Svar: Søvn zombie del 2
Kære EVG
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at I har fået ændre lidt på jeres datter søvnproblem, men der er stadig ting der skal ændres. Jeres datter har et søvnassociationsproblem, der handler om at hun er afhængig af din favn og af dit bryst. Hun er afhængig af dette for at kunne falde i søvn og hun er også afhængig af det, for at kunne komme videre i søvnen i løbet af natten. Du fortæller at hun om natten "passer sig selv ved buffeten" og jeg tænker at hun får rigtig meget mælk fra dig hele natten igennem.
Der er naturligt en forudsætning for at kunne undvære brystet om natten, at hun får mælk og mad nok hele dagen igennem. Du skriver at du følger min bog om børn og mad, og de er rigtig godt - så ved du, hvad hun har behov for og hvordan tilbuddet om mad og mælk og vand skal ligge hele dagen igennem. Det vil i den forbindelse være rigtig godt, hvis du indfører en godnatgrød som del af hendes putteritual, så hun fyldes ekstra op om natten inden hun skal sove og og selvom du har bogen, så sender jeg dig lige her en dagsplan:
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden og frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Formiddagslur - puttes uden amning
Frokost 11.30: Rugbrødshapere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, pastaskruer og lignende og suppleres også stadig med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur. Lige nu bibeholder du denne amning, når hun bliver 10 måneder og starter i dagpleje, kan den erstattes af en banan og en kop mælk. Du kan naturligvis også overveje om du vil introducere en flaske, fordi far så kan give denne sen aften og amningen derfor undgås - mor kan være på afstand ...
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter, der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød, det kan være f.eks. en havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller først på natten: Ammes rigtig godt (eller far giver måske en flaske) og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
Ud over at følge denne plan, så er det vigtigt at jeres datter ikke falder i søvn med brystet i munden og ikke falder i søvn i favn. Hun skal forbinde sin seng med stedet, hvor hun skal sove og lærer at falde i søvn uden brystet. Hvis hun ligger hos mor, som dufter af mælk, så vil hun naturligt have svært ved at sove, uden at die - det er også synd for hende at holde hende fra mælkebaren, hvis det eneste hun har lyst til er mors mælk.
Det er vigtigt at du prøver at vurdere, hvordan det vil fungere bedst. Hvis din datter søger brystet hele natten og ikke kan undvære brystet, så kan det være nødvendigt at far tager over om natten og du sover et andet sted. Far og datter kan ligge sammen i dobbeltsengen og far kan give masser af nærhed, fysisk kontakt osv. men kan af gode grunde ikke amme.
Hvis det er mor, der er bedst, så er du nødt til at sove med en bluse på, som hun ikke kan løfte op i og så hun ikke selv styrer sit behov for brystet. Jeg kan ikke love dig at det bliver helt uden gråd og protest, for jeres lille datter forstår jo ikke, hvorfor hun kan få lov nogle gange og ikke andre gange - hun kender jo ikke klokken, men har "bare" lært at die ved brystet, når hun ...
... har behov og hun vil naturligt ikke uden videre, acceptere at du tager dette fra hende.
Det er naturligvis bedst, hvis du kan lære hende at undvære brystet, ved at amme hende mindre og mindre, lirke brystet ud af munden og gradvist lære hende at sove uden. Det kan du gøre ved at tilbyde hende brystet, men gøre det kortvarigt. Altså lade hende die, men forsøge at lirke brystet ud af munden på hende. I starten søger hun det igen, og det får hun, dier igen, falder til ro og du lirker det atter ud. Det skal du måske gøre 5 gange og det er helt okay.
Samtidig med at du gør dette, så beroliger du hende ved at holde hende i hånden, kærtegne hende, holde din hånd på hendes hofte, når hun ligger ved siden af dig, så hun lulles lidt, beroliges lidt og stille og roligt skal hun så lære at komme videre i søvnen netop med disse kærtegn og uden at du behøver give brystet. Brystet lirkes altså ud, og erstattes af de andre ting og stille og roligt kan brystet helt undværes.
Men hvis du allerede har gjort dette længe og det ikke fungerer, fordi hun nu er blevet ældre, er i separationsfasen, naturligt søger dig ekstra, og naturligt også er mere bevidst, så kan det være nødvendigt at du prøver at lade far tage over, eller at du er der, men holder fast i at det er dig, der styrer, hvornår hun kan ammes og hvornår hun ikke kan ....
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når du ammer hende om aftenen, så må du gerne ligge og amme hende i din seng, så hun falder i søvn der. Men du skal trække brystet til dig, så hun slipper lige der, hvor hun kikker på dig, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Så hun ikke falder i søvn i din favn, men ved siden af dig og så hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Du kan lade hende ligge i din seng, naturligvis sikre at hun ikke triller ud af sengen og så kan du amme hende sen aften inden du selv går i seng og derefter flytte hende over i egen seng, hvor hun så kan sove til næste morgen. Du kan også lade hende sove i din seng - vælge at sove et andet sted og lade far tage over eller du kan lade hende sove tæt ved dig, men uden at amme ekstra. Nogle gange kan det være en rigtig god idé at koble hendes tremmeseng til din seng. Fjerne tremmerne fra den ene side og sætte jeres senge sammen. På den måde kan hun sove i egen seng og du kan samtidig være i din seng, berolige hende med dine hænder og nærhed, så hun mærker at du er der og kommer videre i søvnen, tæt på dig men stadig så langt fra dig, at hun ikke selv kan søge brystet i søvne.
Du skriver at I har forsøgt at flytte hende på eget værelse og dette kan I naturligvis også holde fast i - men det lyder som om at hun stadig har rigtig meget brug for at mærke jer og brug for nærheden, og at hun lige nu sover bedre tæt hos jer. Hvis I gerne vil have at hun bliver på eget værelse, så kan løsningen nogle gange være en madras på gulvet, så hun sover med jer der og lærer at sove på værelset på den måde...
Om barnevognen skal bruges om natten .. tja, nogle familier gør det. I første omgang tænker jeg dog at det vil være godt at lære hende at sove uden at hun skal være i vognen og uden at hun skal trilles i søvn i den om natten - altså forsøge at få skruet amningen ned og skabt et ritual, der også kan fungere for jer fremover.
Hvis hun har brug for en ekstra amning, så er det bedre at hun får denne i løbet af aftenen og ikke om natten. Og som sagt kan du jo også overveje om I skal prøve med flaske, for at se om det kan give mere ro og mæthed, og i hvert fald kan det måske gøre at far kommer lettere på banen ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående overvejelser videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...