Brev:
At rytmen ryger er nærmere reglen end undtagelsen
Hej Helen.
Endnu en gang har jeg brug for dit skarpe øje til at give nogle råd. Vi er inde i en periode, hvor vi leder efter den ellers gode rytme, som vi lige havde fået op at køre.
Det drejer sig mest om søvn, men både putning, amning og måltider kommer også ind i billedet, da det er hele molevitten, der får rytmen til at ryge. Vi har fulgt dine dagsplaner i din bog om børn og mad. De er rigtig gode og konkrete og vores dreng A trives med dem. Tiderne som du skriver dem passer rimelig godt på ham. Indtil for ca. tre uger siden har det hele været så fint i en periode, men endnu en gang er der rod i rytmen og jeg tror at det er mine små desperate forsøg på at gøre et eller andet, der laver mere rod end gavn. Jeg vil forsøge at skrive mine tanker og hvad jeg har gjort ned, så du måske kan se om det er den gale vej vi går eller om det er ok.
Aller først lidt om A og hans udvikling lige nu. Jeg er overbevist om, at det har stor betydning for det hele, men vil jo alligevel gerne bevare en rytme, så godt vi kan ;) A er netop fyldt 8 mdr. Han er begyndt at have lidt separationsangst tror vi, han er i hvert fald mere mor-syg end han har været før og han reagerer hvis vi rykker på os og følger os alle vejne. Han har fire tænder på vej, de har siddet og luret i to ugers tid og han har været og er ret generet af det (de er endnu ikke brudt igennem). Han vil have sin sut ofte, hvilket ikke ligner ham, men han bruger den meget til at klø på gummerne (vi tilbyder ham selvfølgelig diverse andre ting til gummerne, men den sut frister ham meget).
Han har kunnet komme rundt omkring på maven siden har var knap 6 mdr. og nu står han på hænder og knæ og han kan rejse sig op af ting, hvilket han gør meget i sin seng, hvorfor vi har sat madrassen ned på laveste niveau samt sat siden på igen, da hans og vores seng ikke flugter med hinanden længere (er det fjollet at have siden på hans seng af den grund...?? Jeg tænker, når han netop er mere morsyg...). Du har tidligere rådet os til at tage den af, hvilket hjalp på nattesøvnen.
Ang. amning og måltider, så har vi som sagt fulgt dine gode dagsplaner, men for ca. 3 ugers tid siden, der nægtede han pludselig at blive ammet før sin middagslur (udenfor i barnevogn). Han nægter især, hvis vi ikke er hjemme. Det resulterer i, at han sover kortere tid og jeg har prøvet flere løsninger.
- Jeg har forsøgt at amme ham, når han vågnede tidligere fra middagsluren, så jeg var sikker på, at han fik sin dagsamning. Det har resulteret i at flerkornsgrød + aftensmad + aftenamning blev meget påvirket pga. mindre appetit og nok også træthed, fordi han kun fik sovet en times tid til middag (mod 2-2,5 time på de gode dage).
- Jeg har forsøgt at amme ham før sin formiddagslur (hvor han sover indenfor i egen seng) i stedet, der vil han ofte, men ikke altid. Derved er jeg sikker på at han bliver ammet og får sin mælk. Så får han i stedet frugt efter luren og senere frokost, så han er mæt nok til sin middagslur. Er det en ok løsning?
- Der har også været dage, hvor han hverken ville ...
... ammes til formiddag eller middag, hvor han i stedet er blevet sjatammet hele dagen og det har slet ikke bragt nogen god rytme med sig.
Næste problemstilling er at A ofte viser træthedstegn ved en 9/9.30-tiden, hvor vi går i soveværelset og enten putter ham eller ammer ham først før sin formiddagslur. Men hvor det gik så let for sig tidligere, hvor siden af sengen ikke var på og vi sad eller lå ved hans side, da han skulle sove, så har vi nu et værre show med ham, når han rammer madrassen. Vi er ved at øve, at han ikke skal være så afhængig af os ved sin side, når han skal sove. Men på trods af træthedstegn, så bliver han nærmere lysvågen og legelysten, når han rammer madrassen. Han vender sig om på maven heeele tiden og senest idag tog det 50 minutter at få ham til at sove (hvilket rykker hele dagsrytmen). Hver gang han vender sig, bliver han vendt om igen, får dynen over sig, sutten i hånden (som han selv tager i munden) og "ssshh". Men det er stensikkert at han holder fest igen så snart vi har sat os på sengen ved siden af.
Han er ikke ked af det, han griner højlydt, men siger sin sovelyd, når han bliver puttet med dynen om sig gang på gang på gang... Til sidst kan han godt ende med at brokke sig og blive ked af det. Når han bliver ked bliver han selvfølgelig taget op og der falder han som regel til ro og halvt i søvn i armene, hvorefter han bliver lagt, så han lige opdager det og falder så helt i søvn i sengen. Men hvordan kommer vi fra denne lange putteseance om formiddagen? Er det bare tiden, der vil arbejde for os, da formiddagsluren til sidst udgår? Det er der dog rimelig længe til endnu ikke?
Aftenputningen forløber oftest meget nemt; han ammes falder næsten i søvn, bliver lagt og ruller om på siden og falder så helt i søvn. Amningen får ham bare ikke på samme måde til at falde halvt i søvn om formiddagen længere... Er han bare ikke træt nok? Det er da for tidligt at nøjes med en enkelt lur dagligt ikke?
Jeg vil lige give dig hans dagsplan, som den ser ud lige nu, hvor han primært bliver ammet før formiddagsluren i stedet for middagsluren.
Kl. 5: Vågner og er meget vågen. Han ammes og bruger noget tid på at falde i søvn igen. Men sover dernæst til kl. 6.
Kl. 7: Havregrød og vand af kop
Kl. 9/9.30: Ammes og puttes til formiddagslur, men sover først 10.20-11 ca.
Kl. 11: Frugt i hånden og vand af kop
Kl. 13: ½ rundtenom rugbrød med smørrepålæg og ca. 1-1,5 dl grøntsagsmos. Vand af kop
Kl. 14: Sover ude i barnevogn til forhåbentlig 16, men 1,5 times tid er mere realistisk
Kl. 16: flerkornsgrød og vand af kop
Kl. 18: aftensmad, som er meget forskelligt afhængig hvad vi selv spiser
Kl. 19.30: Ammes og puttes til natten
Kl. ca. 2: Ammes
Kl. ca. 4.30: Ammes
Når jeg skriver dagsplanen ned, virker det pludselig mere overskueligt end det føles til daglig. Jeg bruger meget krudt på at tænke over "om han mon vil ammes om dagen idag" eller "om vi er heldige, at han falder hurtigt i søvn idag". Har du nogle gode råd?
På forhånd rigtig mange gange tak!
Hilsen mig
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.