Svar: Søvn, adfærd mv

---

Kære fortvivlede familie

Tak for jeres brev og velkommen til - og jeg vil meget gerne dele lidt tanke med jer, så kan I selv vælge til og fra, hvad I synes I kan bruge :)

Det er naturligvis vigtigt at jeres dreng får den søvn han har brug for og det er helt okay at han stadig sover ca 1 time til middag. Det kan give ham et afbræk, som gør at nogle af dagens oplevelser bliver bearbejdet og hans tendens til mareridt om natten måske kan blive lidt mindre ... Middagsluren bør ligge til samme tid hver dag og de dage, hvor han ikke vil sove, vil det være godt at I indføre en hvileperiode. Han behøver ikke sove, men kan ligge en time og slappe af i kroppen og finde ro - hvis han så falder i søvn, så er det godt, gør han ikke, så har han haft lidt ro over sig selv.

Det er en god idé at arbejde på et fast stå op tidspunkt om morgenen, så dagen starter til samme tid hver dag uanset om det er hverdag eller weekend. Også selvom han har sovet dårligt, du nu går hjemme og han kan sove lidt længere osv. så vil det være rigtig godt at starte dagen til fast tid, fordi de naturligt vil have betydning for hans rytme resten af dagen og også betydning for hans puttetidspunkt om aftenen.

Det lyder for mig som om at lillebrors ankomst har betydning - det at han slet ikke viser interesse for ham, tyder på at han et eller andet sted er påvirket af ham. Måske indirekte en følelse af at "hvis jeg ignorerer ham, ikke forholder mig til ham, så forsvider han igen" ... Bare en tanke ... Jeg tænker derfor at det godt kan have betydning for jeres drengs øgede behov for jer, når han skal sove. Det er om aftenen, når han puttes i sin seng, at han kan have jer hundrede procent for sig selv og han higer efter dette. Når far sidder hos ham i 2 timer, så er det far og ham - ikke storebror, ikke lillebror, men "dig og mig tid" og det har han brug for.

Det er en rigtig svær balance at finde, for naturligvis skal I være der for ham, vise ham at I er der, at I stadig prioriterer ham, at I ikke forsvinder for ham og samtidig skal han også lærer at han ikke kan bruge 2 timer om aftenen på putning, - ikke fordi I ikke vil ham, men fordi I har noget praktisk der skal laves. Der er ting I er nødt til at tage jer af, når han skal sove.

Han har sandsynligvis en ret god fornemmelse af at når han er lagt i seng, så sidder I og hygger i stuen. I hygger måske med lillebror, måske med storebror, der puttes senere og han føler sig udenfor .. Han vil være en del af det der foregår. Og derfor kan det være en god idé at bruge det jeg kalder for strygetøj metoden.

Stryge tøj metoden handler om at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj. Når I stiller jer og laver noget praktisk, så signalerer I at der ikke sker noget spændende nu, I har kedelige ting at lave, I sidder ikke i stuen og hygger jer og laver derfor ikke noget han går glip af. Og det er her vigtigt at I står på værelset eller lige foran døren ind til værelset, så han kan se jer og se at I ikke er forsvundet, men at I netop står og er igang med noget kedeligt. Han skal altså ikke behøve stige ud af sin seng for at se hvad I laver, men kan blive liggende, hvor han er puttet.

Samtidig kan I verbalt betrygge ham og fortælle hvad I gerne vil have ham til ”jeg er lige her, læg du dig ned”. Netop det at have noget praktisk at tage sig til, sender et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Jeres dreng kan kalde "moooarr ...?" eller "faaar...?" og I kan svare igen ”ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove”. Så I er der, betrygger og beroliger og samtidig lærer ham at han fint kan lægge sig til sove i sengen, hvor han er.

På samme måde kan man udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – man har nemlig et formål med at gå frem og tilbage og det er noget helt andet end at vente på at barnet sover. Man siger således: "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør samtidig at han vil være langt mere rolig ved at være i sin seng.

På den måde kan I altså sende tydelige signaler om at det ikke er legetid eller tid til underholdning, men sovetid nu. I viser ham at det der foregår efter sengetid er kedeligt. I skal betrygge ham ved jeres tilstedeværelse (være i nærheden) og ved verbalt at fortælle ham, hvad I vil. Netop det at han selv begynder at lægge sig ned er vigtigt i forhold til at forstå, at det faktisk er det I forventer at han gør nu og at det ikke er tid til leg :) Og samtidig vil han også få en fornemmelse af at I ikke har puttet ham i seng imens I så sidder og hygger med lillebror, storebror eller hinanden i stuen :)

Samtidig med at I indfører dette så tænker jeg også at I nok bliver nødt til at putte ham senere end I gør lige nu. For det lyder for mig som om at jeres dreng har lært sig at putteritualet er noget der kan trække ud i timer. Han forventer at putningen foregår sådan .. Derfor er I nødt til at give ham en ny erfaring og her en erfaring om at det at blive puttet betyder at man får læst 1-2 små historier, kysses godnat og så lægger man sig til at sove med sin bamse osv. Det hele tager måske 15 minutter.

For at lære ham dette, så er det vigtigt at I putter ham så sent at I ved, at han med nogenlunde sikkerhed vil kunne falde i søvn inden for 15-30 minutter, det må altså ikke trække ud i timer. Det betyder at hvis I normalt putter ham kl 20 og han erfaringsmæssigt først sover efter et par timer, ja så skal I ikke putte ham før kl 22. Han skal stadig op til ...

---

---

... samme tid om morgenen og han skal stadig kun sove 1 time til middag, som han normalt klarer sig fint med. Og om aftenen rykker i så puttetidspunktet frem stille og roligt, i stedet for at han puttes kl 22, så bliver det 21.45, så 21.30, 21.15, 21.00 osv. indtil I rammer f.eks. kl 20, hvis det er hans behov. Nogle aftener vil I kunne flytte tidspunktet fra aften til aften, andre gange er I nødt til at holde samme puttetidspunkt i nogle dage, før I flytter det frem igen.

Det er vigtigt at han bliver puttet med mad i maven og I må meget gerne, selvom han har den alder, han har nu, give ham en portion havregrød eller lignende at sove på. Han kan også få en banan eller et stykke rugbrød med en frikadelle eller lignende fra aftensmaden eller en grovbolle med smør og ost og et glas mælk.

Det kan også være en god idé at I nogle aftener vælger at give ham et aftenbad. Det hjælper ham til at slappe af i kroppen. Det er dog her vigtigt at badet ligger ca 1.5 time før han puttes ellers vil det have modsatte effekt.

Generelt har maden betydning for humøret, ikke kun søvnen spiller ind. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt. Derfor er det f.eks. vigtigt at han tilbydes disse fødevarer før sin middagslur og til sin aftensmad.

Det er også vigtigt at han allerede fra morgenstunden får en protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Det kan også være havregrynsboller. Det er f.eks. vigtigt at I ikke starter dagen med sukkerholdige morgencerials. TÆNK har testet morgenmad til børn og mange af produkterne man kan købe indeholder alt for store mængder sukker.

Et morgemadsprodukt bør ikke indeholde mere end 10 gram sukker per 100 gram, ellers er det uegnet som morgenmad. Dertil kommer af portionsstørrelsen på pakken ofte er angivet til at være 30-35 gram, men børn i jeres drengs alder vil ofte spise det dobbelte og altså få betydeligt mere sukker end man lige umiddelbart tror.

Det er også vigtigt at I i løbet af dagen undgår saftevand og andre søde drikke. Han bør drikke vand og kan en gang imellem få et glas juice, en grøntsags-frugt smoothie eller lignende, for at få lidt variation og også drikke lidt mælk, men vand er at foretrække.

Har han brug for lidt sødt om eftermiddagen, så lav en råkost til ham, hvor I fintriver gulerod, æble, spidskål og blander med lidt rosiner, appelsinstykker eller lignende. Det giver sødme og samtidig også lidt sundt :)

---

---

---

Det kan altså være en god idé at se lidt på hans indtag af mad i løbet af dagen og prøve om I her kan justere lidt ind, for at hans humør også bliver bedre :)

Og så er der det med hans følsomhed overfor tøj ... Måske har jeres dreng problemer med sin sanseintegration. Dette kan vise sig på forskellig måde, nogle børn bliver meget urolige, næsten hyperaktive og har meget svært ved at sidde stille. Andre børn trækker sig ind i sig selv og har svært ved at rumme større forsamlinger og meget uro.

Børn med sansemotoriske problemer, vil ofte have rigtig svært ved at kontrollere deres krops bevægelser og de har meget svært ved at fornemme deres krop - derfor ser man ofte at deres arme og ben hele tiden er i bevægelse. De vil ofte også have svært ved berøring, både svært ved at blive rørt ved og også svært ved selv at mærke hvordan de rør ved andre - altså hvor hårdt de trykker eller hvordan man kærtegner. Dette bliver naturligt mere og mere tydeligt, jo ældre barnet bliver.

Der findes privatpraktiserende ergoterapeuter som tilbyder sansemotorisk træning. Der er også fysioterapeuter som tilbyder dette - og i nogle kommuner har man en børnefysioterapeut ansat, som man kan kontakte (det er gratis, hvor det jo koster penge at søge privat hjælp). Behandlingen kan blandt andet bestå i at lave specielle børsteøvelser, hvor man med en speciel børste, netop børster barnets krop på en bestemt måde.

Nogle børn har på grund af manglende sanseintegration også rigtig svært ved at fide ro, når de sal sove og de kan have glæde af at sove med en kugledyne. Det er en speciel dyne, hvori der er kugler - der findes forskellige størrelser kugler. Dynen kan lægge som om barnet og give barnet en større fysisk ro. Det er en ret dyr løsning og ikke noget I skal ty til lige nu, men I skal vide at det findes. Nogle gange kan man låne en dyne i kommunen, hvis det skønnes at der er behov for et sådan hjælpemiddel.

Man mener at ca. 10% af alle børn, har sanseintegrationsproblemer. Nogle har overfølsomhed for lys, lyd og lugt, andre har dårlig balance, de bliver let svimle, vil ikke klatre op. Nogle reagerer kraftigt på tøj der strammer, elastikker, bånd osv. på tøj, andre søger ekstreme sansepåvirkninger, sparker, slår osv. for at mærke sig selv.

Ud over at man kan behandle med børstøvelser, så vil behandlingen ofte minde om leg. Barnet skal hoppe, trille, gå balance, slå koldbøtter, gribe og kaste en bold, gynge i hængekøje osv. Det kan være en forhindringsbane, som barnet skal igennem, det kan være at barnet rulles ind i et tæppe, får massage eller lignende. Det hele naturligvis tilrettelagt efter barnets behov og barnets alder :)

Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---