Brev:
Søskende dele soveværelse - forsvarligt? Og vil det kunne fungere i praksis?
Kære Helen
Vi har to dejlige piger hvor storesøster er 3 år og 3 mdr. og lillesøster er 6 mdr. Pt sover storesøster i eget værelse, som er støder op til vores soveværelse. Hidtil har planen været at lillesøster skulle dele soveværelse med storesøster, når lillesøster ikke længere skal sove inde hos os. Men pludselig har jeg fået lidt betænkeligheder.
Storesøster eeeelsker nemlig lillesøster, og vil konstant kæle og lege med hende. Og det er jo både kært og super sødt. Men hendes kærlighed er nogengange - selvfølgelig ikke med vilje - lidt hårdhændet. Mange gange har vi diskret stoppet støresøster i fx at ville ae lillesøster i ansigtet og derved komme til at ramme hendes øjne, holde hende i hånden og vride armen eller hånden den forkerte vej, give lillesøster noget af sit legetøj som ikke er til babyer etc. Vi lader dem derfor ikke alene sammen i et rum endnu, for vi føler os ikke helt sikre på hvad der så evt ville ske med lillesøster hvis vi ikke diskret er der til at stoppe hvis storesøster gør noget forkert ved hende (af ren kærlighed selvfølgelig, men stadig :-)
Derfor tænker jeg pludselig, om det er forsvarligt, at de på et tidspunkt skal dele soveværelse. Her skal det nemlig nævnes, at specielt storesøster alle dage har været svær at få til at sove om aftenen (skriver nok et seperat brev til dig om dette for at få gode råd). Efter endt putteritual (som slutter ca. 19.30/20) går der ofte endnu en time! til før hun reelt sover :-( I dette tidsrum har vi standhaftigt gennem tiden villet lære hende at vi her forlader rummet, men hvis hun er ked eller bare hopper ud af sengen og laver bandit-streger og begynder at lege, så kommer vi selvfølgelig ind og får hende i seng igen, og går ud af værelset igen. Men denne proces tager desværre ofte en 1/2 - 1 time, og det er bl.a i dette tidsrum, at jeg tænker på, om lillesøster er i 'sikkerhed' for storesøster.
Herudover er der selvfølgelig hele problemstillingen ifht om de forstyrrer hinanden i dette tidsrum, hvor det jo er meningen at de skal falde i søvn. Hvis fx storesøster fx græder og kalder på os eller hopper ud af sengen og begynder at lege, så vil det det naturligvis forstyrre lillesøster. Og vice versa hvis lillesøster græder. Til info går vi kun lige ind i vores soveværelse (som ligger en suite) når vi går ud af værelset. Vi går først nedenunder i vores stue i stueetagen når storesøster sover.
Vi har desværre ikke umiddelbart mulighed for et separat værelse til lillesøster, idet der i vores hus kun er 2 værelser på førstesalen hvor vi sover. I stueetagen er der et ekstra rum, men jeg synes stadig vores store datter er alt for lille til at sove ...
... så langt væk, og hun vågner stadig næsten hver nat og skal trøstes lidt pga mareridt. Istedet tænkte jeg på nogle tiltag man kunne gøre:
* Først og fremmest skal vi forhåbentlig derhen hvor storesøster bliver bedre til at falde i søvn om aftenen efter endt putning, og frem for alt at hun ikke græder og/ eller hopper ud af sengen 1000 gange når vi først har puttet (skriver som sagt nok et separat spørgsmål om løsningsforslag til dette). Og så skal vi jo iøvrigt fortsætte med venligt at fortælle storesøster hvordan man må og ikke må håndtere en baby (fx ikke ae hende i ansigtet ect)
* Storesøsters værelse er formet som et L, og storesøsters seng er i indhakket længst væk fra vores soveværelse. Hvis man fx stillede lillesøsters seng lige indenfor døren i storesøsters værelse, dvs allertættest på vores soveværelse (og dvs i den anden ende af 'L' et) så ville vi om aftenenen efter endt putning når vi går ind i soveværelset kunne se og høre inde fra soveværelset hvis storesøster hopper ud af sengen for at lave banditstreger. Når først storesøster sover, er jeg ret sikker på, at hun slet ikke ville være interesseret i lillesøster, fx hvis hun står op pga mareridt.
* Vi ville også under alle omstændigheder snart fjerne alt storesøsters legetøj som ikke er egnet til børn under 3 år. Derved kan man undgå, at storesøster ville have mulighed for at give lillesøster noget som fx er for småt.
Men er det stadig forsvarligt for dem at sove sammen under disse vilkår? Jeg er stadig lidt i tvivl, for fx om morgenen vågner pigerne altid først (det er dem som vækker os), og her frygter jeg (måske for overpylret) at storesøster uovervåget vil sige godmorgen til lillesøster og måske gøre noget hun ikke skal, fx løfte hende ud af sengen (lillesøster sover i tremmeseng, som på det tidspunkt vil have nederste indstiling af bundpladen, så måske lige denne ting ikke vil være fysisk muligt for en tre-årig).
Er jeg for pylret eller bør de, med fx ovenstående forholdsregler, godt kunne dele soveværelse? Hvad gør andre med jævnaldrende søskende? Jeg ved jo, at storesøster ville elske at dele værelse med lillesøster, hun spørger tit, om ikke snart lillesøster er gammel nok. Så det der med at dele værelse synes jeg jo overordnet er en rigtig dejlig og hyggelig ting, hvis altså ellers det fungerer og er forsvarligt...
Hvornår er det iøvrigt godt at flytte babyer ud af mors og fars soveværelse? Storesøster var vist halvandet, hvilket jo var lidt sent, kunne nok godt tænke mig at det skete lidt før med lillesøster, hvis det ellers er forsvarligt selvfølgelig.
Ser frem til dine tanker omkring dette :-)
Venlig hilsen
Charlotte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.