Svar: Søvn-rytme - del 2, også mad-spørgsmål
Hej med dig
Dejligt at høre at min dagsplan har hjulpet jer videre og at lillepigen sover bedre nu - og hvor dejligt at skiftet til sommertid har været godt i jeres lille familie:)
At hun har svært ved at overgive sig til eftermiddagsluren tænker jeg hænger sammen med hendes alder og udvikling. Hun har en alder lige nu, hvor hun både motorisk udvikler meget og hvor der mentalt også sker rigtig meget. Det betyder at hun har rigtig svært ved at finde fysisk ro i kroppen, det er svært at slappe af og ligge stille og det betyder også at hun rent mentalt har svært ved at koble fra. For mange børn i denne alder, er det svært at give slip på alle oplevelserne, de kæmper imod søvnen og det virker som om at de hellere vil opleve end slappe af, også selvom man tydeligt kan mærke at de er trætte og har brug for at sove.
Derfor er det rigtig vigtigt stadig at hjælpe hende med at koble fra og finde fysisk ro, så hun får sovet sine to lure dagligt. Det kan være en god idé at trille hende en tur, hvor hun f.eks. starter med at sidde op og kikke på verden, blive fyldt med indtryk og så først lægge hende ned, når hun viser sig helt parat til at sove. Her kan man med fordel kikke på klokken og se hvornår hun egentlig er parat til at sove, for det kan give et billede af, at hun måske skal puttes lidt senere ...
Det kan også nogle gange være en god idé at lægge sig med hende og amme hende før hun puttes. Frisk luft i soveværelset, gardinerne for og så lægge sig med hende i dobbeltsengen og med nærhed, beroligende hænder osv. lulle hende i søvn (og også selv få lidt hvile i løbet af dagen).
Og det er helt okay at hun græder og småprotesterer lidt, når du putter hende, hvis bare ...
... hun ikke er ulykkelig - netop fordi protester mod søvn er naturligt i denne alder. Og det er også fint at du triller vognen lidt, så hun sover videre. Når hun starter i vuggestue, vil hendes rytme kunne ændre sig lidt igen og det er okay, lige nu skal du bare forsøge at få hende til at sove de to lure - en formiddagslur og en middagslur og når hun ikke virker til at kunne sove mere, vågner op, virker frustreret osv. så må du naturligvis tage hende op.
Det er på samme måde helt normalt at hun om aftenen kan virke til at vågne lidt ekstra op og hun kan nogle gange også have behov for en ekstra amning, falde i søvn, vågner op og søge brystet igen og derefter så sove - og det er også okay. Det er alder og udvikling, der igen spiller ind. Og det er fint at I forsøger at afpasse hendes puttetidspunkt efter, hvornår hun virker parat.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Om formiddagen vil det være rigtig godt med frugt og brød - ofte får de et mellemmåltid i vuggestuen. Det er anbefalinger fra blandt andet Fødevarestyrelsen og disse følger institutionerne ofte. Hvis hun ikke får brød, så kan du giv hende lidt med hjemme fra, som de så kan give hende - det må være muligt ...:)
Inden middagsluren kan hun i stedet for banan få lidt frugtgrød med mælk. Det kan også være lidt tykmælk med revne æbler, eller ½ bolle med lidt smør eller ost. På sigt vil hun måske også spise så meget frokost, at hun ikke vil behøve et måltid inden luren - det afhænger også af hendes rytme, hvor lang tid hun sover om formiddagen og hvor længe der går mellem frokost og middagslur - igen kan dette ændre sig når hun starter i vuggestue, så du må se hvad tiden bringer.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Bleer
Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.
Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...
Drikkevarer til børn
Små børn bør drikke mælk og vand.
½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.