Svar: Svær at få til at sove videre om natten
Kære AB
Tak for dit brev og dejligt at høre at mit sidste svar gav jer lidt ro og hjalp jer videre - tak:)
Netop i 3-4 måneders alderen ændrer børns søvn sig og mange forældre oplever at deres barn begynder at powernappe dagen igennem. Samtidig vil mange børn også have behov for mere mad, de er ekstra opmærksomme på verden, lader sig let forstyrre når de spiser og man kommer hurtigt ind i en rytme, hvor barnet slatspiser og slatsover lidt ...
Børn i denne alder vil ofte også drømme rigtig meget og kan have tendens til at vågne op flere gange i løbet af deres søvn. Hendes søvn begynder at indeholde flere stadier og det kan være svært for hende at skifte søvnstadie ...
Derfor er det rigtig fint at I er opmærksomme på at holde en nogenlunde fast rytme i løbet af dagen og det er her helt fint, at I nu er begyndt med lidt skemad til frokost. Det kan være med til at give lidt mere rytme og det er præcist, som I skriver, rigtig vigtigt at mælk stadig udgør hendes hovedindtag og at mælk også indgår som en fast del af hendes putteritual. Hun skal altså stadig have mælk inden hun skal sove.
Nogle gange vil det være en god idé at amme fra det ene bryst, når hun vågner af en lur, lege med hende, skifte hende osv. og så amme fra modsatte bryst inden hun skal sove igen. Næste gang hun vågner, så skal hun ammes fra det bryst, hvor hun tog toppen sidst, du skal sikre dig at hun spiser godt og effektivt der, så skiftes hun og tilbydes så toppen fra modsatte bryst, før hun så bliver puttet igen.
Jeg anbefaler at I arbejder på en rytme, hvor hun sover 3 lure om dagen. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen. Nogle gange vil den sidste lur ligge så sent, at hun naturligt også går sent i seng. Faktisk vil mange børn i denne alder måske først være parat til at sove til natten kl 22 og det er helt okay. Det er vigtigt at I er opmærksomme på dette, når I fortæller at hun nogle gange bruger en time på at falde i søvn - måske prøver I at putte hende for tidligt ...
Det er meget fint at I med den alder hun har nu, prøver at putte hende uden at hun har brystet i munden. Hun skal ikke være vågen, men skal flyttes fra jeres favn og ned, hvor I ønsker hun skal sove, lige før hun sover helt, så hun registrerer hvor hun lægges og stille og roligt lærer at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover.
Og ja - I må også gerne prøve at give hende flaske. Det har den fordel at far kan komme lidt på banen og det har også den fordel, at flasken kan gives imens hun ligger i sin seng. Det betyder at hun ikke oplever at blive flyttet, men får lov til at falde i søvn hvor hun ligger og det giver nogle gange barnet ekstra ro og hjælper barnet til at overgive sig til søvnen. Hvis man vælger at give flaske liggende, så er det vigtigt at elevere hovedgærdet, så hun ikke ligger helt fladt, for at undgå tilbageløb til mellemøret. Det kan man gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen i hovedenden.
I kan også prøve at give flaske sen aften, som et drømmemåltid. Det kan nogle gange gøre at hun så kan sove et lidt længere søvnstræk, da ...
... modermælkserstatning ofte mætter mere end modermælk.
Der er altid den risiko, når man begynder at give flaske, at barnet vil foretrække denne og amningen stoppe. Jo mere flaske I giver, jo mindre mælk vil du producere. Din mælkemængde styres af hendes behov og når hun får flaske, vil hun naturligt ikke die ligeså meget hos dig og din krop vil derfor gå ud fra, at hun ikke behøver så meget mælk og din mælkemængde vil nedsættes. Det er helt okay at give flaske og nogle børn og familier trives rigtig godt med både amning og flaske og det fungerer fint med begge dele - men der er naturligt nogle overvejelser i forbindelse med det og fordele og ulemper ved begge dele :)
Du skriver at når I putter hende så sover hun 7-8 timer - betyder det uden mælk? Hvis det er tilfældet, så er det en god idé at give hende mælk sen aften eller først på natten - også selvom hun ikke melder sig selv - netop for at undgå at hun vågner op kl 04 og er rigtig sulten og holder sig vågen og pludrende ...
Nogle børn har også tendens til i en periode at udnytte de mørke nattetimer til netop at pludre. Ofte ser man det omkring 7 måneders alderen, men hos nogle børn ses det tidligere ... Det virker lidt som om at barnet synes det er ekstra dejligt at kunne pludre om natten, stilheden gør at barnet lettere kan høre sig selv og de nye lyde, som barnet finder ud af at lave :) egentlig ret sødt, men ofte frustrerende for forældre, der jo helst vil sove om natten ...:)
Det bedste I kan gøre her er at være stille og sige "ssh-ssh" eller lignende, så I viser hende at det er sovetid og ikke snakketid om natten. I skal ikke begynde at tænde lys eller pludre med, men lade hende ligge. Bliver hun ked af det, skal I naturligvis tage hende over til jer, trøste hende osv. Og så skal I sige til jer selv at det er en periode.
Rytmen om dagen har altså betydening for søvnen om natten og jeg sender derfor en plan for dagen, som den kan se ud i denne alder og med det I har fortalt omkring jeres datter:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng. Får ofte en ekstra amning, når dagen begynder.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ½ dl. grød, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16-17: Ammes - evt. med en skiftning undervejs
Puttes til dagens 3 lur
Aften 18: Her indføres ofte lidt grøntsagsmos omkring 5 måneder, når grøden til frokost fungerer og vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til natten - tidspunktet kan variere meget efter hvad tid dagens 3 lur ligger.
Sen aften: Ammes/flaske
Midt nat 03: Ammes
Nogle børn vil have en rytme, hvor de f.eks. sover længste stræk fra de puttes om aftenen og først på natte - det vil sige at de f.eks. får mælk kl 20, 02 og igen kl 06 og det er også helt okay. Jeres datter må gerne sove f.eks. 5 timer uden mælk om aftenen eller natten.
Jeg håber at ovenstående tanker hjælper lidt videre på vej og vil også anbefale jer min bog "Helens bog om dit barns udvikling". I den gennemgår jeg især det lille barns følelser og behov, hvordan barnet oplever verden, lærer osv. Den går op til 3 år.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet