Svar: Vores datters reaktion på svære følelser

---

Kære mor til følsom pige

Tak for dit brev - og jeg vil gerne kondolere, det gør mig ondt at høre at du nu har mistet begge dine forældre ... :)

Det lyder som om at I er rigtigt gode til at tale om tingene hjemme hos jer og det er rigtig godt. Det lyder også som om at I ser jeres datter og aflæser hende og hendes reaktioner, og naturligt gerne vil hjælpe hende, når verden er lidt svær og uoverskueligt og igen er det super godt, men jeg tænker at nogle gange er det at være sammen, meget vigtigere end at tale sammen.

Jeres datter er stadig en meget lille pige og det er helt naturligt at det at skulle slippe sin sut, sige farvel til sin kæreste ven, er meget svært. Og det er helt naturligt at det er svært for hende at sætte ord på dette savn. Og jeg tænker at I ikke skal tale for meget om det, men i stedet "bare være".

Det samme gælder mindet om morfar og de stærke følelser det naturligt giver både jer og hende, når man pludselig mister så nært et familiemedlem. Det påvirker hende dybt - især at se jeres reaktion og det sætter en masse tanker igang hos hende, men tanker, som hun mangler ord til at beskrive. Og igen tænker jeg, at I skal prøve "bare at være".

Når I mærker at hun har det svært, lukker sig lidt inde, ikke vil tale, men vil skubbe det svære lidt fra sig, så lad hende gøre det. Men vis hende at I er der for hende ved at give hende et ekstra knus, tage hende på skødet, holde om hende, fortælle hende at I elsker hende, er der for hende og nyder at være sammen med hende.

I skal tillade jer selv at kunne rumme de svære følelser hun har - at kunne rumme betyder at I kan holde ud at hun har det, som hun har det. At I ikke ...

---

---

... forsøger at ændre på det og at I ikke tager det personligt. Hun må gerne være ked af det, det er helt okay, vil bliver allesammen kede af det en gang imellem og hun må gerne bearbejde det lidt selv. I beskriver jo en pige, der faktisk er rigtig god til at komme og spørge ind til ting, netop for at få det bearbejdet og talt igennem - f.eks. når hun siger "kan du huske, da jeg blev ked af det hjemme hos farmor".

Jeg oplever ikke at jeres datter "flygter" fra sine følelser, men derimod at hun forsøger at kapere det og forsøger at finde en måde at komme videre på og i denne proces, har hun brug for at mærke at I er der for hende. Ikke med ord og en masse snak, men ved at være tilstede. I kan ikke tale hendes sorg væk og skal tillade hende at have de følelser hun har. I vil støtte hende bedst, hvis I prøver at være der for hende og giver hende masser af omsorg - uden alt for mange ord og uden at ville ændre på de følelser hun nu engang har.

---

---

---

Jeg tænker også at det måske vil hjælpe jer at læse lidt bøger for hende. Der findes forskellige billedebøger til børn i 3-5 års alderen netop om når nogen dør (kæledyr, bedsteforældre og andre) og om at skulle sige farvel til sin sut og at det kan være svært. Det at læse om andre og høre andres historie, tale om det der sker i bogen osv. kan være lettere end at tale om sig selv og kan samtidig være en god måde at få bearbejdet nogle ting på - og måske vil hun så selv på et tidspunkt komme og spørge "kan du huske da ..." og her give en åbning for at tale om det. Så er hun parat og så skal I naturligvis være der igen :)

Håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---