Annonce

Annonce

Svar: Skævt kranie


16. april 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Trine

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :)

Det lyder som om at du har gjort rigtig meget allerede, for at forebygge at din datter får fladhed eller skævhed af sit kranie og det lyder også som om at du gør alle de rigtige ting og det er naturligt godt at du er opmærksom.

Skævhed i kraniets form opstår altid når barnet placeres langvarigt i samme stilling og det er derfor du skal sørge for at dreje hendes hoved og sørge for at hun ligger så meget på maven som muligt. Vær opmærksom på at når hun bæres på din arm, så skal hun så vidt muligt også bæres maveliggende eller bæres på den arm, som ikke trykker hendes hoved. Det vil sige at hvis hun f.eks. er skæv i venstre side af hovedet, så skal hun bæres på din venstre arm. Når du bærer hende på venstre arm, så vil hendes højre og dermed ikke flade side være den der 'presses' ind mod dit bryst og den venstre side af hovedet vil være fri. Hvis hun endnu ikke er flad eller skæv i hovedet, så kan det være en god idé at bære hende på skiftevis højre og venstre arm, så trykket på hovet generelt fordeles.

Du skal på samme måde være opmærksom når hun spiser - uanset om hun får bryst eller flaske, så så hun så vidt muligt ligge, så hun ikke får tryk på hovedet på den side, hvor hun har tendens til at være flad.

Når hun sover, så skal du sørge for at hendes hoved bliver drejet til den side, hvor hun ikke er flad og hun skal hjælpes til at holde sit hoved i den stilling - præcis som du forsøger med en rispose eller lignende. . Det er vigtigt at hun ikke ligger fladt med hovedet og kigger frem, da det vil gøre hende flad i baghovedet, hun skal ligge med hovedet drejet til siden og er hun flad i den ene side, så skal hovedet drejes til modsatte side.

Når alt dette er sagt, for det er jo meget at dette du allerede er opmærksom på, så lyder det som om at din datter måske har torticollis. I forbindelse med fødslen eller i tiden efter fødslen vil nogle børn udvikle en stram halsmuskel - det der kaldes torticollis. Denne diagnose kan være primær, som er noget barnet er født med, eller den kan ære sekundær, som ofte ses sammen med lejringsbetinget skævhed af kraniet. Man kan også have en anden form for torticollis, der er en neurologisk sygdom – det er ikke dette jeg taler om her.

Hvis barnet har torticollis, så vil barnet have en skæv hovedholdning fordi musklerne på den ene side af halsen er spændte eller afkortede. Hovedet drejer enten mest til venstre eller mest til højre side og hvis du mærker din datter på siden af halsen, vil du sandsynligvis kunne mærke at hendes muskler i den ene side virker fortykkede og stramme.

Du skriver at jeres læge ikke har set din datter, men via telefonen har henvist jer til kiropraktor - og det lyder som om at dette har hjulpet lidt, men ikke tilstrækkeligt. Jeg tænker at du bør kontakte lægen igen og høre om muligheden for at blive henvist til en fysioterapeut. Det kan også være at der i kommunen hvor du bor, er tilknyttet en børnefysioterapeut, som du kan benytte dig af.

Behandlingen af ...


Annonce

... torticollis består i øvelser, som skal strække barnets halsmuskulatur på den syge ene side og styrke muskulaturen på den raske side. Og behandlingen foretages de første gange af en fysioterapeut. Han eller hun kan vejlede jer i hvordan og I kan så efterfølgende selv lave behandlingen derhjemme.

Med hensyn til at ligge på maven, så er dette naturligt ikke rart for hende, hvis hun har låsninger i skuldre og nakke eller stramninger i sin halsmuskulatur. Men derudover så handler det også om at hun skal vænnes til det. Det kan derfor være en god idé at du prøver at gøre det til en vane, at du lægger hende på maven, hver gang du lægger hende fra dig og hun er vågen. Det gør ikke noget at hun kun ligger der et par minutter af gangen, hvis hun gør det flere gange dagligt. Stille og roligt vænner hun sig til det og kan så ligge sådan i længere tid.

Det kan være en god idé at sætte et spejl op foran hende f.eks. for enden af puslebordet, så hun kan ligge på maven og kikke på sig selv og også fange dit blik i spejlet, hver gang hun bliver skiftet.

Du kan også købe en drejetæppe hun kan ligge på - det laver blandt andet Lamaze. Du kan måske være heldig at finde det brugt og dermed billigere ...

Når du lægger hende på maven, så skal du lægge hendes arme ind under hendes brystkasse, så hun på den måde kommer lidt op - hun skal ikke ligge og flyve med armene ud til siden. Du kan også lægge hende hen over en lille pude, der hjælper hende med at løfte sig lidt op og bedre kunne se. Hun vil normalt kunne holde hovedet kortvarigt. Det er naturligt at hun hurtigt bliver træt i hovedet og "hovedet falder" - hovedet er meget tungt og naturligt stadig svært at holde selv :)


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


De ting I allerede forsøger, når I putter hende - vender sengen mod lyset, bruger rispose ved hovedet osv. og at I går ind og rent fysisk flytter hendes hoved, så hun kikker til den side, hvor I ønsker hun skal kikke - det er sådan I skal gøre.

Når du rangler med en rangle eller lavet lyd med andre ting, så skal du kunne se at hun reagerer på lyden. Det er naturligt at hun ikke kan finde ud af hvor lyden kommer fra og derfor ikke bevidst drejer hovedet til den rigtige side, men du skal fornemme at hun hører og prøver at finde ud af, hvad det er.

I Danmark får alle nyfødte børn lavet en høreundersøgelse og det burde jeres datter således også have fået lavet. Det er den bedste indikation for, at hun kan høre fra fødslen og for at opdage en evt. hørenedsættelse så tidligt som muligt. At hun kan høre fra fødslen garanterer naturligt ikke, at hendes hørelse ikke kan ændre sig senere hen, men hvis hendes høreundersøgelse har været normal, så burde hun kunne høre ...

Det er især de første 3-4 måneder at barnets kranie tager facon efter, hvordan barnet lejres, men det betyder ikke at kraniet ikke kan rettes op, hvis det efter denne alder stadig er fladt eller skævt. Det er dog bedst at forebygge de første måneder - det er lettere at forebygge end at behandle ...

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)

Og rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:

16. februar 2025 | Sygdom | 9 mdr.

Mellemørebetændelse og dræn - 9 mdr.

Kære Helen. Min datter er nu 9 måneder, og hun har igennem de sidste ca. 3...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce