Annonce

Annonce

Svar: Lærer at sove på eget værelse


2. april 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og velkommen til - hvor dejligt at høre at I har fulgt med på sidelinjen længe og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Der er flere ting, som spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med jer. Det er for det første rigtig vigtigt at jeres dreng er tryg, når han skal sove. Det betyder tryg ved værelset, tryg ved sin seng og at han ved at I er der, passer på ham osv.

Denne tryghed skabes blandt andet ved at gøre hans værelse hyggeligt. Han skal være glad for at være der, være glad for sine ting, stolt af at han har dette rum. Der skal være ro i værelset, farver, oprydning osv. så han oplever at der er styr på tingene i rummet. Sengen skal være rar at ligge i og han skal være tryg ved den. Dejligt sengetøj, bløde pude, en sovebamse der har sin plads i sengen og ligger og venter på ham osv. Og så skal værelset ikke bruges til time-out eller lignende. Han må ikke have en oplevelse af at værelset eller sengen er "en skammekrog", hvis I forstår, hvad jeg mener.

Det er også vigtigt at han føler at han kan komme ud, at han kan søge jer. Døren til hans værelse må gerne stå åben og han kan også have glæde af en natlampe med dæmpet belysning. Det gør at han kan orientere sig når han vågner og ikke ligger og bliver ked af det og usikker på hvor han er og hvor I er.

Det at han ofte vågner med gråd først på natten og samtidig virker ukontaktbar, svær at trøste osv. kan godt være tegn på natteskræk. Det er her vigtigt at I forsøger at hjælpe ham med at blive lagt ned igen. Ikke taler for meget med ham, ikke vækker ham yderligere ved at give ham noget at drikke eller lignende, men prøver at få ham puttet, dynen om ham, kærtegne lidt og så se om ikke han kan finde roen og komme videre i søvnen.

Hvis han vågner rigtigt, søger at komme op og ind til jer, så kan det i denne alder nogle gange være en god idé at følge ham toilettet, give ham lidt at drikke og derefter følge ham tilbage til egen seng igen. Hvis han slet ikke viser interesse for toilettet, må I naturligvis vente til han er lidt mere klar. Når han vågner, så skal I forklare ham stille og roligt at det er nat og at det er for tidligt at komme ind til jer, at han stadig skal sove i sin seng, at I er der, passer på ham osv. og så putter I ham igen, beroliger og betrygger og hjælper ham videre i søvnen.

Hvis han vågner om natten og søger jer så kan det være en god idé at han får en madras på gulvet i soveværelset, som han kan lægge sig på. I lader ham komme ind til jer, han skal selv komme med sin puttebamse og pude eller lignende og lægge sig på madrassen (der kan evt. ligge en dyne i forvejen) - han får lov til at komme og få nærheden og trygheden, men ligger på madrassen og ikke i smørhullet. Det er lettere på sigt at få ham fra en madras tilbage til eget værelse, end at få ham fra dobbeltsengen tilbage til eget værelse.

Hvis han tydeligt har brug for at komme ind og ligge i jeres favn, sove i ske og mærke jer helt tæt på, så vil det være en god idé, at I flytter ham tilbage til egen seng igen, når han først sover godt, og når pladsen hos jer bliver for trang. Det at han kun er inde omkring jer et par timer, men oplever at falde i søvn i egen seng og også vågne i egen seng om morgenen, kan på sigt hjælpe ham til bedre at kunne sove videre i egen seng om natten, når og hvis han vågner.

I kan godt prøve at tale med ham om at han nu skal sove på eget værelse, præcis som I har gjort og det er rigtig fint netop at reagere med "du kan være helt ...


Annonce

... tryg, vi er lige inde i stuen" osv. som reaktion på hans "så græder jeg bare" eller lignende. I må gerne forklare ham, hvordan reglerne er, samtidig med at I naturligvis hele tiden skal sikre jer at han er tryg ved at skulle sove.

Det er vigtigt at han har et putteritual, som han ser frem til og synes er hyggeligt. Det at skulle i seng skal forbindes med noget dejligt og rart. Derfor vil det være en rigtig god idé at læse godnathistorie for ham, eller at fortælle en historie der handler om ham "der var en gang en lille dreng, der hed Oliver", "Oliver var 3 år gammel og han elskede at spille Super Mario", "Om dagen gik Oliver i børnehave, her legede han med ...", "nogle gange drillede han sin mor og far ..." osv. Hvad I nu kan fortælle af små historier - det kan gøre det lettere også at slippe dagen og overgive sig til søvnen og netop gøre det hyggeligt at komme i seng.

Når I har læst eller fortalt historie, så er det en god idé at overveje om I skal blive siddende eller om I skal gå. Hvis han kan sove i løbet af 15 minutter fordi I sidder der, så er det godt og fint at være der. Men hvis han ikke sover, hvis han ser jeres tilstedeværelse som underholdning og tiden trækker unødigt ud eller hvis han ligger og holder igen, ikke kan sove, fordi han er bange for at I går fra ham, så kan det være bedre at gå kortvarigt. Nogle gange vil det fungere fint at I går frem og tilbage, fortælle ham at "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen, så kommer jeg igen" eller lignende, så han kan høre at I går for at lave noget og så han samtidig kan høre at I rent faktisk larmer med tallerkener og bestik, og så kommer I tilbage igen. Og andre gange kan det være en god idé at bruge det, jeg kalder for strygetøj metoden.

Det går ud på at I stiller jer i nærheden, hvor han kan se jer fra sin seng og laver noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stryge tøj. Det signalerer at der ikke sker noget spændende nu og at han derfor roligt kan lægge sig til at sove. Jeres dreng er jo så gammel, at han godt ved, at når han ligger i sin seng, så sidder I i stuen og hygger, slikskålen står måske på bordet osv. og det vil han naturligt være en del af, han føler sig udenfor, når han lægges i seng og I er i stuen. Og derfor vil han naturligt også helst, hvis I går i seng samtidig med ham, lægger jer sammen med ham osv. Så er det ens for alle.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


At lave noget praktisk, når han skal sove, kan derfor være med til at signalere at der ikke sker noget spændende eller særlig hyggeligt. Det er så kedeligt, det I laver, at han ligeså godt kan lægge sig til at sove ... Han kan tale lidt med jer, kalde på jer osv. og I kan svare "jeg er lige her, jeg står og stryger, læg du dig bare til at sove" eller lignende. På den måde beroliges og betrygges han og lærer han at sove i sin seng på sit værelse.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig barnet rolig ved at være i sin seng.

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper jer lidt videre og giver lidt idéer med på vejen om hvordan man gør børn trygge ved deres seng og trygge ved at sove på eget værelse ...

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Røgede fisk og børn

Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.

Til børn er det en god idé at følge disse råd:

- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.

- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.

- Vær opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce