Svar: Urolig søvn med mange opvågninger
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Din datter er i separationsfasen og det betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra dig (separere sig) og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Det at hun øver sig i at adskille sig lidt fra dig, være mere og mere på egen hånd gør, at hun også klynger sig lidt ekstra. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove.
Hun er sandsynligvis rigtig godt igang med sin motoriske udvikling og netop i denne alder, hvor børn begynder at krybe og kravle hen over gulvet, sidder op, stille og roligt øver sig i at selv at sætte sig og rejse sig op osv. så øver de sig både dag og nat - både vågen og sovende. Hun har derfor en naturlig fysisk uro, som gør at hun har svært ved at slappe af i sin krop. Om natten bevæger hun sig rundt i sengen, får sig måske skubbet helt ud til siden eller helt op i et hjørne, måske lægger hun sig op på alle fire, rokker frem og tilbage og kan ikke selv finde ud af at blive langt ned igen - hun græder frustreret og har brug for din hjælp.
Jo mere hun øver sig om dagen, jo bedre bliver hun til det og jo mere hun mestrer det og øver sig om dagen, jo mere ro vil der efterhånden komme på hende om aftenen og om natten. Men lige nu, vil hun naturligt have en stor motorisk uro dag, aften og nat ...
Ud over en stor motorisk uro, så vil hun også have en større mental uro - hun vil drømme rigtig meget om natten. Hun er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig og hun har brug for både at mærke dig og se dig, for at vide at hun ikke er forladt, ikke er alene. Alt hvad hun oplever i løbet af dagen, alle de stimuli hun får, skal bearbejdes om natten, når hun sover og derfor drømmer hun rigtig meget om natten. Drømme er bearbejdelse af dagens ...
... oplevelser. Og derfor vil hun lige nu godt kunne græde om natten, klynke, ligge og virrer med hovedet, virke søgende, lave suttebevægerlser og nogle gange også ligge og grine i søvne - simpelthen fordi hun drømmer rigtig meget.
Det hører således alderen til at have mange opvågninger og det er vigtigt, når din datter vågner og søger dig, at du så giver hende den tryghed og nærhed hun har behov for. Samtidig er det dog også en god idé at forsøge at holde fast i nogle vaner og rutiner, som ikke giver jer yderligere problemer senere hen .. Det vil derfor være en god idé at være der, hjælpe hende med stillingsskift, nærhed, beroligende hænder, kærtegn osv. men en mindre god idé f.eks. at give hende sut i munden hver gang hun vågner eller at tage hende op, vugge hende eller måske give hende mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dagens rytme spiller naturligt også ind på natten og her lyder det som om at jeres dagsrytme passer fint til jeres datters alder og udvikling. At hun nogle gange sover en kortere middagslur eller måske har svært ved at overgive sig til søvnen, skyldes igen hendes alder og udvikling. Hun vil hellere lege og følge med i hvad der sker, end hun vil sove og det er helt naturligt, at det kan være svært at få børn i denne alder til at sove let til middag. Hun har dog stadig meget brug for sin dagssøvn og det kan være en rigtig god idé at trille hende en lang tur i barnevognen, for på den måde at holde hende sovende. Det kan også være en god idé at du lægger dig med hende midt på dagen, ammer hende og lader hende sove tæt med dig i dobbeltsengen, fordi det giver hende den ekstra nærhed, som hun naturligt godt kan have behov for lige nu. Det kan også være dejligt for dig selv, at få et middagshvil nogle gange ...
Tiden arbejder altså lidt for jer og samtidig er det vigtigt at du forsøger at holde fast i de gode rutiner I allerede har fået skabt. Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.