Svar: Bider negle - 3 år, 8 mdr.
Kære Lotte
Tak for dit brev :)
Bider en af jer forældre negle? Nogle gange bider børn negle, fordi de ser de voksne gøre det, børn spejler sig jo i os og i det vi gør ... og måske er en del af løsningen hos jer, at alle stoppe med at bide negle :)
Når det er sagt, så lyder det dog som om at det er blevet en vane for jeres datter og præcis som du er inde på, så sker det ofte i bestemte situationer. Det kan være når hun ser film, spiller spil eller lignende, så kommer fingrene op i munden, så bider hun negle.
Det er rigtig fint at I prøver at aflede hende lidt og det vil være godt, hvis I kan prøve at give hende noget at spise og gumle på i de situationer, hvor hun ofte søger sine negle. Det må gerne være f.eks. gulerods- eller agurkestænger, lidt frugt eller lignende, som er skåret ud i mundrette stykker og som det ...
... også tager lidt tid at spise. Hvis hun har noget at bruge hænderne til og samtidig får stillet trangen til at sidde og bide, så kan det nogle gange hjælpe.
Derudover er det vigtigt at du forsøger at holde hendes negle rene, hele og pæne. Hvis der er neglerødder eller flossede kanter, så vil hun have større tendens til at bide og pille i neglene og i huden rundt om. Så det vil være godt at du hjælper hende med at få klippet neglene, måske file dem lidt, så der er runde og bløde kanter og ikke noget der irriterer.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil også være fint at du f.eks. giver hende lidt neglelak på. Det kan nogle gange gøre at hun piller i neglelakken i stedet for i neglen og på den måde får neglene en chance for at gro ud, så du netop kan sørge for at de er runde og fine i kanten :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.