Svar: Vil pludselig ikke ammes og diverse spørgsmål
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, jeg vil forsøge at besvare dem i den rækkefølge du stiller dem :)
I forhold til om din datter skal holdes oppe længere tid om morgenen - så nej. Hun skal ikke holdes oppe, hvis hun synligt er træt og har brug for at sove. MEN, når det er sagt, så ville det være rigtig godt, hvis hun kunne sove en formiddagslur mere end end morgenlur, som det lyder som om at hun får nu - og jeg tænker derfor at du skal prøve at amme hende tidlig morgen. Det lyder nemlig som om at hun faktisk godt kan sove lidt videre om morgenen, hvis du tager hende over og ammer hende kl 6, når hun vågner og på den måde kunne i vente med at starte dagen og hun ville kunne blive puttet en time senere til første lur.
Og jeg tænker at det ikke gør noget med morgenamning kl 6 - for hun behøver så ikke få morgengrød allerede kl 7, den må hun gerne vente med at få til kl 8 og på den måde vil der måske stadig være plads i maven til begge dele.
Du skriver at hun har været meget forstoppet og du holder maven igang med sveskemos. Hun kan evt. få sveskemos i sin grød og på den måde vil hun måske være mere interesseret i grøden. Grød er godt for hendes mave .. Du kunne også forsøge med øllebrød, for at se om hun bedre kan lide dette, når hun nu virker glad for rugbrødssmagen :)
Det lyder som om at du har godt med mælk. Du skriver at når hun springer en amning over, så bliver du meget brystspændt og det har også været nødvendigt for dig at malke ud, når det har været rigtig slemt. Mælk har du således masser af og derfor kan det godt være, at din datter kan nøjes med 3 amninger. Stadig er det dog vigtigt at du forsøger med de 4 amninger i døgnet - også fordi væsken jo er vigtig i forhold til hendes tendens til hård mave.
Når hun afviser brystet kan det være fordi hun er forstoppet og har ondt i maven. Her er det vigtigt at du hjælper hende med at holde maven igang og hvis frugtmos ikke er nok, så vil det være en god idé at forsøg med laktulose fast i en periode.
Det kan også være at du er ved at få menstruation og det ændrer smagen af din mælk på grund af hormoner .. Det varer ofte nogle dage og så går det over igen - måske er der allerede sket en ændring, når jeg svarer dig i dag.
Det kan også skyldes at hun lader sig forstyrrer og har svært ved at koncentrere sig. Hun er naturligt meget opmærksom nu og følger rigtig meget med og så er amningen ikke længere så interessant. Det kan her være en god idé at du vælger at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen f.eks. når hun skal sove til middag, for på den måde at hjælpe hende med at koncentrere sig om brystet.
Hun må gerne få rugbrød til frokost og brug gerne f.eks. grøntsagsmos som smørbart pålæg, så hun stadig får lidt mos. Det er fint hvis hun spiser lidt rugbrødshapsere, hvis hun så også får lidt grøntsagsmos. Hun må gerne spise ½ dl mos eller mere, hvis hun kan og vil, men ½ dl er meget fint. Derudover vand af kop. Prøv også med forskellige typer af mos - hjemmelavet mos og mos fra glas, så hun tilbydes så meget forskelligt som muligt og på den måde stadig finder det interessant. Mos er også rester af aftensmaden, det kan være forskeligge risretter som boller i karry, rødspætte med ris og mild karry eller lignende. Det vil være rigtig godt, hvis maden på den måde tager udgangspunkt i jeres mad.
Med hensyn til ...
... salt så skal du ikke salte hendes mad. Men den salt som naturligt indgår i fødevarerne kan du ikke undgå. Hun må altså gerne få lidt salt, men maden skal ikke tilsættes ekstra salt. Hvis du gerne vil have maden saltet, så brug bordsalt så du kan tilsætte din egen mad salt, uden at tilsætte salt til hendes mad. Koger du kartofler og bruger lidt salt i kogevandet, så må hun gerne få lidt af disse. Det er okay.
Hun behøver ikke få flaske da det lyder som om at hun har mælk nok og ud over amningerne hos dig, så kan hun også få vand af kop. Du skal naturligvis holde øje med hendes bleer og sikre dig at hun tisser godt. Hvis ikke hun tisser, så mangler hun væske.
Mælk dækkes via de 3-4 amninger i døgnet og derudover i den mælk, du kan give hende via grød og mos. Hun må også gerne få lidt mme eller en lille smule sødmælk af en kop, men så vidt muligt ikke for meget komælk. Hvis hun skal have komælk, så lad det være i form af familiemad - hvis du bruger sødmælk i kartoffelmosen, kan I alle spise det samme, hvis du laver sovs til maden osv. så kan hun også få det.
Mit forslag til en dagsplan, som du kan prøve at arbejde hen imod ser således ud:
Tidlig morgen 06: ammes og sover videre
Morgen 8: Øllebrød, evt. med fint revet æble eller pæremos som topping og mælk på og vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden og frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Puttes til formiddagslur 9-9.30, sover her måske 1-1.5 time ...
Frokost 11.30: Rugbrødshapere med forskellige smørbart pålæg og får her også grøntsagsmos - hjemmelavet eller mos fra glas eller frost. Vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30 og sover her gerne 2-2.5 time. Du må gerne lægge dig med hende og amme hende i din seng og lade hende falde i søvn ved siden af dig ..
Eftermiddag 16: Tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop. Det lyder som om at grød om eftermiddagen mætter hende for meget, derfor er det fint kun at give frugt her.
Skal ikke sove om eftermiddagen, hvis hun har sovet som ovenfor beskrevet.
Aften 18: Udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være kød, fisk, kartofler, ris, grøntsager, sovs. Der skal være mad der smager af noget og mad i stykker og også moset mad. Hun kan selv sidde med et stykke kogt blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden og gumle på - og du kan så følge efter med lidt mos på en ske. Vand af kop.
Kommer evt i bad, gøres klar til natten.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20. Læg dig med hende og am hende liggende i din seng og lad hende falde i søvn der. Lad hende blive i din seng, du skal sikre dig at hun ikke kan trille ud.
Sen aften 23: Am hende rigtig godt, når du selv går i seng og flyt hende herefter til egen seng, hvor hun så kan sove til næste morgen tidlig uden mælk, blive ammet og så sove lidt videre.
Det vil være en god idé at du ammer hende sen aften - også selvom hun ikke vågner og søger brystet. Du kan lægge hende til brystet og lade hende spise mere eller mindre i søvne. Det vil være med til sikre hende et vist indtag af mælk. Samtidig vil det gøre, at hun måske melder sig om morgenen, ammes og sover videre, så dagen ikke starter så tidligt og så hele dagens rytme på den måde får en chance for naturligt at ændre sig :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.