Svar: Småproblemer
Kære A & C
Tak for jeres brev og dejligt at høre at I kunne bruge mit tidligere svar. Og en "step by step" løsning er ofte en rigtig god idé, med små skridt når man ofte langt:)
Det lyder som om at det går stille og roligt den rigtige vej hos jer. Min umiddelbare tanke er, at det vil være rigtig fint fortsat at amme hende 4 gange i døgnet - og måske har du mere mælk end du tror .. Hvis hun dier hos dig og virker interesseret, så er der normalt mælk at komme efter, også selvom du ikke føler nogen form for brystspænding.
Det kan naturligvis ikke udelukkes, at noget af den medicin du får for epilepsi kan påvirke din mælkedannelse og også gå via mælken til jeres datter. Det afhænger af hvad du får, om det har nogen betydning. Nogle typer af medicin har ikke betydning andre typer vil kunne påvirke jeres datters suttelyst, så amningen ikke rigtigt kan fungere - men da du følges tæt på Rigshospitalet, så lyder det som om at der er helt styr på den del. Jeg ved dog at de på Rigshospitalet har ammevejledere ansat, så ved næste kontrol, kunne du måske aftale at tale med en sådan og her få en vurdering af amningen og din mælkedannelse .. bare en tanke:)
Alternativet er naturligvis en flaske og modermælkserstatning. I kan her prøve med forskellige typer af erstatning. De smager alle sammen forskellig og måske er det smagen hun ikke bryder sig om. Nogle gange kan man, som I også har forsøgt, prøve med f.eks. lidt vælling, som smager lidt af grød, men tæller med i ...
... mælkeindtaget. I kan også nogle gange prøve med rent vand eller måske med lidt kogt sukkervand (blandingsforhold 1 tsk sukker i 100 ml vand). Simpelthen for at lære hende at det at drikke af en flaske er okay og kan smage godt ....
Det kan dog også være sutteteknikken, som kan være meget forskellig mellem bryst og flaske. Nogle familier har held ved at prøve med en elastisk flaskesut. Den er i silikone og laves blandt andet af Pigeon. Andre familier har held med at prøve en anatomisk flad sut med ventil i naturgummi. Det laver blandt andet NUK. Hvis hun bruger en almindelig sut, så kan I også prøve at finde en flaskesut der ligner den i formen, så hun ikke bliver så sutteforvirret ...
Det kan være en god idé at rense hendes næse før hun skal spise. Det er meget svært at die på bryst eller sutte på flaske, hvis hun er forkølet og hun vil let blive irriteret og afvise begge dele. I kan købe små saltvandsampuller på apoteket og dryppe 1 ml i hvert næsebor, så snot og slim løsner sig. Herefter kan I med en næsesuger suge snottet ud. En næsesuger er en lille ballon med en spids. Klem ballon sammen, sæt spidsen op til hendes næse, slip ballonen og den suger. Rens den godt bagefter og vask hænder :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er dejligt at hun er glad for mad der smager og I skal endelig blive ved med at give hende lidt af jeres mad, så hun får mere og mere smag og stille og roligt også mere og mere bid :)
Håber ovenstående hjælper videre på vej og jeg glæder mig til at følge jer:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.