Svar: Søvn uro både nat og dag
Kære stadig trætte og frustrerede mor
Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne uddybe.
Det er helt okay, hvis din dreng lige nu kan være vågen ca 2 timer af gangen mellem sine lure. Så har han sandsynligvis brug for tre lure i løbet af dagen og det må han stadig gerne få - jvf. tidligere sendt plan.
Det kan nogle gange være en god idé at indføre et bad i løbet af dagen, så han kommer op af sin formiddagslur, får lidt mælk, herefter kommer i bad, tilbydes grøntsagsmos, får mælk og derefter puttes. På den måde kan tiden mellem formiddagslur og middagslur nogle gange strækkes lidt. Men ellers er det ikke meningen at du skal holde ham vågen, hvis han ikke er parat til det. Han skal naturligt puttes, når han er træt.
Det du skal lægge mærke til er, hvordan han virker, når han skal overgive sig til søvnen, for hvis han putter sig let og falder fint i søvn, så er puttetidspunktet rigtigt. Men hvis han har gabt, og du så putter ham, og han har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, så er det måske fordi han er puttet for tidligt. Det at han gaber behøver nemlig ikke at betyde at han er træt og skal sove, men at han keder sig og at han derfor skulle have været leget og tumlet lidt mere med, stimuleret lidt mere mentalt og fysisk, måske være sat i stolen og have lidt mad i hånden at gumle på selv, for så efter måske ½ time at være mere parat til putning og således bedre kunne sove.
Med hensyn til sut, så er det vigtigt ikke at give ham en uhensigtsmæssig vane her. Han må meget gerne få sut som en del af sit putteritual og du kan også give ham sut, når og hvis han efter 20-30 minutter inde i ...
... søvnen, begynder at virke til at ville vågne op, så må du gerne give ham sutten igen her, for på den måde at hjælpe ham med at skifte søvnstadie. Men du bør ikke lære ham at sutten skal være i munden hele natten, for at han kan sove. Det kan give det jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Det handler om at hvis man per refleks kommer sutten i munden på barnet, hver gang barnet skifter søvnstadie, så lærer barnet at det ikke kan sove uden sutten i munden. Det er sådan, at når barnet sover dybt, så slappes alle muskler i kroppen og sutten vil naturligt falde ud af munden. Og når barnet så sover let, og måske søger sutten igen, så er det vigtigt at forsøge at lære barnet at sutten ikke behøver være der. Ellers kan der ske det, at man hver time natten igennem skal op, komme sutten i munden på barnet, hvorefter barnet så sover videre indtil næste søvnstadieskift. Og børn skal være mindst 10 måneder og de fleste ældre, før man kan begynde at lære dem at finde deres sut selv ...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I stedet skal du prøve at hjælpe ham videre i søvnen med stillingsskift. Hjælpe ham om på siden, putte dynen om ham igen, som han måske har sparket af. Sige lidt beroligende lyde som "ssh-sssh" eller lignende. Og på den måde lulle ham videre i søvnen uden at komme noget i munden.
Sker det i løbet af dagen, hvor han sover i barnevogn, så må du også gerne trille ham lidt og på den måde lulle ham videre i søvnen. Nogle gange kan det være en god idé at køre en tur, så han holdes sovende og på den måde får påvirket sit indre ur til netop at føle behov for en lidt længere lur.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.