Svar: Far- og datterforhold

---

Kære frustrerede forældre

Der er ingen tvivl om at det kan være hårdt at have en 4 årig og en 1 årig, som begge kræver mor og som afviser far - det lyder hårdt og jeg kan godt høre at I allerede har gjort jer rigtig mange tanker om hvorfor og også om, hvordan I måske kan ændre på det.

Jeg tænker at det er rigtig vigtigt at I taler om, hvordan I vil tackle situationen, så I er enige og har lavet nogle aftaler, som I så kan følge - så I på forhånd har aftalt hvordan netop for at undgå at den anden griber ind og blander sig. For der er som I skriver, naturligt en risiko for at jeres datter føler at mor er bedre, hvis mor bryder ind og tager over. Det sender jo nogle signaler itl hende om at far ikke kan gøre det godt nok og at mor ved bedst. Hvor det f.eks. er vigtigt at mor bakker op om at "nu er det far der bader dig" eller "far putter dig og læser, så kommer jeg og siger godnat bagefter eller lignende". I skal bakke op omkring hinanden og for at kunne gøre dette bedst, så er det vigtigt at I har en fælles holdning til, hvornår I accepterer at jeres datter vælger mor og hvornår hun ligeså godt kan bruge sin far.

Og ja - det kan her være en god idé ikke at kræve at far skal på banen, når hun er træt og naturligt mangler overskud. Det vil kun give konflikter mellem de to og dermed ikke noget rart at bygge videre på.

Det er vigtigt at I anerkender hendes følelser og sætter ord på - men det betyder ikke at det skal være som hun vil have det hver gang. Far kan f.eks. godt sige til hende "jeg kan godt høre at du gerne vil have mor, men nu hjælper jeg dig og så får du mor bagefter" eller lignende. Så far holder fast i at nu er det sådan. Far siger det og mor siger det - netop så hun ikke spiller jer ud mod hinanden som I har oplevelsen af sker en gang imellem. Når hun føler sig hørt vil hun naturligt bedre kunne acceptere at det måske bliver på en anden måde end hun allermest ønsker sig - sådan er det jo nogle gange og det skal hun naturligvis lære.

Det er vigtigt at far og datter laver noget sammen - og ikke ting, som bliver for voldsomme og hvor hun så ender med at græde. Men noget de to gør - det kan være at tage på legepladsen en times tid, gå en aftentur eller lignende, måske kan de gå til svømning sammen eller andet. Det er vigtigt at de laver noget sammen, som kun er de to og ikke noget hvor mor er med.

Jo mere de er sammen, jo flere gode oplevelser de har sammen, jo mere hun oplever at far faktisk godt kan bruges, - trøste hende, når hun falder, hjælpe hende, når hun skal i bad, motivere hende til at prøve at klatre eller andet på legepladsen - jo mere far er med i disse ...

---

---

... ting, jo mere vil hun naturligt også bruge ham derhjemme.

Og her spiller det naturligt ind at det er dig som mor, der har brugt mest tid på børnene. Far har været på arbejde og når han har været hjemme, har han brugt en del tid på at sætte hus i stand - og derfor har du som mor et forspring i forhold til far. Det er mor der har brugt flest timer sammen med børnene - og derfor også mor de naturligt søger mest ... Ikke fordi de bedre kan lide dig, men fordi de er mere vant til mor, det giver lidt tryghed at de ved, hvordan det plejer at være, når det er mor og med far er det "lidt mere på gyngende grund" - og det er det også for ham, så måske viser han denne usikkerhed og det påvirker naturligt også jeres datter.

Det er vigtigt at far viser sikkerhed og signalerer at han har fuldstændig styr på det og det er på samme måde vigtigt at du både sigalerer og direkte siger at far kan finde ud af at klare tingene - og vel at mærke lade ham klare tingene på sin måde. Det er derfor at det nogle gange er en god idé at det far og datter gør sammen er noget der foregår uden for hjemmets fire vægge ... Ligesom det nogle gange måske kan være en idé at du triller en tur med lillebror og lader far og storesøster være alene hjemme sammen. Det sikrer at du ikke lige kan komme farende og "redde situationen", når det ikke helt foregår som det plejer eller som jeres datter havde tænkt.

---

---

---

Og jeres datter vil naturligt godt kunne blive frustreret for det er utrygt, når hun pludeselig mærker at tingene foregår på en ny måde og at mor ikke automatisk tager over, men at det nu er far. Forandringer er svære og det er svært, at far pludselig kommer mere på banen og kræver at kunne have en plads i forhold til jeres datter. Og det kan hun naturligt godt reagere på, men det er vigtigt at I holder fast i at far vil hende, så hun igen og igen mærker, at han mener det og at han ikke kan skubbes ud på sidelinjen.

Og det er som I også selv er inde på, rigtig vigtigt at I viser at I forældre er glade for hinanden. Det er vigtigt at I knuser og krammer, at I holder i hånden, når I går tur, at I sidder ved siden af hinanden i sofaen, ved spisebordet eller lignende og med den alder jeres datter har nu, kan I godt bruge dette lidt bevidst. Mor kan f.eks. godt sige "i aften vil jeg sidde ved siden af far" eller lignende. Så hun direkte hører at far bliver prioriteret og at I vil hinanden og måske skal de faste pladser ændres, så I ikke sidder samme sted hver dag, men skifter plads hver dag, så alle på skift sidder ved siden af hinanden ...

Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---