion overfor mælk. Det kan også være nighterror - ligesom alder og udvikling også spiller ind. Om det er normalt at han stadig ikke sover igennem .. tja, det afhænger helt af, hvad årsagen til hans opvågninger er. Hvis han gennem længere tid har været syg, så vil han ofte ikke være god til at sove. Man siger at kroppen huske og hvis han hele sit liv har været mere eller mindre vant til at blive vækket, fordi han havde ondt, ja så husker kroppen dette - også selvom smerten forsvinder. Og det tager tid at få skabt en ny erfaring.

---

---

---

Det spiller også ind, hvordan I reagerer, når han vågner. Om I f.eks. giver ham sut hver gang, så han vågner fordi han har lært at I giver ham sutten .. Det spiller ind, hvordan han falder i søvn, hvilket putteritual I har, om han har lært at sove i sin seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han skal falde i søvn - eller om han falder i søvn i jeres favn, i jeres seng eller et andet sted og først flyttes, når han sover ...

I forhold til natteskræk, så kan det være en rigtig god idé at tale dagen igennem med ham, før han lægger sig til at sove, så han får bearbejdet nogle af dagens indtryk og hans drømmeaktivitet derved nedsættes. Det kan også hjælpe at give ham ekstra meget fysisk kontakt og nærhed, fordi han med den alder han har, godt kan drømme om at blive væk fra jer, kan drømme om adskillelse og have lidt separationsangst.

Og hvis han har rigtig voldsomme anfald af natteskræk, så han gør skade på sig selv og nærmest har et angstanfald, så kan det være nødvendigt at I vækker ham ca 15 minutter før dette anfald opstår. Det vil f.eks. her være fint at I giver ham en tår vand at drikke, så han lige kommer lidt op i søvnstadie og derefter så lægger I ham ned og lader ham sove videre. På den måde kan man forebygge at han kommer ned i den dybe søvn, hvor anfaldet af natteskræk opstår og kommer videre i sin søvn uden at få anfald af natteskræk ...

Jeg håber at I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---