Svar: Nattevæder
Kære Signe
Sengevædning, ufrivillig natlig vandladning eller enuresis - det dækker alt sammen over problemer med at tisse i sengen om natten. Ca 70 % af alle børn holder op med at tisse i sengen før de fylder 7 år, men nogle børn fortsætter derefter. Og barnet skal naturligvis have hjælp, støtte og forståelse, og jeg er helt sikker på at børn "ikke er ligeglade". Det er et nederlag, hver gang det sker, og det er naturligvis synd.
Det ses hyppigere hos drenge end hos piger og man mener at det skyldes at pigers blærekontrol udvikles lidt tidligere. Man ved også at det er arveligt og det betyder at hvis en eller begge forældre har haft problemer med at tisse i sengen som barn, så vil der være større sandsynlighed for at barnet også får problemet.
Vores urinproduktion og det at kunne holde os - styres af det antidiuretiske hormon (ADH). Dette hormon udskilles om natten, når vi sover og det sikrer at vi ikke tisser om natten. Og nogle børn er lidt senere til at udskille dette hormon og tisser derfor i sengen.
Nogle børn har også en urinblære der har svært ved at rumme den mængde urin, som barnet producerer - og så tisser barnet i sengen.
Andre børn sover rigtig tungt og mærker derfor ikke ...
... at de skal tisse og så er det også sådan at der hos nogle børn ikke bliver sendt besked fra blæren til hjernen om at blæren er fuld og man skal tisse - så barnet mærker ikke tissetrangen før det er for sent ...
Uanset hvad årsagen er, så er det vigtigt at hjælpe og behandle barnet. Og med den alder jeres dreng har nu, vil det være helt relevant at bestille en tid til samtale med jeres læge. Hvad type behandling man vælger, afhænger helt af den enkelte situation.
Man kan behandle med medicin, hvis årsagen er at barnet ikke danner nok hormon.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Man kan også behandle med ringeapparat. Der er her to typer - den ene er en madras eller lille pude, som barnet ligger på, det andet er en lille alarm der placeres i barnets underbukser. Begge dele vækker barnet, når barnet tisser, så barnet kan gå ud på toilettet og tisse færdig. Tanken er at barnet på denne måde lærer at vågne og mærke, når der er en fyldt blære og dermed behov for at gå på toilettet.
Du kan læse mere på drynites.dk - der er også en henvisning til kontinensforeningen. Og så kan du også finde bogen "Magnus tisser i sengen", som kan være rigtig god at læse højt for jeres dreng :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.