Svar: Gråd ifm. amning
Kære Maria
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at du gør rigtig mange gode ting og det lyder faktisk også som om at du har godt med mælk. Det flyder fint til ham og måske bliver han irriteret på brystet, fordi det nogle gange går lidt for stærkt ... :) Det kan naturligvis ikke udelukkes at han andre gange kan blive sur, fordi det tager lidt tid for nedløbsrefleksen at gå igang .. Det kan godt varierer lidt fra amning til amning. Ofte har du mest mælk først på dagen og sidst på dagen skal han måske arbejde lidt mere for det ...
Hvis han kun drikker 30 ml på flaske efterfølgende, så lyder det ikke som om at han er voldsomt sulten og det kunne godt lyde som om at det nogle gange er hans måde at sige tak for mad på ...
Det kan dog være en god idé at du giver ham en lille pause, tager ham op, hjælper ham med at bøvse, evt. skifter ham og derefter kan du så prøve at lægge ham til igen. Enten til samme bryst i en anden stilling eller til modsatte bryst.
Du skal være opmærksom på hvordan du holder dine hænder på hans hoved. Det er vigtigt at du ikke har din hånd på hans baghoved, for så vil han kunne føle sig presset mod brystet, og det bryder han sig ikke om. Det kan gøre at han afviser og bliver som en flitsbue. Prøv derfor at lade ammepuden støtte hans hoved eller læg dig ned og am ham liggende, så presset fra hovedet ...
... dermed forsvinder. Skal du støtte hans hoved, så gør det helt nede i nakken.
Det kan også være at din mælk ændrer lidt smag i øjeblikket, hvis det er det tidspunkt, hvor du normalt skulle have din menstruation, så kan det give nogle hormonændringer, som gør at mælken smager anderledes - det er der nogle børn som protesterer lidt over. Efter et par dage, så plejer amningen dog at forløbe helt fint igen.
Hvis du har ændret dit indtag af mad og drikke, hvis du er begyndt at indtage medicin, begyndt at dyrke sport eller lignende, så kan det også påvirke smagen af din mælk og dermed amningen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så er din dreng også i en alder lige nu, hvor han begynder at være lidt mere bevidst. Han smiler bevidst til dig og reagerer naturligt på hvad der sker i hverdagen. Han får flere stimuli og kan af den grund også få lidt sværere ved at koncentrere sig om brystet. Det kan være derfor at amningen om natten går lettere end om dagen, fordi der om natten er helt ro på, ingen forstyrrelser. Derfor kan det nogle gange hjælpe netop at lægge sig med ham om dagen også - nedrullede gardiner, frisk luft i soveværelset, køligt rum og så lægge sig med ham i dobbeltsengen :)
Du skal også lige holde øje med om han kan have svamp i munden. Hvis han har det, skal både han og du behandles.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...