Svar: Ammestop - hvordan gør jeg lige når baby afviser mælk og mme
Kære L.
Tak for dit brev og velkommen til :)
Du fortæller at du lige nu ammer fire gange i døgnet og jeg vil anbefale dig at du stille og roligt trapper ned, så du ammer to gange dagligt. Dette fordi det er vigtigt at din krop kan følge med og mælkeproduktionen nedsættes gradvist, så du ikke får en brystbetændelse eller lignende problemer - det er der jo ingen grund til :) Og så også fordi jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis din dreng kan ammes til han er ca 1 år 1-2 gange dagligt og herefter kan du så stoppe helt, når det passer både dig og ham godt.
Han har brug for kalk til sine knogler og kalk fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra modermælken til barnet. Så at bibeholde amning 1-2 gange dagligt til han er et år, vil være en god idé, når han ikke drikker hverken sødmælk eller modermælkserstatning.
Derudover kan du sikre ham ekstra kalk ved at give ham tykmælk, sødmælksyoghurt, A38 eller lignende surmælksprodukter med 3.5% fedtindhold. De meget proteinholdige typer som ymer, ylette og kvark anbefales ikke til børn under 1 år, men sødmælksyoghurt må han gerne få. Det anbefales at du vælger neutrale produkter og selv søder med frugtmos, revne æbler, lidt rugbrødsdrys eller lignende, hvad du nu kan få hvor I bor :)
Derudover må du gerne give ham mælk i grød og mos, så han også får lidt ekstra den vej igennem, ligesom du også meget gerne må give ham ost af forskellig slags. Ost er også en vigtig kilde til kalk. Han må også meget gerne få sovs :) Det hele tæller med:)
Når han bliver et år, så kan han få letmælk og nogle børn kan bedre lide smagen af letmælk end sødmælk, så måske løser problemet sig helt af sig selv til den tid.
Når du skal trappe ud af amning, vil jeg anbefale at du fjerner en amning af gangen. Det vil sige at lige nu, hvor du ammer 4 gange dagligt, så skal du trappe ned og amme 3 gange dagligt. Derefter trapper du så ned til 2 gange, så 1 gang og tilsidst stopper du så helt.
Jeg vil anbefale at du fjerner amningen kl 7 først og her erstatter med morgengrød. Derefter vil jeg anbefale at du fjerner amningen kl 15, hvor du kan erstatte med en portion tykmælk eller lignende som mellemmåltid.
Herefter er det så tid til at fjerne amningen om natten, hvor han i en periode kan få vand af kop, hvis han er meget tørstig - det kan være nødvendigt at du starter med at afkorte amningen mere og mere, så han i starten får brystet, men stille og roligt får det mindre og mindre. Når natamningen skal trappes ud, så er det i første omgang vigtigt at han er ...
... fyldt ekstra godt op om aftenen og det kan være en rigtg god idé at indføre en godnatgrød som del af hans putteritual.
Hvis han så vågner og søger brystet i løbet af natten, så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.
Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig og sove videre.
Og tilsidst fjernes så amningen inden putning, hvor han stille og roligt skal have et nyt putteritual ... :) Men det kan vi tage til den tid :)
En dagsplan med to amninger ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, kød, fisk, kartofler, ris, pasta - kan få varm mad til frokost, hvor der både er mos og mad i stykker. Kan også få fiberrigt brød med forskelligt smørbart pålæg og suppl. med stykker af frikadelle, kogte stykker grøntsag, pastaskruer og lignende. Vand af kop.
Tilbydes vand og banan og puttes til middagslur
Eftermiddag 15-16: Tilbydes en portion tykmælk eller lignende med frugtmos, revne æbler, ½ bolle med smør og ost og frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemad og almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta og sovs. Der skal være mos og også mad i stykker. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet. Ammes og puttes til natten.
Sen aften eller i løbet af natten, når han viser behov - ammes og denne amning trappes så også stille og roligt ud hen af vejen, jvf. ovenstående.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.