Svar: At sove væk fra sin mor
Hej med dig
Tak for dit brev :) Jeg er ked af at høre at I forældre har valgt at gå fra hinanden - jeg håber at det går okay, - det lyder sådan ...
Med den alder din datter har, så har hun ernæringsmæssigt ikke behov for amning. Hun kan fint spise rigtig mad, dække sit væskebehov via en kop eller et lille glas og du skal derfor overveje, hvorfor du stadig ammer hende fire gange dagligt ...
Du kan ikke forvente at din datter selv vil sige fra overfor brystet. Hun er naturligt bevidst om brystet nu og vil naturligt kunne søge det, når hun føler behov. Hun vil kunne give tegn til at ville die, vil sansynligvis selv komme, løfte op i blusen og vise at det vil hun gerne - og det er jo i og for sig okay, hvis både mor og barn har det godt med det. I princippet kan man sagtens amme i flere år. Men det er også vigtigt at finde balancen mellem, hvornår det er okay at amme og hvornår mor "lukker for mælkebaren" og måske skal du i første omgang prøve at trappe ned, så du kun ammer en gang dagligt - inden hun skal puttes. For at se hvordan hun vil reagere på dette.
Når du ammer fire gange dagligt, skal du også sikre dig at du ikke får en brystbetændelse, så derfor kan det være godt ikke at stoppe fra den ene dag til den anden.
Når din datter søger brystet skal hun naturligvis have noget andet tilbudt. Hun skal tilbydes noget at spise, noget at drikke og hun skal afledes, - I kan læse en historie, I kan nusse, kæle, kilde, gå ud at lege, eller hvad I nu har lyst til - så hun stadig mærker at du er ...
... der for hende, ser hende og vil hende, men så hun ikke får brystet. Hun ved godt, med den alder hun har nu, at mor og bryst er to forskellige ting og derfor kan du godt forklare hende at "brystet er slut", "der er ikke mere" eller lignende, fuldstændig ligesom historien slutter og bogen klappes sammen, eller tallerkenen er tom, der er ikke mere mad osv.
Og ja, hun vil naturligt protestere, når du pludselig ikke længere selv lader hende styre sit behov for bryst, men det er vigtigt at du kan rumme hendes frustration og netop være der, vise hende at du forstår at det er irriterende, at hun ikke kan amme nu - og så netop tilbyde hende noget andet, der er ligeså godt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og hvis hun så ikke kan finde ud af at undvære brystet, ja så kan det være nødvendigt at sige at far tager over. Hvis hun er sammen med far og du ikke er der, så er brystet jo helt udelukket og måske vil han have lettere ved at rumme frustrationen end du har - men når det er sagt, så synes jeg altid at den bedste løsning er, hvis man kan være nogenlunde enige med barnet om at stoppe og kan trappe ud, og på en mere blid måde lære barnet et nyt ritual.
En puttebamse vil også være en rigtig god idé. De fleste børn er netop ofte mellem 12-18 måneder, når de begynder at tage en sådan til sig bevidst og det kan være en god idé at hun får en bamse og knytter sig til den, så hun har den med sig uanset om hun er hos mor eller far :) En substitut der følger hende uanset, hvor hun er.
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.