Svar: Overnatning ude
Hej med dig
Der er ikke nogen faste regler for hvornår børn kan overnatte ude, det er et holdningsspørgsmål.
Hvis din søn kender dine forældre godt, så vil det være trygt for ham at blive passet af dem. Det vil give ham tryghed at blive passet af nogen som kender hans rutiner og vaner, og det kan være en fordel at han bliver passet af dem, hjemme hos jer, da omgivelserne så er trygge. Samtidig så elsker bedsteforældre jo ofte deres børnebørn overalt på jorden og vil dem kun det bedste, så det vil være rart også for dig at vide at det er dine forældre som passer ham.
Du skriver at du selv har overvejet pasning, når han kun bliver ammet to gange dagligt, hvilket nok svarer til ca 9 mdr´s alderen. I hvertfald vil han i denne alder kunne spise stort set det samme som den øvrige familie og vil kunne sidde med ved bordet og vil nyde underholdningen der, så på den måde er det nogle fine overvejelser.
Der er ikke noget i vejen for at du lader ham passe før, men de første gange han skal ...
... passes vil det nok være en god ide at I forsøger med pasning i nogle timer, så alle vænner sig til det. Derefter kan I lade ham passe en aften, hvor I går ud og spiser, men kommer hjem igen til natten, hvor han så forhåbentlig er puttet og sover godt i sin seng. Om morgenen er I der så igen og alt er som det plejer.
Når det hele går godt og alle er trygge ved situation, så kan I blive væk og lade ham passe natten over. Er han blevet rigtig godt vandt til sine bedsteforældre, så kan han også prøve at sove hos dem.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du spørger til min holdning og generelt må jeg sige at børn ikke har behov for at være væk fra deres forældre, før de egentlig er så gamle at de selv kan give udtryk for at de gerne vil dette. Her tænker jeg specielt på ferie hos bedsteforældre og lignende. Som forældre har man dog nogen gange behov for at være sammen som par og bare nyde hinandens selskab og det synes jeg I skal gøre, når I føler det er rigtigt og vigtigt for jer.
Rigtig god fornøjelse, når I når så vidt:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.