Svar: Baby evigt utilfreds
Kære trætte mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det lyder som om at I har fået jer en lillesøster, der græder rigtig meget. Det lyder også som om at I har fået hende set af flere behandlere og at der sker fremskridt, omend det går langsomt - og du synes naturligt det er hårdt. Det er svært for dig at nå de praktiske ting, det er svært for dig at finde overskud til storesøster og til dig selv, fordi lillesøster naturligt fylder og har rigtig meget brug for nærhed og fysisk kontakt - og det lyder faktisk lidt som om at din mand ikke helt er klar over, hvor svært og krævende det er ...
Faktisk tænker jeg at I er nødt til at sætte jer ned og tale om, hvordan I skal komme igennem de næste måneder. Du er nødt til at være ærlig om, hvad du oplever og hvor meget det hele tærer på dig, ligesom du er nødt til at melde ud, hvis du har brug for at far lige nu er mere hjemme, prioriterer visse ting anerledes osv.
Det er vigtigt at I får talt om, hvad I hver især forventer af hinanden. Hvad forventer far af dig og hvad er realistisk, som situationen er - og modsat, hvad forventer du af ham og hvad vil være realistisk her. Og hvordan kan I så prioritere hinanden lige nu, så du får lidt mere overskud - og så han måske også får det - måske er det fordi han også synes det er hårdt, at han vælger at være hos storesøster hele aftenen. Løsningen er dog ofte at I hjælper hinanden og ikke at I trækker jer fra hinanden ... Og derfor er første skridt at I får talt sammen.
Jeres indbyrdes forhold, jeres overskud og børnenes overskud - det påvirker alt sammen hinanden. Og lillesøster bliver naturligt mere grædende og svær at stille tilpas, når og hvis hun mærker at I i familien har det svært. Disharmoni mellem forældre, manglende overskud osv. påvirker naturligt små børn og ofte reagerer de før vi ...
... egentlig selv mærker at noget er galt ...
Hvad har du af netværk - er der en bedstemor eller lignende, som kunne komme forbi? Hendes rolle kan være at trille en tur med barnevognen, så du kan få slappet lidt af eller få frigivet tid til andre ting. Det kunne også være at hun ikke ville have noget imod at hjælpe til med det praktiske, så hun måske ville hjælpe med at støvsuge, eller lave lidt mad til fryseren eller andet, så du på den måde fik mere tid til dig selv og dine piger.
Jeg ved ikke, hvad I har af økonomiske midler og muligheder, men I kunne jo også overveje at få rengøringshjælp eller måske ansætte en ung pige, der kunne komme hjælpe med børnene, eller lave praktiske ting ...
En slynge eller en vikle kunne måske være en hjælp hos jer, så du kan have lillesøster tæt på dig og give hende den fysiske kontakt og nærhed, som hun søger og naturligt har brug for, samtidig med at du også kunne lave nogle andre ting.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
En slyngevugge vil i nogle familier være en rigtig god idé, I andre familier vil det fungere rigtig godt med en sansegynge. Det at hun kan ligge et sted og blive bevæget og vugget kan nogle gange være med til at give den ro, som I naturligt alle sammen har behov for. En slyngevugge, har den fordel at den skærmer hende og hun kan føle sig omsluttet og måske falde til ro og sove der - en sansegynge har den fordel, at hun kan ligge og kikke, studere omgivelserne, men efter eget behov og uden at føle sig presset til kontakt.
I min bog "Helens bog om gråd og trøst" kan du læse om gråd hos børn i forskellige aldre og hvad gråden kan skyldes og hvad du kan gøre ved det.
Sender dig et stort knus herfar og håber at I sammen kan finde ud af, hvad der skal ske hos jer, for at I alle fire kan trives bedst muligt :)
Tal også meget gerne med din læge om hele situationen.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.