Svar: Seperationsangst og ekstrem dårlig nattesøvn

---

Kære Kristine

Tak for dit brev :)

Der er ingen tvivl om at separationsfasen kan spille ind på nattesøvnen og det kunne godt lyde som om at jeres datter så småt er ved at komme i denne fase. Den kommer ofte samtidig med at barnet begynder at krybe og kravle og motorisk bevæge sig mere væk fra forældrene - og man ser ofte at barnet klynger sig mere, helst vil være på favn hos mor eller far, protesterer mod fremmede eller anden familie, græder når man går ind i et tilstødende lokale osv.

For at kunne separere sig, så er man nødt til at være knyttet til og derfor vil børn i denne fase ofte virke ekstra klyngende. De har brug for at mærke at man er der, det er sådan de fornemmer at man ikke forsvinder. Hun er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du går hen, når hun ikke kan se dig, så føler hun sig forladt og alene. Og hun er naturligt nødt til at være tæt på dig, for på den måde at føle sig sikker på dig ....

Ofte mærker man separationsfasen rigtigt om aftenen. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal give slip på dagen og alle oplevelserne, ja her søger hun naturligt ekstra nærhed, ekstra fysisk kontakt. Det er således naturligt at børn i denne alder kan protesterer over at komme i seng. De vil ikke ligge i sengen, men rejser sig, strækker armene op, signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig" og det er rigtig vigtigt at I her prioriterer at give hende den nærhed hun beder om. Det kan være nødvendigt at sidde lidt længere med hende på skødet, kærtegne, berolige, vugge osv. inden hun puttes. Andre gange kan det være en god idé at prioritere at give hende brystet i jeres seng, lade hende falde i søvn der, og først flytte hende til egen seng, når hun sover helt - f.eks. efter amningen sen aften, hvorefter hun så kan sove i egen seng til næste morgen tidlig.

En anden løsning kunne være at fjerne den ene side af tremmesengen og koble hendes seng til din. Naturligvis sikre sig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. På den måde kan hun sove i egen seng, men du kan være ved siden af hende, berolige hende med dine hænder, lade hende mærke at du er der, at du ikke forsvinder, samtidig med at du selv kan ligge ned, slappe af og få sovet lidt.

Det er på samme måde helt normalt at børn i denne alder vågner om natten, fordi de ...

---

---

... drømmer og fordi de får sig lagt i en stilling de ikke kan komme væk fra. Her har de brug for at vi hjælper dem med at komme videre i søvnen - nogle gange er man nødt til at tage dem op, trøste dem, evt. give dem lidt ekstra mælk, andre gange er det bedre at hjælpe dem med at blive lagt ned i en god stilling igen, få dynen over sig, blive kærtegnet osv. og på den måde lullet videre i søvnen.

Det er her rigtig vigtigt at du forsøger netop at hjælpe hende videre i søvne uden per automatik at tage hende op og uden at give hende brystet hver gang hun vågner eller f.eks. give hende sutten i munden, hver gang hun vågner. Du fortæller at hun en del gange vågner, netop fordi hun har tabt sutten og det vil være rigtig godt at arbejde på at hun hjælpes videre i søvnen med stillingsskift og kærtegn og uden at få sutten i munden.

Det handler om det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Det er sådan at når hun sover så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder naturligt ud. Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat, registrerer at alt er som da vi faldt i søvn og hvis det er det, så sover vi videre. Hvis du giver hende sutten hver gang hun har en af disse opvågninger, så lærer hun at hun kun kan sove med sutten i munden og så vil hun netop begynde at vågne, hver gang hun taber den og forvente at du kommer den i munden på hende, for at hun kan sove videre. Prøv derfor at hjælpe hende videre i søvnen uden afhængighed af noget i munden :)

---

---

---

Smerter, sygdom evt. ørerproblemer kan naturligvis også spille ind og det er helt fint at få hende set af lægen, hvis du tænker at hun kan have noget der.

Hun skal ikke trænes i at sidde hos andre, du kan ikke på den måde "hærde" hende. Det er derimod vigtigt at du lader hende være hos dig, den trygge base, observere verden fra dit skød. Når hun sidder hos dig, det tryggeste sted hun kender, så vil hun have overskud til at smile og kommunikere med andre. Hun vil også spejle sig i dig og i de signaler du sender og når hun mærker at du er tryg og rolig, så vil hun naturligt også blive mere tryg og rolig selv.

I min bog "Helens bog om børn og søvn" kan du læse meget mere om separationsfasen og dens påvirkning af søvnen :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---