Svar: Amme- og madplan til en lærke
Kære Marlene
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I er kommet godt igang med skemaden og det lyder rigtig fint med 3 måltider dagligt og lidt introduktion til kød og fisk. I forhold til mad, så vil det være rigtig godt, hvis du går ud fra en alder der ligger midt mellem den dato din dreng er født og hans terminsdato og det betyder at du lige nu skal gå ud fra de råd, der gælder for et barn på 6 måneder.
Det betyder at han nu kan få grovere grødtyper, som havregrød og øllebrød, som jeg kan se at du er begyndt på og du må også gerne variere hans tilbud af grønsager. Han kan få alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl) osv. Også f.eks. græskar kan bruges og rodfrugter med smag er ofte et hit.
Han må meget gerne få lidt sovs på sin mad og det kan være rigtig godt at prøve med kødsovs, millionbøf, eller mild karrysovs, f.eks. en ret som boller i karry må han også gerne få - i starten skal du gøre den godt cremet og sovset og holde mængden af ris på et niveau, som han kan tygge. Du må gerne bruge milde tørrede krydderier, som får maden til at smage af mere.
Og så skal han også igang med lidt mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på, sutte saften ud af, opbløde med spyt osv. Det kan være ristede rugbrødsbjælker, agurk, bløde frugtbåde eller lignende.
Det er en god idé at have en dagsrytme, hvor du tilbyder ham skemad, når han vågner af en lur og mælk inden han skal puttes til næste lur. På den måde sikrer du bedst plads i maven til begge dele. Derudover er det godt at holde mængde af skemad nede, så du er sikker på at levne plads nok til mælken. Det er således bedre at han spiser ¾ dl. grød og mos og får vand af kop og stadig vil ammes, end at du giver ham 1½ dl. skemad og han så afviser brystet eller ikke drikker nok og måske begynder at søge det ekstra om natten. Det er en svær balance at finde, men du må forsøge dig lidt frem :)
Mit forslag til en ...
... dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Ammes og puttes til første lur ca kl 8
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 11
Frokost 13.30: En gang imellem øllebrød og ellers gerne grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ammes og puttes til 3 lur kl ca 15
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere familiemad, så I spiser det samme, vand af kop. Evt frugtmos som dessert som nu.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller først på natten 23-01: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster, så han er fyldt rigtig godt op.
Som du kan se så indgår der i denne plan 6 amninger i døgnet, stille og roligt i løbet af de næstet uger, vil du sandsynligvis kunne springe en amning over og det at din dreng selv er begyndt at ville undvære amningen om formiddagen er helt okay. Det kan godt være at du nogle gange kan undvære amningen inden han puttes til første lur og det må du gerne. Når jeg har sat den ind, så er det fordi det vil være en god idé at du netop lige nu forsøger at skabe en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og mælk inden han skal sove ...
I løbet af de næste 3-4 uger vil du sandsynligvis kunne skære yderligere ned på amningerne, så han ammes 4 gange dagligt og det vil være hensigtsmæssigt, hvis disse amninger ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil sige at amningen om eftermiddagen også forsvinder og i stedet kan han er så få en flerkornsgrød med frugtmos som topping. Fremadrettet vil det således være fint at han får grød to gange dagligt - morgen og eftermiddag og får grøntsagsmos to gange dagligt, - frokost og aften.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad", hvori du finder opskrifter, dagsplaner osv.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.