Svar: Tur på egen hånd

---

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Uha - hjertet må have siddet oppe i halsen på dig, sikke en forskrækkelse!

Din dreng må naturligvis ikke gå alene. Det er ganske simpelthen for farligt og selvom han siger "jeg så mig godt for, mor", så har han ingen idé om, hvordan trafik virker og han vil naturligt blive fanget af forskellige ting han møder og derfor fuldstændig glemme, hvor han er og derfor ikke se sig for. Han er også så lille, at en bilist ikke har en jordisk chance for at se ham, hvis han pludselig træder ud bagved en parkeret bil eller lignende - det ville være ganske forfærdeligt.

Så det er fuldstændig udelukket at han kan få lov til at gå lidt i forvejen eller lignende, selvom han gerne vil og synes han er vældig stor, fornuftig og dygtig og kan klare alverdens ting.

Men kan han stå ude i trappeopgangen og vente ... tør du stole på at han bliver der? Det er jo det store spørgsmål og du har naturligvis ret i at det er vigtigt at finde balancen mellem at vise ham, at du stoler på ham og samtidig ikke udsætte ham for farer.

Der findes ikke noget fast svar på dit spørgsmål, for det afhænger meget af hvordan han er. Nogle børn vil blive så forskrækkede over ...

---

---

... situationen og hele din reaktion - at de naturlig aldrig vil gøre noget tilsvarende igen. Han vil blive på måtten og vil forstå at det forventes af ham. Og andre børn vil lytte til hvad du siger, huske det i en kort periode, men så bliver det glemt og de går atter tur på egen hånd.

Og faktisk så lyder det lidt som om at du nok skal være opmærksom på at det sandsynligvis sker igen. Ikke fordi du ikke kan stole på ham, det handler egentlig ikke om tilliden imellem jer, men snarere om at han naturligt har en indre udforskningstrang og lyst til at prøve selv. Det er enormt stort og sejt at kunne gå ned på gaden selv og det har han naturligvis lyst til at prøve. Og så går han, fordi lysten overmander det lille bitte nej, som måske lyder inde i ham, eller som han har glemt, fordi han naturligt ikke er ældre end han er.

---

---

---

Måske kan I finde en balance - et kompromis. Kan døren stå åben, så du kan høre ham og se ham, måske han kan stå og synge eller tælle imens han står og venter, så du hele tiden kan høre at han er der (og blive opmærksom, hvis der pludselig er stille)? Bare en tanke ... Men som udgangspunkt, så tror jeg ikke du skal regne med at han bliver der.

Håber du kan bruge dette videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---