Svar: Selvtillid i børnehaven

---

Kære stolte og glade mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Det lyder som om at jeres datter går i en børnehave, hvor de er meget opmærksomme på hendes trivsel og hvor de har lagt en plan for, hvordan de kan støtte hendes sociale kompetencer. Det lyder også som om at det hjælper - I mærker forskellen der hjemme og de mærker den også i børnehaven - hun er gladere, virker mere modig, kan bedre lege selv, begynder at tage lidt initiativ til leg osv. Og det er rigtig godt.

Og ud fra dette tænker jeg, at det derfor vil være synd at flytte hende til en ny institution. Hun er et sted, hvor de kender hende og hvor hun lige nu føler sig tryg og derfor har overskuddet til at udvikle sig og turde lidt mere. Og det lyder vigtigt at prioritere.

Jeg kan godt fornemme at det kan virker super med en lille institution med 22 børn og at de så efterfølgende starter i skole sammen - og nogle gange er det rigtig godt med få, men andre gange kan det være sværere, fordi der er færre piger at lege med, færre børn at spejle sig i og hvis man skiller sig lidt ud, så er der større risiko for at gøre det der, end i børnehaven med mange børn og dermed også større forskellighed. Og lige nu trives hun godt, hvor hun er og udvikler sig i god retning, så det taler for at lade hende blive, hvor hun er. Inden skolestart kan I så igen vurdere om hun skal starte i børnehaven, der hører til skolen, så hun kender nogle af de andre børn inden hun starter - netop fordi hun er en pige, som måske vil have glæde af denne tryghed.

Det er for mange børn lettere at lege med større børn eller voksne og naturligt svært at lege med børn på sin egen alder. Det er helt naturligt at børn i 3 og 4 års alderen nyder at lege med deres forældre eller med ældre børn. Yngre børn leger enten alene, eller ved siden af hinanden (parallelleg), men jeres datter har en alder nu, hvor hun begynder at nyde at lege sammen med andre og det er netop vigtigt at lege, for at lære sociale færdigheder. Man kalder det socialleg. Det kan være lege som f.eks. far-mor-børn, lege bustur eller købmand.

Når jeres datter leger med jer, så nyder hun det naturligt rigtig meget. Der er naturligvis det udviklingsmæssige 'social-leg' inde over, men jeg tror også hun nyder at kunne sætte lidt regler op for legen. Når hun leger med jer, så kan hun f.eks. sige "du skal være barnet, så er jeg moren" eller "nu siger vi at jeg sagde ..og så sagde du..." eller lignende, så det er hende der styrer en del af legen. Og det er naturligt og rigtig fint at hun på den måde øver sig i at bestemme lidt - og øver sig i at styre legen lidt - og det er netop ofte mere muligt sammen med voksne, fordi vi ofte lader dem gøre det. Det er således lidt lettere at lege med jer og derfor det hun foretrækker.

I kan overveje at tage en legekammerat med hjem fra børnehave en gang imellem. Det kan være at hente et par timer tidligere, så de kan lege lidt om eftermiddagen. Det kan også være at de leger sammen et par timer i weekenden. Det er her vigtigt at de ikke leger så længe, at de bliver trætte, uvenner og kede af det - man skal stoppe mens legen er god - men netop så hun støttes i at lege og søge andre børn :)

Det kan også være en god idé at hjælpe hende med at lege lidt på afstand og mere alene og hvor I så en gang imellem er med i legen. Det kan være at lege restaurant, hvor I f.eks. kommer på besøg, spiser mad fra hende legekøkken eller lignende og hun serverer og så går I igen. Hun dækker selv bordet, laver maden i køkkenet osv. imens I laver noget andet og så åbner restauranten og I kommer på besøg og går så igen, når I har spist færdig.

I kan også lave købmandsleg, hvor I kan begynde at ...

---

---

... samle emballage fra forskellige ting i køkkenet, som kan bruges til at lege købmand. Hun kan have en butik, hvor I kommer og køber forskellige varer, betaler og går igen - og I kan skiftes, så det nogle gange er jer, der er købmand og sælger varer til hende. Hun kan være den der stiller varerne op på hylder osv. åbner butikken og på den måde gør noget på egen hånd og derefter kommer I så og handler og går hjem med jeres varer.

Så lege, hvor I nogle gange er med i legen, men hvor hun også leger på egen hånd, kan være en rigtig god øvelse :)

Da hun lyder til at være en lidt forsigtig pige, som gerne vil se tingene lidt an, så er det vigtigt at I ikke presse hende unødigt og er opmærksomme på, hvordan I omtaler hende. Hvis I opfatter hende som genert, så pas på ikke at kalde hende dette. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Man kan ofte kommer til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "hun er jo lidt genert". På den måde bliver hun holdt fast i rollen som "den generte".

I skal også passe på ikke at sammenligne hende med andre børn, pas på med bemærkninger som "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden pige, hvor hun...'. Det er ikke befordrende for hendes selvværd, hun vil føle sig forkert, når hun ikke kan gøre ligesom de andre.

Når I mærker at hun har det svært, at hun f.eks. ikke svarer, hvis nogen henvender sig itl hende, så hjælp hende med at svare. Lad f.eks. være med at afklare hende et svar "Fortæl nu hvad du hedder", men prøv i stedet at svare for hende og inddrag hende så I hjælper hende og hun måske senere selv får lyst til at sige noget. Når fremmede spørger "Hvad hedder du så lille ven?" så fortæller I hvad hun hedder og siger "ik os?" til jeres datter, så hun er med i samtalen, oplever at I træder til, når hun ikke selv kan og samtidig giver I hende mulighed for at sige noget, når hun tør, når hun har mod på det.

---

---

---

Når I er nogle steder, hvor der er andre børn og I kan se at hun vægrer sig ved at gå hen til de andre børn og voksne, så fortæl hende at I godt kan forstå at hun er utryg, men sig til hende at I går med hende og støtte hende. Tag hende i hånden og så følges I derhen. Tal med de andre "hej, hvad laver du?" eller lignende, og lad hende spejle sig i jer og i det hun gør. På den måde får hun nogle værktøjer til at tackle forskellige situationer. Træk ikke tiden ud, men giv hende en følelse af at det går fint og at det er okay at snakke lidt med de andre og så vende tilbage igen, hvor I måske kan være lidt mere trygge og på hjemmebane ...

Der findes nogle gode bøger om følelser som I godt kan læse for jeres datter med den alder hun har. Det at læse om andre som måske har det som din datter, gør det lettere at tale om, nikke genkendende til osv. Der findes f.eks. en hel serie om følelser fra Maaholms Forlag. I serien indgår titlerne "Jeg er genert", "Jeg bliver mobbet", "Jeg er noget særligt", "Jeg keder mig", "Jeg er glad", "Det er uretfærdigt", "Når jeg er i dårligt humør", "Jeg er ensom". Du finder en beskrivelse i bogguiden under 'Børnebøger for børnehavebørn'.

I forhold til selvværd og selvtillid, så er dette to forskellige ting og jeg vil her anbefale jer at læse bogen "Glade børn med højt selvværd" af Dan Svarre. Den giver et godt indblik i forskellen på disse to ting og hvordan I med simple redskaber kan styrke jeres datters selvværd :)

Jeg håber I kan bruge ovenstående tanker videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---