Svar: Flytter hjem til Danmark

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig - og mit udgangspunkt er, hvad der er barnets tarv og ikke hvad I eller bedsteforældre kunne tænke sig :)

Det er rigtig dejligt at du har haft din dreng hjemme. Han er godt knyttet til dig og lyder til at have haft en tryg og god opvækst, hvor I har boet. Og det er naturligvis rigtig fint at han i DK skal i vuggestue. Det bliver en omvæltning for ham, men det bliver på sigt også rigtigt spændende og dejligt. Han vil nyde de udfordringer der er, lege med de andre børn osv. Men det bliver naturligt også rigtig meget nyt at skulle forholde sig til - alt bliver nyt for ham - nyt land, nyt hjem, nye voksne, nye børn, nye rutiner, selv nye dufte, nyt sprog osv. alt er nyt og anderledes. Derfor skal I også forberede jer på, at han kan blive stresset og at han naturligt vil have brug for meget tid og ekstra meget omsorg.

Når han skal starte i vuggestue vil jeg anbefale at I forsøger at følge en indkøringsplan der ser således ud:

2-3 dage, hvor mor eller far er med hele tiden, signalerer ro, taler med de andre børn og voksne og viser jeres dreng at her er hyggeligt og dejligt at være. Så han er helt tryg ved stedet.

2-3 dage, hvor I øver at vinke og gå kortvarigt, lader jeres dreng prøve at spise alene med de andre, lader ham blive skiftet af en anden voksen. Hvor hurtigt I skal gå efter aflevering afhænger af, hvordan jeres dreng reagerer. Det kan nogle gange være godt at være der lidt tid først, så jeres dreng får lov til at lande og kommer igang med at lege, hvorefter I så vinker og går. Det kan andre gange være bedre at I går hurtigt og siger farvel med det samme - og afleverer jeres dreng i favnen på en pædagog, der så trøster og hjælper ham videre i dagens aktiviteter og så kommer I igen lidt senere.

2-3 dage, hvor I træner længere tids fravær, lader jeres dreng spise og lege med de andre, blive puttet og taget op af en anden voksen. Og hvor I forældre så kommer, når jeres dreng har oplevet både at spise og at sove på stedet og naturligt bliver glad for at vågne og se at mor eller far er der igen :)

Nogle gange går det rigtig fint til at starte med og så finder han pludselig ud af at det er hver dag og ikke kun sjovt og spændende - og så kan reaktionen komme forskudt. Det skal der naturligvis være plads til og derfor vil det være rigtig godt, hvis I har mulighed for at være fleksible, og prøve at tilpasse det hele efter hans behov og de signaler han sender.

Det vil være en rigtig god idé at I øver at sige "farvel og goddag" i hverdagen. At du og jeres dreng f.eks. siger farvel og vinker i vinduet eller lignende, når far kører - så I på den måde træner lidt det samme som vil ske, når han skal afleveres i vuggestue.

Det er rigtig dejligt at hans bedsteforældre er så glade for ham og vil ham så gerne. Det er super godt! Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person som vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt vil stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære omsorgspersoner og barnet kan godt have flere primære omsorgspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære ikke er til stede. Det kan f.eks. være en ...

---

---

... bedsteforælder, en dagplejer, en aupair, en pædagog i en vuggestue osv. Det er altså en person barnet søger, når den primære omsorgsperson ikke er til stede. Barnet vil føle sig knyttet til denne person og vil fint kunne lade sig trøste, hjælpe og berolige af denne person - men det vil være lidt anderledes i forhold til, hvis det er mor eller far.

Nogle gange kan forholdet mellem barn og bedsteforælde godt være så tæt, at bedsteforældrene næsten fungerer som primære omsorgspersoner. Det vil ofte ske, hvis man ses flere gange ugentligt og bruger rigtig meget tid sammen. Hvis dette er tilfældet, vil barnet naturligt bedre og også i en tidligere alder, kunne overnatte hos sine bedsteforældre. Hvis man bor langt fra hinanden, så dannes der naturligt ikke samme tætte bånd og derfor vil der naturligt være brug for tid til at lære hinanden at kende og hvor der opbygges den tillid og tryghed der er nødvendig, for at barnet trygt f.eks. kan komme på ferie ...

Og som udgangspunkt har små børn ikke brug for at komme på ferie væk fra deres forældre. Det er ikke barnets behov, men derimod et voksent behov ... Og det gælder hos jer hos begge sæt bedsteforældre. Som jeg tyder dit brev, så er jeres dreng ikke meget tæt knyttet til sine bedsteforældre, fordi I alle bor langt fra hinanden og det er vigtigt at hans tryghed til dem skabes imens han har jer, sin trygge base hos sig. Jo mere tid I kan bruge sammen, jo mere I alle lærer hinanden at kende på en tryg måde, jo bedre vil det være - det vil ikke gavne ham, at blive "kastet i favnen" på dem, det hærder ham ikke, men gør ham utilpas ...

Han er jo stadig en meget lille dreng. Han forstår ikke hvor I går hen og kan ikke forholde sig til tid. Han vil ikke kunne forstå en forklaring om at "Mor og far kommer igen på søndag" - for ham vil I være væk og han ved ikke hvorfor - og han vil naturligt savne jer.

---

---

---

I vuggestuen vil han knytte sig til især en eller to pædagoger og han vil stille og roligt finde ud af dagens rytme og forholde sig til tid ud fra de ting han oplever. Han vil f.eks. lære at dagen består af morgensamling, leg, frokost, sove til middag, få frugt og så kommer mor og far - det er hans indre ur som vil fornemme, hvornår I kommer igen, ud fra de ting som hverdagen bringer, ud fra hverdagens rytme. Og det tager tid at finde ud af dette - uger, nogle gange måneder.

Jeg tænker at der er mange omvæltninger i jeres drengs liv i forvejen - med skift af land, hjem, start i institution og hvis man så oven i købet så også skal forholde sig til ferie alene med bedsteforældre - det lyder lidt stresssende for ham og for mig at se som lidt store krav at stille til så lille en dreng :)

Da I ikke har ferie og vuggestuen er lukket, så kunne en løsning måske være at I lader bedsteforældrene bo hos jer, så de kan være sammen med jeres dreng i løbet af dagen, når I er på arbejde, men så I stadig ses og er der for ham hver dag og så han på den måde mærker trygheden og stadig lærer dem at kende og de at kende ham...

Det er udmærket at lade bedsteforældrene passe ham, når I pakker, så han ikke behøver mærke den stress og uro, det naturligt giver at pakke alt ned og skulle flytte. Det vil være en rigtig god idé at I pakker hans ting ned sidst og sørger for at pakke hans ting ud først, når I kommer frem. Så han så længe som muligt har sine ting hos sig og dermed føler sig mere tryg.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---