Annonce

Annonce

Svar: Vil kun brystet, er det nok?


22. februar 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anne

Tak for dit brev og dejligt at høre at det går bedre med storesøster og ble :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med lillesøster lige nu. Netop i 3-4 måneders alderen vil man ofte opleve at børn både spiser hyppigt og også sover små lure i løbet af dagen. Det handler om at børn netop i denne alder, begynder at interessere sig meget mere for hvad der sker omkring dem og er meget mere opmærksomme på omgivelserne.

Jeres datter oplever altså mere og mere af verden nu, hun registrerer f.eks. mere og mere bevidst om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos dig eller en fremmede. Hun er nu langt mere bevidst om, hvad der foregår omkring hende. Det betyder at hun naturligt har svært ved at give slip på oplevelserne og overgive sig til søvnen, ligesom det ofte også betyder, at hun lader sig forstyrre, når hun skal spise og derfor slatspiser lidt - man kommer altså let ind i en rytme, hvor hun slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem og måske er det netop det, du oplever hos dig lige nu. Prøv at lægge mærke til, hvordan amningerne foregår om dagen ...

Når du sidder og ammer hende, spiser hun så koncentreret og effektivt, eller tager hun fat, slipper, kikker på dig, smiler til dig, begynder at pludre til dig? Når far eller storesøster kommer ind i stuen, slipper hun så og kikker efter dem og er det nogle gange mere spændende at se hvad de laver og dermed stopper amningen? Det er super hyggeligt, men det kan nogle gange gøre at hun lige nu har behov for lidt ekstra hjælp til at koncentrere sig, så hun får taget lidt ekstra fra hver gang hun ammes.

Mange børn vil i denne alder også begynde at søge brystet hyppigere om natten, for den mælk hun lige nu ikke helt får - fordi hun afbryder måltider om dagen for hurtigt, ja den skal hun stadig have - og det bliver så om natten.

Hun skal naturligvis trøstes, når hun er ked af det og nogle gange er brystet bare den bedste trøst og så skal hun naturligvis have lov til at få brystet og falde til ro. Men behovet for brystet kan nogle gange godt mindskes ved at arbejde på at amningerne bliver lidt længere og mere koncentrerede.

Hun kan naturligvis også have et vist suttebehov, som hun søger ved brystet og hvor en sut kan være en god idé. Og du må gerne fortsat prøve med en sut - forsøg med forskellige slags for at se om hun vil acceptere noget. Tidligere kunne man købe en Nuby sut, som var helt gennemsigtig og som mange ammebørn ville acceptere, den er vist udgået fra markedet. Nu laver Nuby en Geo ortodontisk sut, men om den virker ved jeg ikke.

Med hensyn til flaske, så har nogle forældre held med en elastisk flaskesut fra Pigeon i silikone. Andre har held med en flaskesut fra NUK, der er anatomisk, bred og flad og med ventil og i naturgummi.

Der er dog også masser af børn der hverken tager flaske eller narresut, men som vælger den ægte vare og det er naturligvis også helt okay. Og her vil du måske nogle gange amme et par gange ekstra - netop fordi brystet, så bruges som trøst.

Tiden vil naturligt arbejde for jer, for i takt med at hun ...


Annonce

... bliver ældre, så bliver det også lettere at få skabt en rytme og i takt med at hun begynder med skemad, så vil det være naturligt at hun får dette, når hun vågner og så ammes rigtig godt inden hun puttes til næste lur. Det er dog ikke hendes alder, men hendes fysiologiske og mentale parathed, der er afgørende for hvornår du starter med skemad og det anbefales at man starter tidligst ved 4 måneder og senest ved 6 måneder. Og ja - jeg anbefaler at man starter med smagsprøver om dagen :)

Lige nu kan det være en god idé at arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen og det vil ofte være en rigtig god idé, at arbejde på at især middagsluren bliver en lang lur. Det lyder som om at I allerede er godt igang med en rytme i den retning.

Det vil også være en rigtig god idé at du prøver at amme hende to gange mellem hver lur. Det vil sige, at du lægger hende til når hun vågner og lader hende spise det hun vil der. Derefter leger du med hende, tumler med hende, stimulerer hende rigtig godt både fysisk og mentalt og inden hun så skal sove igen, så lægger du hende til modsatte bryst. Her vil hun så måske tage toppen og det er fint, det fylder hende lidt ekstra op og så sover hun også bedre. Det kan også være at hun vil die i længere tid og spise mere og det må hun naturligvis også gerne.. Når hun så vågner igen, så starter du med at amme der, hvor hun sluttede sidst, laver hende spise godt i bund der, hjælper hende med at tage godt fra og holde koncentrationen, leger og aktivere og så tilbyder du modsatte bryst, inden hun så skal sove igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det giver ekstra mange amninger i øjeblikket, men det er okay, så længe hun trives. Brystet er et tilbud og hun skal på den måde selv have lov til at regulere sit behov. Og naturligvis vil der også være tidspunkter hvor hun dier meget kortvarigt - ikke fordi hun er sulten eller ked af det, men fordi hun er tørstig og søger den vandholdige mælk, som ligger først i brystet - og den fleksibilitet skal også være der. Så du skal prøve at finde balancen mellem at lade hende spise, som hun har lyst til men også undgå at hun slatspiser for meget hele dagen, du må gerne prøve at hjælpe hende med at tage godt fra, så hun får en fornemmelse for at spise rigtigt og stille og roligt får lidt fornemmelse for mæthed og sult :)

Det er naturligt at børn i denne alder dier hyppigt om aftenen. Mælken er om aftenen mere koncentreret og når barnet dier hyppigt, så får det mange små dele af koncentreret mælk, som giver en ekstra mæthed til natten. Mange mødre oplever dog at er svært at have barnet ved brystet hele aftenen og her kan du godt forsøge med en flaske. Der kan være udmalket modermælk eller modermælkserstatning i flasken. Det kan måske aflaste lidt og modermælkserstatning vil ofte mætte mere med modermælk, hvorfor børn der udelukkende får flaske ofte også spiser færre antal gange i døgnet end børn der ammes ... Måske derfor også den forskel på storesøster og lillesøster :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.

Ammestop - 11 måneder

Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce